Forum

Anbefaling af fersken til espalier

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Jens Knudsen, 22. maj 2019 kl. 20.25

Kan nogen anbefale en egnet sort af fersken til at fylde en lun vestvendt murflade på ca 3 meters længde og 2,5 meter i højden.

Jeg har i min tidligere have haft fersken som fritstående espalier og her haft fornøjelsen at lege bi med en pensel i foråret og senere høstet mange velsmagende frugter. Jeg husker ikke denne sorts navn,
Dengang gav træet ret mange rodskud. Var vist podet på en blomme. Vil dette kunne undgås ved at plante podestedet f.eks. 10 cm under jordoverfladen? Eller var jeg bare mindre heldig med sorten,
Dertil skal tilføjes, at jorden var ret velgødet med hestegødning
og træet havde måske for gode dage. Det var meget kraftigt voksende.
Så mit spørgsmål om en egnet sort er også at få en sort egnet til den begrænset murflade.

1 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: K. Bilde, 25. maj 2019 kl. 0.30

Jeg har selv haft en fersken af sorten "Frost", dog som fritvoksende træ. Det bar ferskener i rigelige mængder -nogle år mere en hundrede ferskener med gult velsmagende frugtkød.
Det er et relativt sundt ferskentræ, der ikke angribes voldsomt af ferskenblæresyge (Taphrina deformans).

En anden sort, som jeg ikke har erfaring med, men som skulle være nærmest immun mod blæresyge, er "Avalon Pride".

Husk, at fersken kræver korrekt beskæring som espaliertræ for at opnå god frugtsætning. Anvisninger findes i mange havebøger.

En ulempe ved espaliering er, at træets i forvejen tidlige blomstring fremskyndes yderligere voksende op ad en varm væg, hvilket kan øge risiko for skadede blomster ved nattefrost i det tidlige forår.

2 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: K. Bilde, 25. maj 2019 kl. 0.38

Jeg må vist præcisere, at "Frost" nogle år kan få noget blæresyge umiddelbart efter udspring. Imidlertid vil blade senere i foråret og sommeren generelt være sunde.

Til sammenligning havde jeg tidligere en ferskensort ved navn "Mammie Ross", der døde efter et par år efter at have haft voldsomme og vedvarende angreb af blæresyge. Den sort ville jeg ikke selv plante igen.

3 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 25. maj 2019 kl. 0.56

Jeg har en Avalon Pride og kan desværre bevidne at den også får blæresyge. Angrebet er dog ikke så voldsomt som det kan være hos andre sorter.
Frugten smager rigtig godt, men har ofte en defekt som består af en underudviklet "siamesisk tvilling". Frugter med den defekt har det med at revne, falde af eller på anden vis gå tabet inden de bliver modne.

Der er også en anden sort som hævdes at være resistent, Fruteria, men jeg har ikke hørt noget om folks erfaringer med den.

Nyt svar til emnet »Anbefaling af fersken til espalier«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Anbefaling af fersken til espalier

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider