Græssers aggressivitet

Jeg har læst noget om, at græs vist har nogle særlige egenskaber, som gør det vanskeligt for andre planter at gro side om side med det.

Er der evt. nogen, som kan bekræfte det og uddybe, hvad der ligger i det.?

Og hvilke forskelle er der på de forskellige græssorter på dette felt.?

Jeg ved ikke, hvor meget, der er i det, men når jeg benytter græs som bunddække, så må jeg hellere prøve at spørge.
Måske er noget græs mere aggressivt end andet, og noget er mest aggressivt under jorden og derfor ikke egnet til kartofler, og måske er det omvendt med noget andet osv.?

Det er korrekt. Mange græsser udskiller kemiske stoffer fra rodsystemet som undertrykker andre planters vækst. Naturlige herbicider kan man sige. De kaldes nu alleopatiske stoffer. Det er ikke kun græsser som laver alleopatiske stoffer, men det ser ud til at være en ret betydelig mekanisme netop hos græsser. Som eksempel kan jeg nævne den gruppe stoffer som hedder benzoxazinoider, men det kan også være andre. Evt. helt simple stoffer som f.eks. carboxylsyrer.
Man ved at der er store artsforskelle på hvilke og hvor meget af disse stoffer planterne udskiller, men jeg tror ikke nogen har det helt store overblik.
Jeg hørte engang et Ph.d. forsvar hvor den studerende havde undersøgt forskellige kornarters udskildelse af benzoxazinoider samt disses betydning for kornets evne til at konkurrere med ukrudtet. En af bumpene på vejen i det projekt var, at hun fandt masser af stofferne i "negative kontroller" (potter uden korn). Det viste sig at skyldes en ukrudtsgræs (enårig rapgræs) som åbenbart laver kanon meget af det i forhold til sin undseelige størrelse.

Plus at græs er en af de planter der er aller bedst til at suge kvælstof og vand til sig.
Mvh

@Claus K Madsen

Mange tak for din forklaring.

Det kan se ud til, at jeg er løbet ind i endnu et økologisk uudforsket mørkeland.
Der er f.eks. ikke en tabel med en rangliste, som man kan slå op i for at finde en fredelig græs sort til bunddække.?

@H. Christensen

Er der noget med, at du har et link til information om forskellige græsrødders dybde, eller husker jeg forkert.?

Jeg mener måske, at det kan være en anden vigtig parameter for græs til bunddække, at det bør være en sort med rødder, som er gode til at søge nedad for at fange evt. nitratoverskud, før det når ned til grundvandet.

Nej, jeg tror ikke der findes sådan en rangliste. Det er mit indtryk at forskningen mest har det modsatte fokus. Altså at holde ukrudtet nede ved at udnytte allelopatiske stoffer fra afgrøden. Sagen kompliceres også af at planter kan have meget forskellige følsomhed overfor andre plantes alleopatiske stoffer.

Rent bortset fra det, hvorfor er så egentlig så forhippet på at bruge græs som bunddække? Hvorfor ikke vælge noget der var mere interessant for bestøverne?

Raj græs har de dybeste rødder og er meget slid stærkt. Rod dybde op over 2m.

Svingler er mest tørke tolerant men kan ikke tåle varme over 27 grader. Rod dybde op til 1m.

Hvener har den største skud tæthed. Rod dybde op til 5ocm.

Etår rap græs er mest aggressivt. Blomster og sætter frø tidligt og starter ved laver tempratuer end de andre. Rod dybde op til 5cm.

Hvener og enårig rap vil også have mest kvælstof.
Mvh

Tak for flere svar.

Findes der evt. en tabel over forskellige græssorters sidevejs udbredelseshastighed i sort jord, så man kan rangordne dem på den egenskab.?

@Claus K Madsen

Græs kan f.eks. overleve græsklipperen. :-)

Ok ja, hvis du er glad for at køre med den... Ellers findes der jo bunddække som holder sig så lavt at man ikke behøver at slå det.

Og jeg som naivt troede, at græssers økologiske egenskaber for længst måtte være kortlagt ned til mindste detalje og nærmest var alment kendte. Det er jo ikke fordi græs er en meget sjælden eller ligegyldig plante. Men der er åbenbart lang vej igen.

Nok fordi at der bliver forsket i sygdoms residens, gødning og vand optagning, skudtæthed, slid styrke og andre ting der er interessant for bruger af sports græsser.
Så jeg kan oplyse dig om hvor meget kvælstof de forskellige græsser vil have for at vokse optimalt.
Fek.s vil kryb.hvene gerne have mellem 180 og 210 kg.n/ha
Græs gør ikke meget for biodiversiteten.
Mvh