Skrevet af: Henrik Østergaard, 24. juni 2019 kl. 15.03
Jeg har i foråret plantet 200 stk. Vintergrøn/vinca minor bunddækkeplanter på en skrænt der er 1 meter i højden og 40 meter langt. Jeg syntes det var en fremragende ide at lægge en ukrudtsdug ud mellem planterne. Der vokser da sådan også kun ukrudt i hullerne og det er da til at overkomme. MEN.. hvad jeg ikke tænkte over var, at vincaen ikke kan hæfte sig fast over jorden med løbere på jorden, da der er dug på - som denne plante nu gør. Den giver også rodskud har jeg ladet mig fortælle, men de kan vel kun komme op hvor der er huller. Det giver vel en frygtelig langt tid før denne løsning giver en tæt pakket skrænt?
Vil jeg få et hurtigere resultat ved at fjerne dugen og luge løbende i stedet? - Mængden af arbejde med dem er jeg sådan set ligeglad med, jeg vil arbejde det de kræver. Men unødigt arbejde vil jeg hellere bruge på andet i haven, hvis det er hip som hap. :-)
Kan de i øvrigt gødes eller er dette ikke en god ide ?
Håber i kan hjælpe.
Mvh Henrik Østergaard
Skrevet af: Lars Holt, 24. juni 2019 kl. 15.40
Ja, ukrudtsdugen skal af, men da du nu har startet med den, skal du vente til vincaerne er i god vækst, så du kan få lidt glæde af dit store arbejde.
Du burde have tilført kompost, inden du plantede. Nu skal du vente, til dugen er fjernet, og du har luget stykket.
Skrevet af: Anonym bruger, 24. juni 2019 kl. 22.59
Jeg har desværre overhovedet ingen tiltro til ukrudtsdug over længere tid. Der vil altid komme jord og ukrudtsfrø ganske gratis oppefra. Min nabo har et kæmpe flisearealer med ukrudtsdug under. Han har lige så meget ukrudt som vi andre.
Ingeborg
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Bunddække med eller uden ukrudtstdug