Forum

Kan jeg erstatte lecakugler med barkflis

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Rasmus P., 12. august 2019 kl. 21.37

Goddag,

Kan jeg erstatte lecakugler med barkflis for at opnå samme vand-drænende egenskaber i jorden? Kender i evt. til andre billigere alternativer?

Tak!

1 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 12. august 2019 kl. 22.34

Du har ikke skrevet om det er en hel mark eller en krukke du vil dræne.
Jeg kommer lecakugler i et net med fine masker (som gardinstof) i bunden af mine krukker og det virker fint. Jeg tror at barkflis opsuger en vis mængde vand, lader resten løbe væk, når det er mættet, men begynder at kompostere. Jeg synes ikke at lecakugler suger vand, de har jo en hård skal. Nogle mure i vores hus er lecamure og det ville ikke være godt, hvis de kunne suge vand.
Ingeborg

2 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 13. august 2019 kl. 8.19

Hej Rasmus P

Der er flere muligheder for at forbedre vandomsætningen i krukker eller i bede.

En halvomsat havekompost indblandet i jorden vil regulere vandomsætningen i jorden ved hurtigt at opsuge vand og langsomt afgive det.
Halvomsat havekompost lagt ud på overfladen i et ca 5 cm tykt lag tager godt imod regn uden at hindre nedsivning og dæmper i de tørre perioder fordampningen fra jordoverfladen.
Begge metoder tilfører langsomt vandopløselig næring til planterne parallelt med at de regulerer vandoptag og fordampning.

Hvis det ikke er hensigtsmæssigt er der den rent fysiske virkning du kan opnå ved at tilføre jorden knuste brændte mursten.
De er lette & billige at få fat på som genbrugsmateriale - kan hentes gratis på mange Genbrugspladser i "Vi gir´det videre"-containeren.

Så er der lige knusningen, inden murstenene de kan komme til gavn i jorden:
Jeg har selv et "rumstér-hjørne" i min have, hvor store børn / teenagere (med sikkerhedsbriller og handsker på!) kan gå amok med den største hammer, de kan løfte - det gir over tid spandefulde af pulveriseret, brændt ler - et fremragende materiale til vandregulering i bede og krukker.

Et fast underlag og en bred huggeblok i passende højde er de eneste forberedelser du skal skaffe - og så må du selvfølgelig opøve tålmodighed.

Venlig hilsen
Lone

3 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Rasmus P., 13. august 2019 kl. 17.31

Tak for begge jeres svar.

Der er tale om et havebed med nyplantede lavendler fra starten af juli. Det er selvfølgelig lidt sent, håber de overlever vinterens kulde og fugt?

4 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 13. august 2019 kl. 17.45

Lavendler er meget nøjsomme planter og klarer sig i lang tid uden vand. Jeg er mere bange for at du drukner dem, de er glade for næringsfattig sandjord.
strikingeshave.blogspot.com/2019/08/sommerbeskring-af-lavendler.html
Hvis du scrollet ned, er der flere indlæg om mine lavendler.
Ingeborg

5 af 10 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 13. august 2019 kl. 18.25

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

6 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 14. august 2019 kl. 10.15

Hvad er problemet i grunden, når der bare skal gro lavendler?
Er det et sumpet område? Lavendler har rødder helt ned til 40 cm når de er groet godt til. ... og hvorfor lige lavendler, hvis området for vådt til det? Hvorfor ikke plante noget, der skal have meget vand, for eksempel Hortensier, som også fås som dværgplanter.

Ingeborg
.

7 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Rasmus P., 14. august 2019 kl. 13.30

Jeg vil ikke mene det er et sumpet område. Der er tale en et relativt lille bed langs muren i en lille forhave som er en del af min studiebolig.

Jeg har fjernet den leret jord i en diameter på ca. 15cm og dybde på 30cm pr. plante og erstattet med spagnum. Problemet er stadig, at jordbundens sammensætning ikke er optimal for lavendlerne.

Vil det være en holdbar løsning at tilføje strandsand?

#Lone B.
Jeg vil i så fald tjekke min lokale genbrugsstation for brugbare materialer. Tak.

Redigeret af administrator 16. august 2019 kl. 8.58. Link til firmahjemmeside er fjernet af redaktionen.

8 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 14. august 2019 kl. 13.41

Du skulle have brugt grus og ikke spagnum til jordforbedring. Kompost er også et godt supplement.
Spagnum skader nok ikke lavendlerne, med brugen af det skader jordkloden, da den er mange, mange år om at gendannes.

9 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 14. august 2019 kl. 13.44

Igen - lavendler har det bedst i en let sandet jord og kan fint vokse langs en husmur. Det gør en del af mine og de får ikke ret meget vand på grund af et stort tagudhæng. Placeringen er oven i købet syd/vest.
Ingeborg

10 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 14. august 2019 kl. 14.34

strandsand er ikke godt. Det skal være almindeligt bakkegrus, sådan som det bruges ved vejanlæg fra grusgrav. Men lad det nu være som det er uden at gøre yderligere. Læg noget sand ovenpå, hvis du kan tiltuske dig lidt fra et vejarbejde eller husbyggeri.
Jeg ved at det er svært at få fat i en lille portion.
Ingeborg

Nyt svar til emnet »Kan jeg erstatte lecakugler med barkflis«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Kan jeg erstatte lecakugler med barkflis

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider