Forum

Planteskolejord

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 15. september 2019 kl. 12.02

Findes der nogle landsdækkende mindstekrav til den jord, som følger med i urtepotten, når man køber en plante på en planteskole.?

Er der ofte stor forskel på jordkvaliteten fra planteskole til planteskole.?

Hvis man avler en plante, som man måske senere godt vil sælge videre til en planteskole, hvilken jord bør man så vælge til urtepotten.?

1 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 16. september 2019 kl. 9.18

Såååååå nemt er det vist ikke!
mfvm.dk/nyheder/nyhed/nyhed/certifikat-fejrer-hundrede-aar-med-milliardeksport-1/
Selvom der IKKE eksporteres til gartnerier uden for EU, skal der vist investeres betydeligt. Så vidt jeg ved, er den form for plantesalg kun tilladt i privat regi. Kan se at mange af de planter jeg køber har et sundhedspas udstedt af en myndighed. Måske må DU som privat person sælge, moms og skat ?
Ingeborg

2 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 16. september 2019 kl. 9.24

3 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 16. september 2019 kl. 12.19

@Ingeborg Hansen

Til svar 1
Jeg er måske naiv, men jeg tror, at det kan være ganske nemt og lovligt, hvis tillidsforholdet er på plads.
I værste fald er det måske kun et spørgsmål om at købe den rette sæk jord, som ikke er helt billig.
Jeg søger mere efter, om der kan findes en billigere og økologisk mere bæredygtig jord, som også kan bruges.

Told og skat er ikke en del af mit spørgsmål. Men jeg har aldrig hørt, at de har forbudt folk at handle, hvis loven overholdes.
Så vidt, jeg kan se, omhandler dit link varer til eksport, og det må nok ikke forbavse, at det kan være en anden historie om jordkvalitet.
Hvis Danmark f.eks. eksporterer potter til et land, som ikke har dræbersnegle osv.

Til svar 2
Ja, det er sikkert 308 sides god læsning.
Og tak for linket, men hvis der ikke er et citat eller en specifik henvisning til teksten om krav til jordkvalitet, så må jeg nok indrømme, at jeg ikke får noget ud af det.
Står der overhovedet noget, som er relevant for emnet.?

4 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 16. september 2019 kl. 12.54

Hvordan vil du garantere en køber på kommercielt plan at dine planter og jord er sygdomsfrie??
Jeg tror næppe at nogen planteskole med respekt for sig selv vil handle med hverken dig eller mig.
Ingeborg

5 af 28 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 16. september 2019 kl. 13.51

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

6 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 16. september 2019 kl. 16.01

Hvis man tror, at planteskoler aldrig har underleverandører, så tager man fejl.
Det er muligt, at der er flere krav til underleverandører, før tillidskravene kan opfyldes, men emnet her er om jordkvaliteten.

Blandt de planter, som jeg har købt på planteskoler og andre steder, har jeg aldrig set en garanti for, at jorden var fri for dyr og sygdomme.
Hvordan ser den mon ud.?
Urtepotten med planten må nok skulle leveres i steril indpakning. ;-)

7 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 16. september 2019 kl. 16.47

Jeg køber rigtig mange planter - til krukker og indendørs. De har næsten allesammen forskellig jord, tilpasset de enkelte arter blomster. Mange har en slags "Perlite" eller lerperler. Mange planteskoler giver en "grogaranti", så de vælger nok leverandører med omhu. Er det mon dine Buddleyaer du vil sælge?
Ingeborg

8 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 16. september 2019 kl. 23.09

Men det vil da vist være noget nyt, hvis der engang kommer et svar til spørgsmålene i trådens første indlæg.

Med "landsdækkende mindstekrav" menes krav fra myndigheder og ikke den enkelte planteskoles politik.

9 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 17. september 2019 kl. 8.47

Jeg mener at have læst et sted, at planteskolejorden ikke må indeholde vedbend, og jeg har set folk være hys, fordi de havde mistanke om, at de havde købt snegle med i en urtepotte.

Men om der er lovkrav, eller det blot er kunderne og planteskolen, som i fællesskab finder en brugbar markeds konsensus, ved jeg stadig ikke.

10 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 17. september 2019 kl. 22.35

Hvorfor spørger du ikke den/de planteskoler(er) du forestiller dig at sælge til?

11 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 18. september 2019 kl. 8.55

@Claus K Madsen

Hvis jeg nu havde spurgt, om der findes en generel hastighedsgrænse på danske landeveje, ville du så henvise mig til at spørge billisterne.?
Jeg vil jo mene, at der må være en lov, og en linje derfra kan give et enkelt og sikkert svar.
Men er der ikke en lov, så må det nok betyde, at hastigheden er fri.
Og skal man diskutere hastighedsgrænser med andre, så står man nok bedst, hvis man kender loven.

Det samme, mener jeg, må gælde, hvis man skal forsvare sin jordkvalitet, og det er for så vidt uanset, om det er direkte overfor kunder eller imellem producenter.

12 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 18. september 2019 kl. 9.10

fdm.dk/alt-om-biler/love-regler/faerdselsregler/fartgraenser-bil
Hvordan kan J.B overhovedet være i tvivl?
Hvilke planter vil du sælge? Så hjælper det måske på forståelsen
Der er jo regler og love for så meget, så spørg dog den,der skal videresælge dine planter, eller eksperterne på HAVENYT.
Ingeborg

13 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 18. september 2019 kl. 12.41

@Ingeborg Hansen

Jeg vil gerne kunne sælge alle slags planter, men jeg tror ikke, at det har betydning for loven om jord i potter, hvis den findes.

Jeg mener nok, at myndighederne bør være ganske ligeglade med, om jeg planter kaktus i fed jord i en udrænet potte. Men er der f.eks. coloradobiller i potterne, så er de nok ikke ligeglade, og det er uanset, om planten kan gro fint i 100 år, eller om den visner dagen efter, den er solgt.
Det er muligt, at ingen her kan svare på mine spørgsmål. Jeg ville nok have troet, at du var nogenlunde kompetent til at svare på spørgsmål to, fordi du køber mange planter i potter. Men det lader til, at det kun er de andre spørgsmål, som du har lyst til at forsøge at besvare, eller hvad man nu skal kalde det.

14 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 18. september 2019 kl. 13.31

Det kommer vel i høj grad an på om det er så- eller stiklingejord, eller om det er planter fra egen jord der ompottes.
Ingeborg..... få nu spurgt eksperterne!

15 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 18. september 2019 kl. 17.35

Det, det handler om, er om jorden er sygdomsfri.
Spørg i Plantedirektoratet for nærmere oplysninger.
Du skal i øvrigt have plantepas til dine planter, hvis du skal sælge dem.

16 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Nielsen, 18. september 2019 kl. 18.39

Du kan læse her om krav og lovgivning.
lbst.dk/virksomheder/gartneri/lovgrundlag/#c15234

17 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 19. september 2019 kl. 13.10

@Ingeborg Hansen

Du må også være interesseret i emnet, og jeg spørger nok ikke eksperterne, så det må du gerne gøre. :-)

@Lars Holt

Mange tak for tippet.

@Lone Nielsen

Mange tak for linket.

Så er der måske alligevel meget at læse på, og det vil rejse nye spørgsmål.
F.eks., om man som underleverandør kan spare nogle kontroludgifter, eller om de skal medregnes:
www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=164862#Bil1

I praksis bliver det nok også vanskeligt eller uinteressant at adskille kontrollen af jorden fra kontrollen af planten.
Så vidt, jeg umiddelbart kan se, anvendes jordkontrol med analyser måske kun til eksportjord og kartofler.

18 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 19. september 2019 kl. 13.39

Beklager, men jeg gider ikke beskæftige mig dybere med emnet, siden du direkte spørger mig, og jeg er kun plantekøber, ikke sælger.
Ingeborg

19 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 21. september 2019 kl. 15.07

Når man spørger ude i det pulserende liv, så er det nok ikke altid helt det samme svar, man får.
Jeg opsøgte for nogle år siden en planteskole, fordi jeg gerne ville købe noget så og priklejord.
Ejeren var måske lidt beruset eller lidt oppe og køre, fordi hans drivhus var gået i stykker, og han havde ikke lige noget så og priklejord.
I stedet fik jeg et lettere humoristisk og meget skråsikkert foredrag om, at sækken på nedenstående billede er den jord, som ALLE planteskoler anvender til ALT.!
Jeg smilede og udnyttede selvfølgelig situationen til at få rabat på tre sække, og den ene har jeg endnu.
Det er da også en god jord til potteplanter, og det var i hvert fald et meget simpelt og enkelt svar.
Mange andre typer er sikkert også udmærkede. Men hvordan kvaliteten på jorden udvikler sig, når den er taget i brug, det kan jo desværre først undersøges på et senere tidspunkt.

20 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 25. september 2019 kl. 20.52

Nu har jeg brugt en planteskolejord i mange år til mine potteplanter.Ikke magen til din,men den er beriget og med lidt ler,så der er næring til ca 1 år.Den er sygdomsfri og ukrudtsfri,så vi ikke skal tænke på evt.frø fra forbudte planter eller skadedyr i salgsplanterne.Vi bliver hvert år kontrolleret af Plantedirektoratet på uanmeldt plantetilsyn. Når alt er fundet i orden,får vi et certifikat til at hænge på i butikken,at vi er kontrolleret.
Er der f.eks. fundet virus i planter,tager de prøver med hjem og undersøger,og i mellemtiden må der ikke sælges fra det mistænkte parti,før svaret foreligger.Er der angreb skal planterne destrueres/brændes inden 1uge, og de kommer på kontrolbesøg!
Sælger man hjemmelavet planter til en godkendt planteskole,skal der følge et plantepas med,så køber er sikker på ikke at købe syge planter.Jeg har prøvet at få syge planter fra Holland,der blev kasseret og måtte selv forsøge at få pengene refunderet.
Håber det giver dig lidt overblik over vores sundhedssystem.
Hilsen
Anne Marie

21 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 25. september 2019 kl. 23.47

@A.M. Lønbæk Planteskole

Mange tak for dit svar. Jeg kunne da heller ikke forstå, hvor du blev af. :-)

Er det nødvendigt at købe jorden hjem i sække, eller kan man evt. selv foretage en varmebehandling eller noget andet, så man ved, at jorden overholder sundhedskravene.?

22 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 26. september 2019 kl. 20.15

Nej,det kan du ikke selv gøre,da det skal ske på laboratorie. Varmebehandling fjerner ikke alle smittekim,men slår en masse gavnlige microber ihjel og giver steril vækstmedium,som mange planter ikke vil trives i. Det opdagede man dengang,man forsøgte at dyrke planter i steril rockwool kun tilsat næring. Hvordan vil du styre næringsindholdet? Hvis du ikke vil ofre købemuld, så glem det projekt.
Anne Marie

23 af 28 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 26. september 2019 kl. 23.01

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

24 af 28 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 26. september 2019 kl. 23.04

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

25 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 27. september 2019 kl. 8.21

Nu er der jo en hel del forskel på karse og planteskoleplanter,som indlægget går på.
Anne Marie

26 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 27. september 2019 kl. 14.03

@A.M. Lønbæk Planteskole

Tak for dit svar.
Rent praktisk må der vel også være nogle foranstaltninger for at undgå, at købejorden og planten bliver inficeret med noget skidt, efter jorden er hældt ud af posen.?

Når jeg tænker efter, så har jeg måske egentlig kun set forbløffende få private vejboder, som sælger planter i jord. Kan man skønne, at det kan være fordi, det er ulovligt, og de får bøder eller måske risikerer at blive pålagt erstatningskrav.?
Umiddelbart kan det godt virke lidt overdrevet at forestille sig, når det tilsyneladende går udmærket med fødevarer, som evt. kan bære snegle til komposten.

27 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jakob B., 28. september 2019 kl. 8.39

Hvis en dansk planteskole har en plante på friland, og planten ønskes solgt, er det så nærmest umuligt at gøre, fordi jorden ikke er kontrolleret, eller kan man gøre noget andet, evt. grave planten op og skylle rødder og genplante den i godkendt jord.?
Jeg har f.eks. en tornfri brombær, hvor sådan en behandling måske kunne give mening.

28 af 28 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 28. september 2019 kl. 8.57

Alle vore planter bliver kontrolleret også frilandsplanter i marken.Når vi potter dem op skal de være fri for skadegører,ukrudt,kræft og virus.Der tages prøver med til laboratoriet,hvis der er tvivl.Efterfølgende meddeles om de er godkendt eller kasseret og skal destrueres.
Det samme gælder barrodes planter.
Em enkelt plante kan du nok sælge uden kontrol.
Anne Marie

Nyt svar til emnet »Planteskolejord«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Planteskolejord

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider