Forum

Valnødder fra Grenoble – årets høst

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 1. november 2019 kl. 18.26

Jeg køber mange valnødder i denne tid, hvor de findes friske - eller i hvert fald fra årets høst. Køber man poser med nødder uden skal er de som regel gamle og i hvert tilfælde ikke fra den nye høst.
På Youtube er der en interessant film som viser, hvordan valøddehøsten foregår i Grenoble - det sted, som butikkerne lige nu har friske valnødder fra.
Det der undrer mig lidt er al den snak om de grønne skaller og hvordan man fjerner dem. I filmen er nødderne fri for grønne skaller når de høstes/rystes af træerne.
www.youtube.com/watch?v=VHP3eLMPBhI
Jeg burde have plantet et valnøddetræ for mange år siden. Nu er det for sent.
Ingeborg

1 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Doris Møller, 2. november 2019 kl. 11.50

Hej Ingeborg Hansen

Ja, man sparer mange penge, når man har nødder selv – især i år. Jeg har dog kun hasselnødder, men de er både gode og talrige. Mine erfaringer med købenødder er, at de tit er enten alt for tørre eller bitre. Mine to hasselbuske blev plantet for 8 år siden og har allerede båret mange nødder, så måske kunne du plante hasler, for du har jo ret i, at valnøddetræer er et langtids-projekt.

Angående det med de grønne skaller, så forestiller jeg mig, at de hurtigere revner og falder af i et mildere klima, som de har i nærheden af Grenoble, selv om det jo er et bjergområde. Her i Danmark falder de grønne skaller også af, men måske har folk ikke tålmodighed til at vente.

I mit lokalområde har kommunen sørget for at plante frugttræer, valnøddetræer, hassel- og bærbuske i skovområder, sådan at der er mad til folk, fugle og dyr. Desuden har kommunen eksproprieret en del gårde, fordi der er brug for pladsen til nye veje til den stadigt voksende trafik. Nogle steder har de bare væltet selve bygningerne, men ladet haverne med frugttræer stå. Inden jeg fik have selv, var jeg tit på ekspedition til sådanne haver. Specielt et sted var der dejlige Filippa-æbler og valnødder at hente.

Har I ikke sådanne steder i dit lokalområde? Måske er det lige lovlig sent at finde valnødder i år, for min erfaring er, at der er mange, der kender de gode steder. Og kragerne er også vilde med valnødder.

M.v.h.

Doris Møller

2 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 2. november 2019 kl. 12.50

Jeg har masser af hasselnødder hvert år. Naboen har nok 12-15 hasseltræer plantet 1/2 meter fra skel, hvor der intet andet er, så jeg tillader mig at tage alle nødder på min grund. Naboen lader dem ligge. Det gider de åbenbart ikke og så er det de store Filbert nødder. Vores meget store troldhassel har givet godt 2 kg nødder. De er små, men smagen meget intensiv.
Jeg køber bare de valnødder jeg skal bruge og værre er det ikke. P.t. er de fine og friske.
Ingeborg

3 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 2. november 2019 kl. 16.12

Valnødder skal ikke plukkes ned , de falder selv ned når de er modne og falder ud af den grønne/sorte skal, og skal bare samles op og tørres.

4 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 2. november 2019 kl. 17.02

Herhjemme er vi ikke de store nøddespiser, hvilket er synd, da de er vældige sunde, men det er som regel kun til jul at vi køber dem.
Her bliver der spist nogle ganske få stykker og resten ligger og bliver for gamle, hvis ikke de ender i Komposten..
Dog så har jeg fundet nogle selvsået valdnødder træer, som jeg har udplantet og så må vi se om ikke jeg kan nå og få nogle stykker...

5 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 2. november 2019 kl. 21.02

Det hurtigste sået valnøddetræ bar nødder første gang efter 7 år , men man skal nok regne med 10....12 år eller mere .......

6 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mette Lund, 3. november 2019 kl. 7.17

Ingeborg, der er podede valnøddetræer, der skulle bære efter få år og som ikke skulle blive så store. Så du kan stadig nå det, tror jeg. Jeg har ikke selv et, men jeg overvejer at prøve. Vi elsker valnødder og du har ret, dem man køber er ofte gamle og harske. Hvis du får fat i nogle friske valnødder, så frys dem ned, så holder de bedre.

Nyt svar til emnet »Valnødder fra Grenoble – årets høst«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Valnødder fra Grenoble – årets høst

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider