Forum

Super tidlig såning

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 3. januar 2020 kl. 23.17

Landmændene eksperimenter med at udnytte den milde vinter til at fremrykke såningen:

landbrugsavisen.dk/mark/%C3%A5rets-m%C3%A5ske-f%C3%B8rste-s%C3%A5ning-landmand-s%C3%A5r-fem-hektar-dage-inde-i-januar

Burde vi haveejere følge trop? Om ikke i januar så måske februar.
Hvad skulle man i så fald så?
Hestebønner er min første tanke...

1 af 19 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 4. januar 2020 kl. 11.23

Ja, hestebønner, ærter, salat, blomkål, spidskål og kartofler er værd at prøve som tidlige afgrøder.
Når jeg starter tidligt er det både for at få tidlige afgrøder, men også for at kunne nå to afgrøder om året i samme bed.

2 af 19 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 4. januar 2020 kl. 13.01

Spinat, løg måske... Her er en tabel over spiretemperatur:

www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/froe_og_saaning/338.html

3 af 19 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 4. januar 2020 kl. 23.21

Ja, spinat glemte jeg, og vårsalat.
Løg har jeg tidligere prøvet at sætte om efteråret, men jeg syntes, at tabet blev for stort, og løgene kunne først høstes samtidig med dem, jeg satte i marts.

4 af 19 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 5. januar 2020 kl. 10.34

Jeg har ingen køkkenhave, men kan da gøre mig mine tanker om det at man vil kunne høste 2 gange i samme bed. Det må da kræve en form for gødskning?
Når jeg ser ud på markerne omkring, ser de så våde ud at det må have lange udsigter for landmændene inden de kan komme i jorden. Det kræver en hel del tørt vejr de kommende måneder.
Iøvrigt synes jeg at det er naturens gang at der sås og høstes i køkkenhaverne .... een gang. Trænger jord og mikrobiologien ikke til hvile?
Ingeborg

5 af 19 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 5. januar 2020 kl. 12.42

Ikke hvis du med hvile mener at jorden ligger sort hen. Det skal man holde på et minimum. Der sker ikke andet end at næringstofferne udvaskes, strukturen forfalder og de gavnlige mikroorganismer mangler levende rødder at danne symbiose med.

Man kan sagtens høste to gange. Jorden skal jo ikke ligge bar fra man har høstet f.eks. spinat i forsommeren. Selv bruger jeg dog mere den metode, at sætte de hurtige afgrøder skiftevis med dem som kræver meget plads hen ad sommeren. F.eks. kål-spinat-kål-radisse.

@Lars, var det løg fra frø eller sætteløg du satte i efteråret?

6 af 19 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 5. januar 2020 kl. 13.25

Det var sætteløg, og der opstår så det problem, at de går i stok, hvis de er for store.
Det er muligt, at man kan så dem uden at de går i stok.

7 af 19 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lene Skelmose, 5. januar 2020 kl. 16.31

Jeg læste også om det og begyndte at spekulere om jeg kunne efterså et bed, hvor den såede efterafgrøde ( rug-vikke) enten er spiret dårligt, er blevet spist af fuglene og/eller gravet op af katten. Fristende at så hvede eller byg ( det jeg har på lager til hønsene) som kan vendes ned senere eller ????

Overvejer også hvad jeg kan tilså hønsegården med. Den ligger sort hen og der skal først dyr i den hvis/når der kommer kyllinger. Hvis kyllingerne udebliver kan hønsene få glæde af det senere. Har i flere år drømt om en "kornmark" med valmuer og kornblomst, men ikke syntes der var plads at undvære.

8 af 19 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: F. Christensen, 5. januar 2020 kl. 21.54

Hvis man gerne vil have lidt vedvarende grønt (og samtidig lidt farver og skjul) i hønsegården er olieræddike, sandhavre, honningurt, slangehoved, gul sennep ikke så tosset.

9 af 19 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 6. januar 2020 kl. 8.24

Jeg har selvsåede valmuer i vinmarken, som jeg høster birkes af. Dem deler jeg med hønsene (bliver rørt i havregrød, for ellers kan de ikke finde birkes.

10 af 19 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lene Skelmose, 6. januar 2020 kl. 17.22

Jeg har forskellige blomsterfrø liggende - også olieræddike. Kunne jo så dem i "kornmarken" og se hvad der sker. Hønsegården er kun ca 4 m2 og bliver næsten kun brugt til skrukmutter og hendes kyllinger indtil de kan komme ud til de andre - eller til kyllinger alene hvis maskinudrugede.Den er hurtig "sort jord" igen, men synes det er vigtigt og nemmest hvis der er grønt til kyllingernes første tid.

Om sommeren hvis det er varmt om natten lader jeg hønselemmen stå åben om natten så der kommer kølig luft ind til hønsene - og de kan vælge at gå ud tidligt om morgenen. Skulle der være grønt tilbage forsvinder det der. Skal lige nævne at gården er Fort Fox og Fort Mink :)

Men hvad med bedet med rug/vikke og en tidlig vintersåning? Vil det nysåede kunne nå at komme op inden såtid?

11 af 19 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 7. januar 2020 kl. 23.41

Hvad er tidlig såning?
Februar og også marts kan have nederdrægtig kolde dage hvor de fleste afgrøder i køkkenhaven står af.
Nu har jeg ikke længere egentlig køkkenhave. Men ville bestemt vente med at så/plante noget som helst før midt i marts.
Men da jeg havde køkkenhave var der selvfølgelig bl.a. overvintrende kål (rosen- og grønkål), pastinak, porre m.m. og forskellige salater som f.eks. kokleare.
Endvidere efterårs satte zittauerløg.
Men det er en anden snak.
Selvfølgelig kan bede dækkes med plastik og derved forlænge perioden med 14 dage til 3 uger.
Men så går bæredygtigheden lidt fløjten med mindre plastikken bruges flere sæsoner.

12 af 19 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: F. Christensen, 8. januar 2020 kl. 8.41

Lene, en så lille hønsegård er nok noget nær umulig at holde grøn.

13 af 19 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 8. januar 2020 kl. 13.17

@Willy, jeg synes i hvert fald det er tidligt når landmanden sår vårhvede i januar.
Min tanke var om vi der dyrker køkkenhave burde gå samme vej og i så fald hvordan.
Der er selvfølgelig stor risiko for nattefrost i februar, marts og senere selvom vinteren har været mild. Derfor tror jeg også at man skal satse på afgrøder som kan tåle noget frost.

Af fordele ser jeg:
-Bedre rodnet hvis vi får en tør periode i forsommeren.
-Tidligere høst (mens der stadig er lyst når man kommer hjem)
-Evt. to afgrøder, større valgmuligheder for anden afgrøde.
-Større udbytte pga. længere vækstsæson.

14 af 19 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 8. januar 2020 kl. 22.18

@Claus.
Det er også nødvendigt at have OBS på:
1) Jordstrukturen/kvaliteten.
2) Konventionel/ højbedsdyrkning.
Plante/så tidligt er rigtig skidt på tunge jorde med stort fugtighedsindhold.
Fugtighed leder ganske vist varmen nedefra. Men det er som den foretrækker at lede kulden oppefra.
Så tidlig såning = let jord el. jord med stort humus indhold,
Højbede duer heller ikke til tidlig såning.
Kulden trænger uhindret ind fra siderne og det kan ikke opvejes ved overdækning.

Da jeg seriøst havde køkkenhave, var der oftest 3 afgrøder i hvert bed.
Først og fremmest er det muligt, når afgrøderne forspires. I februar/marts indendørs og april/maj i drivhus og så ellers på friland.
Alt blev forspiret. Salat, pastinak, fennikel ... Det eneste jeg vist ikke forspirede var radiser.
Det gjorde, at jeg kunne plante kål, pastinak m.f. ud i september/oktober og få flotte afgrøder vinter/forår.
Men selvfølgelig er det et noget større arbejde at forspirer mange afgrøder end at så direkte.

15 af 19 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 8. januar 2020 kl. 22.30

Overdækning af højbede som værn mod frost duer ikke.
Et forsøg jeg lavede fik temperaturen på midten ubetydeligt op.
Skal det have nogen som helst effekt skal siderne isoleres og i dette tilfælde skal kanten ml. højbed og kasse afskærmes så kold vind ikke trækker ind over jorden/afgrøderne.
At isolere højbedene på siderne med isoleringsmåtter er der ikke meget bæredygtighed i ( der er tale om bobleplast på billedet som, hvis forsøget faldt heldigt ud, skulle erstattes med termotagplader som vil holde i mange år ).

16 af 19 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 8. januar 2020 kl. 22.44

Tak for dit input Willy. Jeg dyrker på flad jord eller hvad man skal kalde det. Min jord er ret tung fra naturens side, men med et fornuftigt humusindhold (tilført kompost i en årrække).
Jeg forspirer kun det mest nødvendige inde pga. pladsmangel og fordi lysforholdene jeg kan tilbyde ikke er helt optimale. Det er min erfaring at planter sået på blivestedet ofte vokser bedre i det lange løb end dem jeg har tyvstartet indenfor.

17 af 19 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Willy N, 8. januar 2020 kl. 23.42

I halvfemserne dyrkede jeg også konventionelt.
Skulle jeg seriøst dyrke køkkenhave idag, blev det heller ikke med højbede ( ... måske).
Højbede er med til at give god struktur og orden. Men har bl.a. problemet med kulde og afgrøderne i kanter ses tydeligt at have ringere vækst end længere inde.
Men højbede, kommer jeg i tanke om, passer måske til udviklingen.
Det er 25 år siden, jeg stoppede med den konventionelle køkkenhave så... alderen ... Det er rart at kunne sidde når der plantes/sås fremfor skulle kravle på alle fire.
(Iøvrigt er der en indretningsfejl i køkkenhaven der vises på billedet. Bedene er simpelthen for lange! Der skulle være nogen mellemgange.)

Jeg mener der er flere fordele ved forspirede afgrøder.
Forspirede afgrøder har et forspring i.f.t. ukrudt og er ikke så følsomme overfor tørkeperioder. Bægrene jeg bruger er relativt høje og rødderne er derfor fra starten godt nede i jorden.
"Engangs" bægrene i den kraftige kvalitet holder mindst 8 år (men man skal huske at prikke hul i bunden!).
Og så passer størrelsen til en løgplanter.
Men det er selvfølgelig sådan, at der skal forspires et vist overskud for være sikker på, der er tilstrækkelig med planter til rækkerne bliver uden "huller".
Overskydende planter kan så plantes rundt om i haven og er oftes meget dekorative.
(Iøvrigt kan f.eks. knoldselleri under gunstige forhold "overleve" vinteren og vokse videre i 2. sæson).

En lidt lang smøre for at fortælle, at jeg ikke anbefaler højbede ;)

18 af 19 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lene Skelmose, 9. januar 2020 kl. 11.53

@ F. Christensen. Jeg har ingen intention om at kunne holde den grøn hele året, men at have noget grønt til kyllingerne i den første tid ville være godt for dem. Kunne evt også efterårsså - i år havde jeg tomater i hønsegården til sent så fik det ikke gjort. Noget andet jeg ikke har fået gjort er at plante en flerårig grønkål med net om sådan at kyllingerne kan smutte ind under den for skjul og skygge og de store høns kun kan nå en del ad den - så planten kan overleve. Synes selv det er en genial ide - er bare aldrig nået at få det afprøvet- som med så meget andet :(.

19 af 19 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: F. Christensen, 9. januar 2020 kl. 15.56

Lene, i fasankyll. volierer (når man har pløjet og harvet jorden) sår man i det tidlige forår fx. hvede. Så har fasankyll. noget ca 30 cm højt "græs" at gemme og putte sig i når de kommer ud første gang fra varmemødrene (små kyll.huse). Efter 4-5 uger er græsset dog trampet ned, men så skal de heller ikke gå der længere.

Nyt svar til emnet »Super tidlig såning«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Super tidlig såning

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider