Forum

Forspiring – hjælp til altan projekt.

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Thomas Byrne, 23. marts 2020 kl. 12.25

Hej!

Jeg har kastet mig ud i noget helt nyt og er helt på bar bund.

Jeg har valgt at forspire en del krydderurter og nogle blomster.

Det gik først op for mig efter såning, at 2-3 frø per celle var rigeligt.

1. Skal jeg klippe skud fra så jeg ender med en enkelt plante per celle?

2. Hvornår skal jeg ompotte inden de skal i altankasse? Eller kan de komme direkte i kassen?

3. Hvorfor ser min dild og purløg så slatten ud? Er de mislykkedes 😅?

Se venligst vedhæftede billeder 😊
Alt spirer pånær kørvel og løvstikke.

Dbh Thomas

1 af 7 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Thomas Byrne, 23. marts 2020 kl. 12.32

Slettet af administrator 23. marts 2020 kl. 13.17.

2 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Thomas Byrne, 23. marts 2020 kl. 12.38

3 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 23. marts 2020 kl. 13.10

Alt for lidt lys og alt for meget vand ......

4 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Thomas Byrne, 23. marts 2020 kl. 14.05

Tak for svar.
Gælder det alle planterne eller blot de lange slatne spirer?

Kan jeg gøre noget for at redde det?

5 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 23. marts 2020 kl. 14.46

Enig i for lidt lys. Jeg ved ikke hvordan Svend ser at de er overvandede. De skal ikke tørre ud under selve spiringen, men længere henne i deres udvikling skal man selvfølgelig passe godt på at de ikke får for meget (eller for lidt).

Umiddelbart er redningen at flytte dem til bedre lysforhold. Det ser ud som om de står midt i lejligheden, men det er måske kun for at tage fotos? De skal helt frem i vindueskarmen. Alternativt kan man få specielle LED vækstlys.

I mange tilfælde kan man godt have flere spirer i en celle hvis man prikler dem om tidligt og deler dem der. På den anden side har du vel ikke plads til så mange planter så jeg ville nok tynde dem ud og beholde de bedste.

Vær opmærksom på at nogle af de planter du har valgt kan blive meget store. F.eks. løvstikke. Normalt vil man ikke plante dem i altankasser. På den anden side når den ikke fuld størrelse første år (det er jo en staude).

6 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Thomas Byrne, 23. marts 2020 kl. 15.45

Tak for svar Claus. Det er stor hjælp.

Kasserne blev rigtig nok rykket for billedets skyld. De står i syd-øst vendt vindueskarm. De har indtil nu har plast låg over, hvilket jeg har fjernet idag. Er det en god eller dårlig ide?

Jorden er fugtig men ikke våd.

Ift frø per celle. Så er der vel 10-15+ spirer per celle hvad angår lobelia'erne. De andre ca. 5-10.
Skal der tyndes ud nu eller når de er lidt større?

7 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 23. marts 2020 kl. 17.21

Vi sætter lys over vore planter. Alternativt kunne du sænke temperaturen, men så kommer I til at fryse.
Du kan roligt tynde ud, så der kun er to tilbage i hver celle til en begyndelse.

Nyt svar til emnet »Forspiring – hjælp til altan projekt.«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Forspiring – hjælp til altan projekt.

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider