Forum

Lerjord og roddannelse

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Steffen Jensen, 26. marts 2020 kl. 20.15

Hej alle :-)

Jeg er den lykkelige ejer af en ny stor ejendom hvor vi nedriver den eksisterende ejendom for at bygge nyt hus.
I den forbindelse er der lavet boreprøver på ejendommen og de viser store forekomster af ler.
Under i gennemsnit 0,5m sand/muld er der et lerlag på ca. 3m før der kommer sand igen.

Det bekymre mig lidt da jeg har planer om at plante ret mange træer på ejendommen og vil lave min egen lille skov med træer fra nordvest Amerika.
Jeg er jo nu bange for om træerne kan få rødderne ned gennem lerlagene og få ordenligt rodnet.

Hvad er jeres erfaringer? Og er der ting man kan/bør gøre for at hjælpe træerne på vej??

Tak for hjælpen :-)

1 af 5 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 26. marts 2020 kl. 20.58

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

2 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 26. marts 2020 kl. 22.58

Jeg ville heller ikke være bekymret. Det er jo ikke beton. Så vidt jeg ved er ler først problematisk hvis det er så udtalt i det øverste jordlag at det bliver stenhårdt om sommeren. Det dybere liggende ler er jo fugtigt stort set altid og så kan træerne sagtens få rødder ned i det.
Det eneste jeg lige tænker du skal være opmærksom på er lavninger. Her kan et underliggende lerlag godt gøre at jorden bliver vandlidende fordi vandet ikke kan synke hurtigt nok.

3 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 27. marts 2020 kl. 10.29

Hej Steffen Jensen

Ud over at tænke på lavninger med mulighed for stående vand enten under eller på jordoverfladen kan du overveje:

1. at give jorden en grundkur med et års dyrkning af olieræddike og honningurt. Begge planter har meget dybe rodnet og vil danne kanaler dybt ned (op til et par meter). Ingen af dem er egnede til flerårsbrug på samme lokalitet.
2. at sørge for god tilførsel af humus som brunt jorddække når træerne er plantet - det vil gavne mikrolivet og ormene (stor regnorm kan med sin graveaktivitet danne kanaler flere meter ned - også i lerlag). Et brunt jorddække mellem nyplantede træer har også en ukrudtsdæmpende virkning.
Hvis du i stedet vælger et grønt jorddække - vælg hjemmehørende græsser og urter, gerne flerårige staudeagtige).
Omrodning af jorden ved ukrudtshakning / fræsning forstyrrer udviklingen af mikrolivet i de øverste jordlag og hæmmer dannelsen af nyttige svampeorganismer, som understøtter træernes trivsel.

Og så vil jeg tillade mig at foreslå at du en ekstra gang overvejer om det nu også er et godt valg at skaffe planter / frø fra nordamerikanske træarter.
Det er vigtigt for biodiversiteten og overlevelsesmulighederne for en lang række planter, insekter, fugle at der plantes træarter, som er hjemmehørende i Danmark (i praksis nogen der har kunnet trives under vores klimatiske forhold siden afslutningen af sidste istid for ca 14000 år siden).
Hvorfor ikke give dem en chance - når nu du er så priviligeret at have et stykke jord, du kan tilplante med træer?

Du kan se et udvalg af hjemmehørende trær og buske på Miljøstyrelsens hjemmeside - brug søgeordene "træer og buske" - og der findes også mere fyldestgørende lister over mulighederne.

Og her kan du tillade dig at tænke meget langt frem - flere af træarterne på listen kan blive flere hundrede år gamle - og et 200 år gammelt egetræ huser over 300 andre organismer i og omkring sin krone, udenpå, i og under stammens bark og i rodsystemet.
Noget i samme retning gør sig (nok) gældende for et ældet eksemplar af fx en nordamerikansk eg. Men det springende punkt er, om de organismer der er tilpasset samlivet med et egetræ af dansk afstamning overhovedet er i stand til at "koble sig" til fx et egetræ af nordamerikansk afstamning.

Jeg håber du kommer frem til noget, som gavner og glæder i mange år frem - Held og lykke med projektet !

Venlig hilsen
Lone

4 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Steffen Jensen, 27. marts 2020 kl. 20.13

Tak for jeres svar, jeg bør måske ikke være så bange for lerjorden som jeg er.
Jeg kommer bare fra en ejendom med ren sand og ler virker derfor stenhård i forhold til ;-)
Mange af mine nuværende træer har nemlig pælerod her på sandjord, og var lidt bekymret for om de kunne danne ny pælerod når det var rent ler.
Men det må tiden jo vise.
Glæder mig rigtig meget til at komme igang med projektet :-)

5 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Steffen Jensen, 27. marts 2020 kl. 20.13

Tak for jeres svar, jeg bør måske ikke være så bange for lerjorden som jeg er.
Jeg kommer bare fra en ejendom med ren sand og ler virker derfor stenhård i forhold til ;-)
Mange af mine nuværende træer har nemlig pælerod her på sandjord, og var lidt bekymret for om de kunne danne ny pælerod når det var rent ler.
Men det må tiden jo vise.
Glæder mig rigtig meget til at komme igang med projektet :-)

Nyt svar til emnet »Lerjord og roddannelse«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Lerjord og roddannelse

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider