Skrevet af: Kim Ripa Valeur, 28. maj 2020 kl. 13.30
Hej,
Jeg er ved at anlægge et bunddække i min forhave, da jeg er træt af at luge ukrudt i stride strømme. I forhaven står der nogle rododendroner og jeg har indkøbt Bjerg-Te (red baron) som også er en surbundsplante.
Jeg påtænker at købe en gang spagnum og rive godt sammen med den eksisterende jord.
Spørgsmålet er nu, om jeg skal ligge en ukrudtsdug for at mindske ukrudtes tilbagevenden mens Bjerg-Teen for fat og bredt sig eller skal jeg forsætte med at luge. Jeg tænker at jeg så vil fjerne ukrudtsdugen om et par sæsoner.
Jeg ser frem til at høre fra jer.
Dbh.
Kim
Skrevet af: Lone Brems, 28. maj 2020 kl. 14.10
Hej Kim Ripa Valeur
Du kan opnå sure forhold som er egnede for rhododendron og Bjerge på en helt anden måde end ved at indkøbe sphagnum og samtidig få en virkelig effektiv ukrudtsbarriere.
Det som er lettest at bruge er uomsatte nåle og kviste fra fyrretræer eller grantræer.
Fremgangsmåden er sådan her:
Lug grundigt og fjern det to- eller flerårige ukrudt, som måtte være på det areal, du gerne vil have til rhododendron og bjergte.
Dæk al bar jord med 7 - 10 cm uomsatte nåle & kviste fra en granskov - kan blandes med nedfaldne blade fra løvskov.
Spørg først og få en aftale om at hente! Det er alene i statsskov man må ta' med sig hjem og da kun en bæreposefuld....
Plant bjergte.
Og nyd så resultatet - det ukrudt som måtte kæmpe sig igennem laget af nåle og kviste er let at trække op. Men det vil være små mængder, hvis du med et par års mellemrum lægger et nyt og blot 2 cm tykt lag nåle ud ovenpå det eksisterende lag.
Om Sphagnum - En langsomt fornyelig ressource, som ikke bør anvendes til jorddækningsformål. Sphagnum der er gravet op fra tørvemoser rundt om i Europa nedbrydes når det kommer på jordoverfladen og frigiver CO2 i betragtelige mængder.
Om ukrudtsdug - Fremstillet af et plastmateriale, som i naturen nedbrydes langsomt (det tager flere hundrede år) til mikro- og nanoplast - begge dele er så at sige umulige at fjerne fra jorden igen. Den ukrudtsdug som du kan fjerne efter nogen år kan kun bortskaffes ved afbrænding, hvilket også bidrager til at uge mængden af CO2 i atmosfæren.
Venlig hilsen
Lone
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 29. maj 2020 kl. 10.45
Ukrudtsdug.... fiberdug osv er det i grunden foreneligt med økologisk dyrkning. Alt er lavet af olieprodukter og dermed .... nå ja, .....?
Jeg har set mine naboer bruge ukrudtsdug under blandt andet fliser. Men det forhindrer jo ikke alle mulige flyvende og "udskidte" frø at trives i fugerne. Den store nytte er ikke til at få øje på efter 2-3 år.
Ingeborg
Skrevet af: Kim Ripa Valeur, 29. maj 2020 kl. 16.03
@ Lone Brems
Tak for dine fine og begrundende forslag. Jeg er gået i gang med at undersøge om der er en skov, hvor jeg kan få lov at hente en rummeter nåle og kviste.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Ukrudtsdug under bunderdække?