Forum

Avnbøg i sand

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Mike Jørgensen, 22. februar 2021 kl. 23.04

Halløj.

Vi står i den situation at vi snart skal i gang med at sætte 40 meter hæk af avnbøg, lokalplanen tillader ikke andet, så der er ikke andre muligheder.

Jeg kom så i tanke om at hele grundet er en sandpude af rød sand, så mit spørgsmål er om alt sandet i randen skal skiftes ud med hækjord?

1 af 2 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 23. februar 2021 kl. 12.10

Hej Mike Jørgensen

Det korte svar er JA.
Avnbøg stiller ikke store krav til jordbunden, men den trives bedst hvor der er mange mineraler tilstede (fx kalk er vigtig) og jorden er veldrænet. Avnbøg kan være lidt sårbar overfor meget vind - og mangel på vandtilførsel de første vækstår kan hurtigt blive kritisk for anvbøgeplanternes overlevelse.

Den ekstra udgravning (ned til 50 cm og 25 - 30 cm i bredden) og opfyldning med hækjord vil være en nødvendig investering, hvis du gerne vil have en hæk, der trives.

Der kan være store fordele i efter plantning at sørge for brunt jorddække langs hækken med komposteret hestemøg & halm (Champost). Jorddækket skal være mindst 5 cm tykt og suppleres en - to gange årligt i vækstperioden (sidste udlægning i august måned). Efterhånden som hækken får den ønskede størrelse vil dens bladfald om efteråret selv supplere jorddækket. Det er sådan, at avnbøg's blade omsættes meget let i modsætning til bøgens blade. Efter fem - syv år kan du ophøre med at udlægge brunt jorddække.
Du opnår to store fordele ved at holde et brunt jorddække vedlige: Det er let at luge græs og andre konkurrerende planter væk og jorddækket mindsker fordampningen og har vandfordelende egenskaber (når det styrtregner er det er fordel).

Det er enkelt og let i forbindelse med plantningen at etablere drypslange langs med hækforløbet. Hvis du beslutter dig for det, vil jeg anbefale dig at gå efter en professionel løsning - de relativt billige siveslanger holder ikke til at ligge ude om vinteren og det er bøvlet at fjerne slanger fr hækken hvert efterår.
De første tre - fem år er / kan være kritiske for en nyplantet hæk. En god kvalitet siveslangesudstyr kan gensælges efter fire - fem vækstsæsoner og hjælpe en ny hæk på vej et andet sted, inden det er "slidt ned".

Når jeg kommer med dette råd bygger det på erfaring fra et villakvarter i Østjylland, der for 6 år siden var bar mark. Nu fremstår området med bøgehække i yderst forskellig stand.
De der har fået en start som den jeg foreslår dig at give din avnbøgehæk, er tætte, godt voksende og har klaret sidste års varme tørre forsommermåneder fint uden vanding.
De hække, hvor der har været fravalgt god jordløsning i dybden, god næringstilførsel, vanding i tørre periode de først 3 - 4 år og vedligeholdelse af jorddækning, ja de "står i stampe" eller er visnet ned.

Held og lykke med plantningen !

Venlig hilsen
Lone

O

2 af 2 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Knud Halskov, 23. februar 2021 kl. 15.55

Hvis lokalplanen ikke tillader andre hække end avnbøg, må der vel være mange sådanne hække i området. Var det ikke værd at undersøge, hvordan de hække er blevet plantet og har udviklet sig?
Jeg synes, det lyder voldsomt, at skifte så meget jord/sand ud og erstatte det med 'hækjord'. Hækjord er vel bare en betegnelse, som planteskoler mfl. har opfundet for at bilde os ind, at en hæk ikke kan gro i den jord, man har. Jeg tror, der er flere hække der mistrives grundet fed lerjord, eller hvor man ikke har ulejliget sig med at løse jorden i en tilstrækkelig dybde og bredde omkring planterne og har forsømt at holde dem fri for flerårig ukrudt de første par år. Et godt jorddække med bladkompost ellere lignende, som Lone skriver, er selvfølgelig en rigtig god hjælp til at få hækken godt igang.

Nyt svar til emnet »Avnbøg i sand«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Avnbøg i sand

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider