Græs som gødning – hvordan.?

Hvis man gerne vil omdanne sin græsplæne til en blomstereng, så vil det typisk være et problem, at jorden er gødet for stærkt.
Og for at trække gødningen ud af græsplænen kan det derfor være en god idé at fjerne det græs, som man har klippet af.

Videre tænker jeg, at det i en økologisk bæredygtig have må være helt naturligt, at man udnytter gødningen i græsset et andet sted, hvor der er brug for den f.eks. til fødevareproduktion.

Mit spørgsmål er så, hvilke muligheder der er for at gøre dette på en fornuftig måde.?

Afklippet græs kan gøre gavn på flere måder – både som jorddække, der mindsker fordampningen, og som gødning.

Jeg har især lagt afklippet græs ved jordbærplanterne og ved små, nyligt udplantede salathoveder. Ved jordbærplanterne er det nu ikke nok til at beskytte bærrene mod jord og råd. Der ligger også et lag afklippet lavendel. Jeg har ikke adgang til halm.

Normalt lader jeg græsset ligge på plænen (såkaldt bioklip). Men indimellem bruger jeg opsamlingsbeholderen, og jeg synes, at afklippet er guld vær i køkkenhaven!

M.v.h.

Doris Møller

1. jeg giver det til hønsene
2. jeg bruger det som jorddække i køkkenhaven
3. jeg lægger det direkte i kompostbunken
I alle tilfælde bliver gødningsværdien i haven, indtil jeg bærer afgrøder ind i køkkenet.

Hej Jakob B.

Hvis man vil have blomstereng flere år er metoden at efterligne en blanding af høhøst i foråret og afgræsning med kvæg hen på sommeren og i efteråret. Men det er jo ikke realistisk i den havestørrelse, som de fleste råder over....

Så i praksis sker kan man skabe lignende forhold på et jordstykkemved at slå græsset i slutningen af maj, lade det ligge, vende det hver dag, indtil det er tørret så meget, at det kan samles som hø og fjernes fra arealet.

Derefter skal blomsterengen have fred for høst indtil slutningen af september, hvor man igen høster hele stykket, lader det høstede blive liggende og vender hver dag indtil også denne høst kan samles som hø og fjernes..

Ved at vende og tørre det høstede græs urter sker der det, som holder blomsterengen engen vedlige: Frøene drysser af og - fordi strå og indtørrede blade fjernes kort efter - så er der den bare jord og alt det lys, som urtefrøene har brug for for at spire /hvad enten de nu spirer om efteråret eller de først er klar om foråret.

Det er helt afgørende for blomsterengen, at der er lys helt ned til jordoverfladen i efterårs- og forårsperioderne. Og - også som du gør opmærksom på: at der ikke er næringsoverskud på arealet.

Jeg kan ud over jorddække, hønsefoder og kompost foreslå, at man lagrer sit hø luftigt og absolut helt tørt & så går igang med at holde kaniner, som kan fortære ganske store mængder hø (og tiloversblevne rodurter fra urtehaven) hen over en vinter.
Hvis man laver flytbare græsningsbure til kaniner kan de være en alternativ metode til at slå græs og lave hø i maj og i september.
Men det er vigtigt at holde sig for øje, at græsningsburet flyttes hyppigt - mindst et par gange pr uge. Hvis man undlader det, sker der bare en pletvis ophobning af næringsstoffer under kaninernes selvvalgte toilet i et hjørne af buret og der sker også det, at kaninerne i den grad gnaver alle vækster af ved jordoverfladen. Det sidste medfører, at der ikke efterfølgende er energi hos de vilde urter og såmænd også hos græsserne til at gro igen og sætte frø.

Venlig hilsen
Lone

Mange tak for alle svar. Jeg håber ikke, at I er trætte, for jeg har flere ting til emnet.

Jeg tror, at min plænejord er så fed, at jeg roligt kan fortsætte i nogle år endnu med blot at slæbe afklippet græs væk, før jorden bliver mager nok til en blomstereng.

Men fokuserer vi på græsset som gødning, vil meget kvælstof så ikke fordampe og gå til spilde, hvis det afklippede græs spredes ud og tørres som hø.?

Hvis man i stedet komprimerer græsset i krukker med drænhuller, og stiller krukkerne tæt på afgrøderne, kan man mon så i højere grad optimere gødningseffekten fra græsset.?
Krukkens bund generer ukrudtet, og når det regner eller der vandes, så skylles der gødning fra græsset ned gennem krukken til grøntsagernes rødder, og året efter har man god kompost tilbage i krukken.

Jeg kunne godt tænke mig at høre andres tanker om gødningsudnyttelsen i den metode. :-)

@Jacob

Jeg har et lille stykke jord (en vej ind til en græsfold) som jeg på 3. år er ved at udpine til noget eng-agtigt :) Jeg høster med le i efteråret, når de fleste frø er smidt (og supplerer med frø ude fra) efter slåning med le og afrivning af de slåede urter slår jeg med rotorklipper meget kort og afriver også dette. Alt det afrevne materiale bruger jeg til jorddække rundt om nyplantede frugttræer og -buske eller andre nyplantede træer og buske, men foreløbigt prioriteres frugt- og bærgivende vækster.

Jeg kan godt se en udvikling i artssammensætningen og uanset hvad det ender med, er det sådan jeg holder stykket i fremtiden, da det er praktisk og let i forhold til at holde det som græs!

Skal der et køretøj ind til folden kører vi bare over planterne - det ER jo en vej og ikke en blomstereng :)

@ Jacob
Kvælstoffet fordamper ikke så længe det opholder sig under iltrige forhold. Hvis det skal fordampe er det i form af ammoniak eller frit kvælstof - som kun dannes under iltfrie forhold.

Ok, men det giver jo nok ikke mange blomster at lade frøene blive tilbage, når der kun er græs.
Frø, der ikke spirer, er også god gødning.
Angående frugttræer og frugtbuske, så har jeg haft begge dele i 20 år, og de er aldrig blevet gødet, men de giver alligevel mere udbytte, end jeg kan overkomme.

Hvis I ikke mener, at krukkemetoden giver mere gødning end at sprede græsset, så tisser jeg i krukkerne. Kan I så lære det.?! ;-)

Det er faktisk alvor i sjov.

Jeg ved ikke, om I har set Søren Vesters have, men den kan godt sætte nogle tanker igang med hensyn til økologisk bæredygtighed.
Nogle dages arbejde med gravemaskine for at få en blomstereng. Den frodige jord dynges op og overdækkes med papir for at give haven form uden ukrudt.
Efterfølgende hentes et stort læs kompost hos kommunen til den gravefri køkkenhave, og det er (gisp!) inspireret af permakulturen...
Endelig et eksperiment med et tomathegn, som også etableres på papir og dækkes af afklippet græs.
www.dr.dk/drtv/episode/soeren-vesters-have_-gravefri-koekkenhave_256078

Det er ikke for at hakke på Søren Vester. Han er både selvkritisk og har gåpåmod, så det bliver måske spændende at se, hvordan det udvikler sig.

Men jeg tænker, at der seriøst stadig er et stort behov for, at vi fortsætter med at søge nye og bedre paradigmer, som handler om praktisk og effektiv udnyttelse af alt det gode, vi har til rådighed i haven, frem for at køre ud i byen og købe noget, som vi bilder os ind er økologisk bæredygtigt.

Jeg vil også gerne have et bud på, hvor meget gødning, der er i græs, og hvad jorden i køkkenhaven evt. kommer til at mangle, hvis den i nogle år kun gødes med græs.?

@Kim Petersen - svar 6

Det må selvfølgelig umiddelbart fritage tørret hø for min mistanke om spild af kvælstof.
Spørgsmålet kan så blive, om komprimeret græs i krukker faktisk bør forkastes, fordi metoden afgiver kvælstof til luften.?
Men selvom græsset bliver komprimeret, så bliver der jo nok ikke så iltfattigt i krukken, som der nemt bliver i en kompostdynge.
Jeg har i hvert fald aldrig oplevet, at det lugter af gylle.

@Kim Petersen.

Har du en kilde på kvælstofsfordampning? simpelthen af ren nysgerrighed, da jeg ikke har kunne finde noget

Jeg har engang læst noget om, at det meste fosfor vil blive skyllet ud af halmen, hvis man lader halmen ligge på marken så længe, at den bliver udsat for en passende mængde regn.

Måske gælder der det samme for græsafklip, og hvis man hurtigt opsamler det i krukker, så kan man få et fosfortilskud lige der, hvor man stiller krukkerne.? :-)

@ Nicholas D.
Kvælstoffets kredsløb i naturen er en ret kompliceret proces der omfatter mange mellemled og under forskellige forhold, og ved hjælp af forskellige mikroorganismer og selvfølgelig planterne selv.
Hvis du googler - kvælstofkredsløbet - vil du få en ide om processerne. Du kan evt. nøjs med at billedgoogle - der findes mange illustrationer af processerne.

tak for svar :)