Nu er det ikke kun tørvemoser vi skader

når vi bruger spagnum! Måske ønsker du hverken at skade tørvemoserne ELLER at støtte Rusland?

Stop brugen af Pindstrup dit og dat - det meste er alligevel unødvendigt!!

www.dr.dk/nyheder/regionale/oestjylland/coop-og-salling-fortsaetter-salg-af-pindstrups-spagnum-selvom-firmaet

Slettet af administrator 22. oktober 2026 kl. 12.56.

Det skader også klimaet i den grad at bruge tørvemoser, der er meget CO2 bundet i det.
Så jeg støtter Tom, stop for brugen af tørvemoser.

Slettet af administrator 22. oktober 2026 kl. 12.56.

Slettet af administrator 22. oktober 2026 kl. 12.56.

Det skal nok passe! Champost indeholder vist lidt af hvert - mener deres produkt var blandt dem med pyralider der ødelagde mange haveejeres såning de seneste par år :(

Slettet af administrator 22. oktober 2026 kl. 12.56.

Slettet af administrator 22. oktober 2026 kl. 12.56.

Slettet af administrator 22. oktober 2026 kl. 12.56.

Vi skal da binde kulstof i vore haver ved at øge humusindholdet. Og ved at lade træstammer og grenbunker forblive i haven.

Slettet af administrator 22. oktober 2026 kl. 12.56.

Hej Søren

Måske kan du godt finde lidt optimisme frem... og prøve på at se muligheder i stedet for at tænke dig til at hamp kunne være løsningen (monokultur af hamp eller af hvilken som helst anden plante er ikke godt for ret meget andet end kortsigtet økonomisk gevinst).

Danmarks statistik har i 2022 opgjort antallet af villahaver til 1.036.000 stk.
Et forsigtigt skøn kunne være, at der er 100 m2 til rådighed i hver af disse haver til opsamling af CO2. På det areal kan der indgå alt det organiske materiale, som kan opsamles i haven hvert eneste år. Samlet villahaveareal, der kan indgå i lagring af CO2 er i dette - forsigtige - tankeeksperiment så på 1.036 km2

Til sammenligning er Danmarks samlede landbrugsareal på ca 24.000 km2 - heraf udgør økologisk drevet areal ca 11 %, svarende til 2.400 km2.

Så Lars Holt har fat i noget værdifuldt: Vi kan selv gør en rigtig stor forskel - hvis vi vil !

Venlig hilsen
Lone

Slettet af administrator 22. oktober 2026 kl. 12.56.

Hvis vi på de 100 m2 have øger humusindholdet fra 1½% til 8½% får vi oplagret ca. 7 tons kulstof ekstra. Hvad det svarer til i CO2 ved jeg ikke.
Humusindholdet bør dog også øges under hække, buskadser og i blomsterbedene, så det kan blive langt mere.

Hej Lars

Til mere god inspiration til CO2-lagring i egen have - og til flere beregninger - kig med her:

www.information.dk/indland/2019/02/ingen-grene-blade-forlader-professor-gundersens-godt-klimaet

Der er en meget vigtig følgevirkning af at lagre CO2 på den måde, som Gundersen fortæller om.
Det er den følgevirkning, som kan blive en værdifuld genopdagelse af, at sphagnum kan droppes, og at vi selv på vores egen stump jord kan fremstille et rigtig velegnet dyrkningmedie.
Det kan være / blive dit og mit bidrag til at kunne have glæde af planter i jord, potter og krukker, uden at der sker skade på økosystemer i vådområder i ind- og udland, uden at der sker afbrænding af fossile brændstoffer ifm udvinding og transport og uden at der mistes råstoffer til et engangs-plastforbrug til emballage.

Hvis man gør som Gundersen, opbygges der over nogen få år et lag af halvomsat plantemateriale, som kan sorteres ved hjælp af et sold (en firkantet ramme med voliere-net monteret i bunden).
Dette sorterede materiale anvendes til:
* jorddækning
* opblanding med sand til potte- elle krukkemuld
* indblanding i en tung, lerholdig dyrkningsjord.

Har man brug for et produkt, som er fri for grenstumper og frø fra uønskede planter, kan man gøre det til en vane at samle tørt løv & plantedele uden frø. Materialet lægges i en bunke for sig selv og holdes fugtigt og godt opblandet -kan gøres med en greb. Hvis bunken ligger vindudsat kan man holde materialet lidt på plads med større grene (grangrene med eller uden nåle er velegnet til formålet). Efter nogen år - og mange påfyldninger - er den underste del af bunken omsat til den fineste bladmuld.

Hvis det forekommer mere "ordentlig" kan man i stedet for at samle til bunke opbygge en kompostbeholder af pil (tykke afbarkede grene til lodrette stivere og tynde grene til fletværk i en form for kasse / tønde. Heri lægges løv og grønt affald - og der er plads til rigtig mange spandfulde, fordi plantedelene omsættes. Husk at holde blade og grønt affald fugtigt året rundt.
Når pilefletværket efter nogen år går i stykker passer det nogenlunde med, at indholdet er brugsklart.

Gennem århundreder anvendte gartnere denne metode med at kompostere blade blandet med en lille mængde grønt affald.
Produktet = bladmuld var en værdifuld ressource i planteavl.
Metoden blev opgivet i begyndelsen af 1900-tallet, da sphagnum var blevet markedsført som pottemuld / jordforbedringsmiddel.
Dette metodeskifte skete samtidig med, at transport med jernbane og senere med lastvogne blev introduceret - og metodeskiftet passede ind i en "forbrugskulturen".
Sphagnum til dyrkningsformål er fremstillet af det øverste lag i tørvemoserne (det blev kaldt "hundekød") blandet sammen med andet materiale, der er spildprodukter ved produktion af tørv, opgravet med afbrænding for øje.

Med dette en opfordring til dig om at sætte igang nu med at "holde på guldet". Genanvend alt i din egen have; slut med at fylde traileren og køre på genbrugsstationen med haveaffald og stop med indkøb af sphagnum i enhver af de mange udgaver, der er på markedet.

Venlig hilsen
Lone

Hvis man laver en kompostbeholder af pil, kan man få pilestolperne til at slå rod, så de holder "evigt".
Dermed kan man selv producere de grene, der senere skal laves fletværk af.

Hej Lars

Det er fuldstændig rigtig - man skal så bare lade være med at afbarke pilestolperne. Og det vil være godt at sætte gang i projektet i februar eller marts, hvor der er størst mulighed for roddannelse. Men pil er ikke så vanskelig, så hvis nogen forsøger sig nu & vander pilestolperne, er der også her i april udsigt til succes !

Venlig hilsen
Lone