Skrevet af: Thomas Poulsen, 26. juli 2023 kl. 12.24
Hej eksperter :-)
Vores træ knækkede midt over i vinden. Og måtte skære den væltet del væk.
Mit spørgsmål er om disse græne "små træer" kan plantes så vi får flere træer.
Jeg ved desværre ikke hvad træet hedder 🤷‍♂️
Håber billederne kan hjælpe :-)

Skrevet af: Thomas Poulsen, 26. juli 2023 kl. 12.24
Lige et billede af bladene tættere på :-)

Skrevet af: Thomas Poulsen, 26. juli 2023 kl. 12.26
Et billede mere :-)
Håber det kan sige jer eksperter hvad det er og om jeg bare kan grave et hul og sætte afskårne græne/stammer ned i og så dække hullet til igen.
Eller skal der gøres noget for at den laver rødder?

Skrevet af: Anonym bruger, 26. juli 2023 kl. 14.45
Slettet af administrator 22. oktober 2026 kl. 12.56.
Skrevet af: Doris Møller, 26. juli 2023 kl. 19.42
Hej Thomas Poulsen
Det er rigtigt, at pil er nem at stiklingeformere. Men den meget tykke og lange gren, som du viser et billede af, kan nok ikke slå rod. Jeg ville i hvert fald vælge en tyndere gren – eller snarere en kvist. Jeg ville vælge en gren med en tykkelse som en lillefinger og en længde på måske 30-40 cm.
Du må tænke på, at denne gren ikke blot skal danne en rod. Den skal samtidig holde liv i det stykke, der er over jorden. Vejret, som vi har lige nu, er sikkert godt til den type stiklingeformering.
M.v.h.
Doris Møller
P. S. Jeg plejer at være god til at stiklingeformere. Jeg har dog ikke prøvet med den type pil, som du har. Min far plejede at stikke kviste af pil i jorden, og han havde stor succes med selv at lave piletræer. Men det var heller ikke den slags pil, som du har.
Skrevet af: Anonym bruger, 26. juli 2023 kl. 20.25
Slettet af administrator 22. oktober 2026 kl. 12.56.
Skrevet af: Thomas Poulsen, 27. juli 2023 kl. 16.59
Mange tak for hjælpen.
Ja de græne/stammer jeg ville plante er mellem en arms tykkelse og op til et lår og så mellem 2 og 3 meter høje.
Troede jeg kunne være smart og plante dem som "trær" 😊
De bliver skåret i stumper og bliver lagt i vildt dyngen istedet.
Igen mange tak for jeres hjælp. Må i have en god sommer 👍
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Genopladning af væltet træ, kan grænene