
Skrevet af: Lars Holt, 29. december 2024 kl. 11.27
Hvad er forskellen på økologisk dyrkning og regenerativ dyrkning? For mig ser det ud til at være det samme, og begge uden klare definitioner.
Skrevet af: Anonym bruger, 29. december 2024 kl. 13.28
Slettet af administrator 22. oktober 2026 kl. 12.56.
Skrevet af: Jakob B., 29. december 2024 kl. 20.39
Tak for et interessant emne, som nok bør "ruske" i os alle.
Jeg hæfter mig i første omgang især ved det umiddelbart sproglige og den medfølgende uklare definition.
Når man siger, at noget er økologisk, så ved alle vel, hvad det er, eller gør de.?
Det tror jeg ikke.
Hvis noget er politisk, så henviser det til politik.
Hvis noget er økologisk, så må det henvise til økologi.
Og økologi betyder:
lex.dk/%C3%B8kologi
Citat:
----------
Økologi er læren om forholdene mellem de levende organismer og omgivelserne.
----------
Det er jo næsten så bredt og omfattende, som det kan blive.
Ud fra denne brede definition kan vi betegne det som et spændende økologisk eksperiment at sprøjte DDT og komposterede blybatterier i et tykt lag ud i hele køkkenhaven.
Høfde 42 er et økologisk eksempel, som kan give anledning til frugtbare økologiske studier.
Derfor, hvis det skal handle om dyrkningsmetoder, og hvad man må og ikke må, så skal der mere til begrebet, før det giver reel mening.
Det kan være etiske retningslinjer og et mere eller mindre omfattende regelsæt, der kan hjælpe med præciseringen.
De mest veldefinerede økologiske dykningsmetoder finder vi måske i Statskontrolleret Økologisk Landbrug.
I daglig tale når det siges, at en afgrøde er økologisk, så formoder jeg, at de fleste tænker Statskontrolleret Økologisk dyrket.
Men jeg ved det ikke, og selvom det er vanskeligt, så mener jeg, at det er en alvorlig uskik at være så sprogligt upræcis.
Og for at gøre forvirringen endnu større, så kan jeg kun anbefale, at man tager Wiki's definitioner og formuleringer med forbehold.
F.eks. "Økologisk landbrug":
da.m.wikipedia.org/wiki/%C3%98kologisk_landbrug
Og det samme gælder Regenerativt landbrug:
da.m.wikipedia.org/wiki/Regenerativt_landbrug
I dette morads, hvor utallige forskellige interesser forsøger at forvanske begreberne med greenwash og kompromisse gode intentioner ihjel, klynger jeg mig stadig håbefuldt til begrebet "økologisk bæredygtighed". Og når det handler om dyrkningsmetoder, så er det nok skovhaver, der har det bedste udgangspunkt for at komme helt i mål.

Skrevet af: Lars Holt, 2. januar 2025 kl. 23.50
Hej Søren
Tak for svar.
Det er ærgerligt, at der introduceres flere forskellige metoder, der er næsten ens, og uden klar definition.
Jeg fortsætter med økologisk, men stopper ikke ved de 2 års omlægning.
Først når jorden er befolket af bakterier, svampe og smådyr anser jeg jorden for økologisk.
Skrevet af: Anonym bruger, 3. januar 2025 kl. 20.08
Slettet af administrator 22. oktober 2026 kl. 12.56.
Skrevet af: Jakob B., 30. marts 2025 kl. 12.24
DR bekræfter, at det er uklart:
www.dr.dk/nyheder/indland/soeren-har-droppet-ploven-nu-er-der-flere-regnorme-og-mere-plads-til-kulstof-i
Citat:
---
Der er ingen fast definition af, hvad regenerativt landbrug er.
---
www.dr.dk/nyheder/indland/mindre-ploejning-og-flere-groenne-marker-aaret-rundt-kan-blive-en-gevinst-klimaet
Det er således også for tidligt at vurdere, hvad grøn trepart får ud af det.
Det er spændende, at de arbejder med det, men jeg ønsker ikke, at jordbehandlingen skal ændres med klima som førsteprioritet, derimod for miljø, især drikkevandsbeskyttelse og biodiversitet.
At opbygge mere kulstof i jorden på marken kan være ok, men at påstå, at det er et seriøst virkemiddel til at modvirke GW er i mine øjne noget fup, som ingen bør tro på. Og typisk vil det af landbruget blive brugt som et skinargument for at forurene endnu mere med gødning.
Har vi evt. en liste om egenskaber for alle de forskellige sorter, der kan benyttes til helårsbunddække i henholdsvis regenerativt og økologisk dyrkning.?
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Økologisk-/regenerativ dyrkning