Skrevet af: Roberto Panada, 2. januar 2026 kl. 17.19
Jeg har med stor interesse læst indlæg om bl.a. pinjefyr (pinus pinea) og har selv forsøgt mig med at dyrke pinjefyr. Dels fra pinjekerner/-frø indsamlet i Sydeuropa, og dels ved de mindre pinjetræer, som typisk sælges her i landet ved juletid. Jeg har aktuelt mindre pinjetræer i blomsterkumme og på friland, som er mellem 40-60 cm. høje og håber på det bedste.
Jeg har også i mange år med rimelig succes forsøgt mig med rosmarin, laurbær, timian mv. på friland.
Min umiddelbare erfaring og antagelse er, at det ikke eller kun i mindre grad er lave temperaturer, der dræber planterne fra de sydligere breddegrader, men derimod den omstændighed, at planterne i det tidligere forår tror, at det nu er forår og derfor begynder at starte vækst kombineret med, at der så pludselig kommer frost. Mange vinavlere sydpå mister hvert år en stor del af høsten på den konto.
Jeg søger derfor bevidst for, at mine middelhavnsplanter står et lidt udsat sted i haven, så de "tænker sig om en ekstra gang", inden de starter på foråret.
Jeg hører meget gerne, om andre har lignende eller andre erfaringer.
Skrevet af: Alice Greifenstein, 2. januar 2026 kl. 21.50
Hej Roberto
Jeg tgror, du har fuldstændig ret. Streng frost, ja det går for de flestes vedkommende, men sne og frost i maj (eller september) det klarer mange ikke. Nu bor jeg i Sverige, men SÅ stor forskel er der ikke.
Venlig hilsen
Alice
Skrevet af: Jakob Munk, 14. januar 2026 kl. 9.57
Timian har jeg svært ved at få til at vokse. Den dør ikke, men den bliver bare heller ikke til noget.
Min rosmarin vokser fint. Den står ude hele året, og er på sit 5. år nu.
Jeg har en Californisk laurbær. Det er vist en lidt anden type end den man normal har. Den har også klaret vinteren 3 år i træk nu.
Jeg bor helt oppe ved Frederikshavn, så meget tæt på kysten. Det kan jo godt have en smule indflydelse på at udligne noget temperaturudsving
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Middelhavsplanter