Snydt af tidsler…

Jeg plejer at prale med, at tidsler ikke kan skade min græsplæne, fordi dens økosystem er så sundt og stærkt, at tidselfrø ikke kan udvikle sig til planter.
Den sidste del holder meget godt vand, fordi min græsplæne igennem mere end 20 år flere gange været næsten helt hvid af tidselfrø, uden der kom en eneste tidsel ud af det.
Men så var der for et par år siden en tørke, og jeg dummede mig, fordi jeg klippede græsset for kort, og så var der altså nogle frø, som fik fat.
Derfor gik jeg sidste år en smule hårdt til værks i et forsøg med et hjemmebygget tidseljern, så det måske kunne blive hurtigt overstået.
Men i år ser jeg til min forfærdelse, at det er blevet endnu værre.
Min indsats sidste år kan slet ikke ses, og der er nu tidsler over et endnu større område.
Jeg er ikke så hurtig, så de fleste andre ved det nok i forvejen, men jeg tror faktisk, at der for nogle stadig kan være noget vigtig grundlæggende lærdom i det, som jeg bør dele og lægge ud til diskussion.

Der er forskel på tidsler, og det er ikke alle tidsler, der kun formerer sig via frø.
Nogle gør det også via rødder.

I følge AI er det især eller måske nærmest "kun" Ager-tidsel, der er kendt for det.
I løs jord kan den nemt sende udløbere 3 meter væk.!

Jeg vidste ikke, at der eksisterede sådan en særlig genstridig tidsel, så jeg blev snydt.

Tidsler må altså bestemt ikke kæmmes over samme kam, fordi der er stor forskel på, hvor vanskelige de er at tæmme.
Havde det da bare været 1000 Kugletidsler...

Jeg ved endnu ikke helt sikkert, at det er Ager-tidsler, der er på spil hos mig. Men det er en ny situation og ikke med vilje, at det er blevet så vildt.
Det må nok være en god idé at læse lidt op på de økologiske tips til bekæmpelsen:
www.havenyt.dk/forum/fri_debat/13675.html

Hvis nogen har yderligere idéer til noget, der kan forsøges, så kom gerne frem med det.
Jeg er heldigt stillet på den måde, at jeg indtil videre ikke mangler planter at eksperimentere med.

Hej Jakob!
Det kunne jeg godt have fortalt dig, da jeg for 30 år siden ville anlægge køkkenhave, og startede med at leje en fræser...

Det blev tidselkøkkenhave. ;-P

Tidsler skal trækkes op, med så meget rod, man kan få fat i. Det er nemest efter regnvejr, de små skal håndluges op. Og så må de ikke blomstre, men i en økohave, skal man huske, at fx stillits elsker tidselfrø,og mange arter sommerfugle tager nektar fra tidsler. Men ok, i plænen er de dumme!

Der er mange arter tidsel, prsonligt synes jeg æselfoder, er mest ubehagelig i plænen, men hvis man kan have et hjørne af haven ved grenbunken med nælder og tidsler, så er der da lidt til faunen.

Mvh
Tine

Hej Jakob!
Det kunne jeg godt have fortalt dig, da jeg for 30 år siden ville anlægge køkkenhave, og startede med at leje en fræser...

Det blev tidselkøkkenhave. ;-P

Tidsler skal trækkes op, med så meget rod, man kan få fat i. Det er nemest efter regnvejr, de små skal håndluges op. Og så må de ikke blomstre, men i en økohave, skal man huske, at fx stillits elsker tidselfrø,og mange arter sommerfugle tager nektar fra tidsler. Men ok, i plænen er de dumme!

Der er mange arter tidsel, prsonligt synes jeg æselfoder, er mest ubehagelig i plænen, men hvis man kan have et hjørne af haven ved grenbunken med nælder og tidsler, så er der da lidt til faunen.

Mvh
Tine

Det er mest det invasive aspekt via rødder, der har snydt mig.

Jeg har fået google AI til at skære min pointe ud i pap:
-----------------
Det er værd at bemærke, at langt de fleste tidselarter er toårige. De dør efter blomstring og kan kun sprede sig via vindbårne frø. Undtagelsen over dem alle er Ager-tidslen, som er en af landbrugets og haveejerens største udfordringer netop på grund af dens underjordiske spredning.
-----------------

Jeg vil f.eks. helst, at mine grendynger ligger midt på græsplænen, hvor jeg kan holde øje med dem, og der må gerne gro brændenælder og tidsler i kanten af dem.
Men i fremtiden er der måske en enkelt tidselart ud af cirka 12, som jeg bør øve mig på at genkende og fjerne fra det sted.
Det er lidt ærgerligt for mig at opdage, at ikke alle tidsler er helt uproblematiske for græsplænen.
Til gengæld må det nok være en glædens dag for dem, der i forvejen omvendt fejlagtigt gik og troede, at ALLE tidselarter var voldsomt invasive.

Jeg har også prøvet at lade stå til overfor tidsler. Den ene gang på et engstykke ned mod en å. De dominerede efterhånden totalt. Hestene var dog rigtig glade for blomsterne og spiste dem de kunne nå over hegnet. Resten blev slået til hø. Man tror det næppe, men heste spiser tidselhø. En lille pony eller to ville ikke være et dårligt våben men svært i en have. Har også prøvet at lade et fældet træ ligge ud på græsplænen hvor der voksede tidsler op omkring det - og på grund af grenene var de umulige at fjerne. Det fortrød jeg - vi solgte huset - dog ikke pga tidslerne! - så ny ejer overtog problemet. Tror at hun heldigvis var ligeglad. Tidsler er bare så flotte men kors de kan blive besværlige.

Jeg har observeret på brakmarkerne, at agertidsler ofte står i plamager, som kan forsvinde igen uden menneskelig indgriben.
Så selvom de breder sig ud via rodnettet, så er de altså stadig meget harmløse i forhold til f.eks. vild brombær eller japansk pileurt.
Ved intense angreb i vildhaven mener jeg derfor, at det i sig selv kan være en form for bekæmpelse også af ager-tidsler slet ikke at gøre noget, men blot lade det vilde rase ud.
Det burde være en overkommelig strategi, som det passer mig godt at lægge til grund.
I vildhaven er det på den måde ofte vanskeligt at tabe kampe imod vilde planter, fordi vildskaben er en strategi i sig selv.

Er der så ro på den bold.?
Nej ikke helt, fordi jeg vil jo også gerne kunne bevæge mig rundt i min have, og jeg har tilmed et område, hvor jeg ganske enkelt ikke vil have dem.
Så strategierne hos mig må blive flere forskellige.

Jeg har blandt andet idéer til nogle klippeteknikker, som jeg har lyst til at afprøve, men de holdes indtil videre tilbage, dels fordi det er mere besværligt, og dels fordi jeg prioriterer det højt at minimere benzinforbrugt til min havetraktor.

Flere metoder.?

Mine eksperimenter med tidseljern i græsplænen har ikke levet op til forventningerne.
Hvis jeg skal snyde tidslerne mere, end de har snydt mig, så skal der findes på noget bedre.

Men altså, hvis det skal være på den måde, så har jeg da stadig mit vigtigste haveredskab: Spidsspaden.
Jeg stikker den da cirka 2/3 ned nogle cm fra tidslen og vipper lidt opad til roden knækker i dybden, og den bliver nemmere at trække op og ud af tuen.

Nedenstående billede er fra det haveområde, hvor de ikke må være.
Det er i øvrigt også et hjørne, hvor en mosegris har hygget sig og skabt løs jord ud fra et bed, hvilket måske har bidraget til spredning.
Planterne lader jeg foreløbigt ligge på slagmarken til skræk og advarsel for de andre og som psykologisk opbakning til det stakkels lille pæretræ.
Senere bør de måske på grendyngen for en sikkerheds skyld, så græsklipperen ikke spreder rodstumper.

Det er på en måde det mest spændende sted, fordi det bliver lidt en prøve på, hvor hurtigt jeg kan gøre rent bord.
Men jeg har endnu ikke ordentligt styr på artsbestemmelsen, og det er ikke optimalt. Hvis det ikke er ager-tidsler, så skaber det et nyt mysterium om, hvorfor de breder sig.

Status 50 dage senere i udryddelseszonen (nedenstående billede med ny slagmark):
De fleste tidsler var kommet igen, men de var ikke så store, og de var nemmere at rykke op.

Status for min egen græsplæne:
Jeg har jo valgt at forsøge en klippestrategi med minimal klipning.
Men nu er min havetraktor gået i stykker, så der for længe slet ikke er blevet klippet.

Alt i alt er jeg lidt skuffet over mig selv, fordi jeg ikke har kunnet finde overskud til at udføre flere forskellige eksperimenter.
Der er flere variabler i ligningen, som jeg gerne vil kende betydningen af.
F.eks. kunne jeg have delt udryddelseszonen op i tre felter og luget dem igen henholdsvist 20, 40 og 60 dage senere, og så ville jeg måske kunne se, hvad der i den sidste ende virker bedst og hurtigst osv.
Eller måske er det mere plantens størrelse end tiden, der afgør, hvor effektivt denne form for bortlugning virker.
Jeg ved for lidt, men så må jeg jo evt. med et strejf sort humor glæde mig, fordi min egen græsplæne nu ser ud til at producere materiale nok til flere års spændende tidseleksperimenter.