Forum

Pode et kirsebærtræ med japansk kirsebærgrene

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Leif Bramsing, 9. maj 2006 kl. 10.27

Er det muligt at pode et kirsebærtræ med japansk kirsebærgrene?

Og evt, hvem kan man få til at gøre sådan noget, såfremt det ikke er lige til...

1 af 1 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lilium, 18. maj 2006 kl. 16.25

Nu er det desværre for sent, men det kan da sagtens lade sig gøre.

Lav en mini skærekasse selv og køb en hobbykniv med udskydeligt skaft. Kassen kan laves af en stump lægte hvorpå man sømmer et smalt stykke træ der raver op over kanten af lægten og i dette laves et skråsnit.

Skær nogle et års skud fra den Japanske kirsebær i februar i længder på 20 cm og opbevar dem i en plasticpose med lidt fugtet køkkenrulle i køleskabet (eller grav dem ned udenfor). Metoden gælder iøvrigt for alle frugtsorter. Podekvistene skal MAX være en cm i diameter.

Når du så skal pode -marts april lidt afhængig af vejret -så skærer du en podekvist i din skærekasse der KUN har 3 knopper hvoraf den første befinder sig modsat skråsnittet. Brug det midterste af podekvistene (derfor de 20 cm!).

Det samme gør du på den gren du vil pode på (det gør ikke noget den har en lidt større diameter). Bøj grenen ned i skærekassen og skær – de passer nu 100% sammen!

Kvisten placeres så barkkanterne (eller den ene barkkant) flugter. Skær en husholdningselastik over og snor den rundt om podestedet og bind en knude.

Dæk området med podebalsam også enden af podekvisten. Økologer sværmer til at bruge bivoks og det fungerer også fint, men skal smeltes og pensles på mens det er varmt).

Okulering er måske lidt lettere hvis du har et gammelt kirsebærtræ -det foregår i august–september.

Man kan faktisk lave sin egen hjemmelavede opstammede frugtbusk med både ribs, solbær og stikkelsbær på den måde.

Nyt svar til emnet »Pode et kirsebærtræ med japansk kirsebærgrene«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Pode et kirsebærtræ med japansk kirsebærgrene

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider