Forum

Pasning af Blåbærbusk i potte.

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Katrine G., 1. oktober 2006 kl. 15.47

Hej
Jeg har netop inversteret i en blåbærbusk. Hvordan passer jeg bedst planten?

Planten er omplantet til en mellemstor havekrukke og står udendørs i læ og hvor der er skygge det meste af dagen. Der er ikke mulighed for omplantning til have.

Hvor ofte vil den skulle vandes – kræver den tør, fugtig eller meget fugtig jord? Og hvis det en periode regner meget – bør jeg da gøre noget for at forhindre den bliver overvandet?

Bør jeg bruge gødning til den nu den står i potte – og man kunne forestille sig der ikke er den store tilgang af næringsstoffer fra omgivelserne?I så fald hvilken?

Skal den beskæres? evt. for at øge frugtsætningen? og i så fald hvornår?

Er der ellers andet jeg kan gøre for at optimerer betingelserne for min nye plante? Eller ting jeg skal være obs på med hensyn på om den trives optimalt?

Med venlig hilsen
Katrine

1 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henrik Ahlmann, 1. oktober 2006 kl. 18.22

Sørg for at planten ikke tørrer ud i potten – uden at overvande – og gerne med regnvand. Det må være det væsenligste at huske. Følg planten lidt og mærk i jorden om den er fugtig. Storfrugtet blåbær, der er vores dyrkede form, kræver sur jord som rhododendron. Så hvis du har plantet i almindelig jord, vil den hurtigt mistrives pga kalk. Vælg spaghnum eller rhododendronjord til denog husk at gennemvande spaghnummen godt. Pas på med gødningen, blåbær er fra naturens side meget nøjsom og vokser vildt på magre, sure jorde. Beskæring skal du heller ikke gøre dig i for plantens skyld og heller ikke for udbyttet, så beskæring skal kun være hvis der er grene, der generer direkte. For at få ordenlig bærsætning er det en god idé at plante to forskellige, altså en anden sort til bestøvning i nærheden. Både ''Berkeley'' og ''Blue Crop'' er gode valg, der begge er populære hos humlebierne. Blåbær har en flot høstfarve.

2 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Maria Ibsen, 1. maj 2007 kl. 22.17

Hvornår planter man blåbærsbuske og hvor hurtigt herefter kan man forvente, at buskene bærer frugt?

Vh. Maria

3 af 3 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gartnerspiren Skovgaard, 3. november 2007 kl. 15.25

Hej Maria,

Måske du allerede har fået plantet blåbær, men ellers vil jeg fortælle, hvordan jeg gjorde:
Jeg købte ialt 4 forskellige blåbær om foråret, gravede et bed ud på 80 x 220 cm og blandede den eksisterende jord med rhododendronjord i forholdet 1/1. Da blåbærbuskene var plantet, dækkede jeg jorden med bark og "snuller" (du ved alt det, der ligger tilbage) fra min brændestabel.

Allerede samme år høstede jeg de første bær. Ikke så mange, men meget lækre.

Læg evt. net over buskene, for solsortene er lige så vilde med blåbær, som vi er, og tit er de hurtigere end os...:-)
Held og lykke.

Nyt svar til emnet »Pasning af Blåbærbusk i potte.«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Pasning af Blåbærbusk i potte.

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider