Kan grøngødnings så i græs?

Vi har en meget kompakt lerjord, der er sammenkørt af store maskiner.

Vi fik derfor nogen til at grubbe jorden (troede vi), inden der blev fordelt et lag bedre jord og sået græs på hele grunden.

Det viser sig, at jorden stadig er ekstremt kompakt, når man når 15–25 centimeter ned. Jeg har derfor tænkt mig at så grøngødning, når lejligheden byder sig. For eksempel når jeg skal etablere bede.

Kan jeg så grøngødningen oveni græsset? Jeg er klar over, at det ikke er optimalt. Men jeg vil nødig fjerne det tynde lag reel jord, der ligger øverst og som vil følge med græsset, hvis jeg fjerner dette.

Jeg mener selvfølgelig: "Kan grøngødning sås i græs?"

Hej Jesper
Jeg tvivler meget på, at du kan få etableret et godt grøngødningsdække oveni græsset.

Men du kan forsøge af gå frem efter følgende retningslinier:
HELE OMRÅDET FÅR DEN STORE TUR: Fordel 5–6 skovle bakkegrus pr kvadratmeter, fræs hele græsstykket lige inden såning og bredså derefter en blanding af 1-årig lupin, honningurt, havre og måske nogle håndfulde solsikker. Hvis du går igang på denne måde i en tør periode skal du muligvis tænke på mulighed for at vande for at give grøngødningen en god start.

Lad grøngødningen vokse (og blomstre frodigt!)resten af sæsonen, lad det stå vinteren over (til glæde også for småfugle og insekter) og begynd så til næste forår at arbejde med jorden.

De mange trillebørfulde af strå og stængler, du ved næste dyrkningssæsons start kan rive sammen kan fint komposteres sammen med f. eks hestemøg (tilsæt vand, når der sættes stak).

Forvent, at du skal være omhyggelig med at tilføre jorden store mængder kompost i en række år.

DELE AF OMRÅDET PLEJES SÆRLIGT – græsset gror det det nu kan der, hvor du har planlagt græsplæne – anvend metoden ovenfor beskrevet på udvalgte områder. ELLER du kan pleje udvalgte dyrkningsområder med jorddækning i stedet for grøngødning – se "Den nemme have" af Ruth Stout (udgivet på dansk af Lindhardt og Ringhof 1986).

Men du kan måske vælge at gå andre veje:
Har du mulighed for at klage og måske få erstatning for dårligt udført arbejde?

Er det en mulighed for dig at aftale med en dygtig og ansvarlig anlægsgartner at få løst opgaven forfra?

Venlig hilsen Lone

Tak for den fyldige forklaring! Jeg har overvejet at klage, men orker ikke konflikten. Og så bor jeg i Sverige og vil ikke være i stand til at bevise, at der ligger en forsømmelse og ikke sproglige misforståelser bag. Så jeg prøver at reparere, så godt jeg kan.

Strød noget kompost ud og lad ormene klare det med grubningen. Gruberen trykker selvfølgeligt lige så meget som den løfter, så mon ikke den nærmest gør ondt værre? Ormene klare det meget bedre. Jeg har gjort det med ormemetoden og skrevet om det tidligere. Det er en tilfredsstillelse at opleve det. håp

Hvis man tænker i plantevækst, er noget af det bedste: Olieræddike. Den bliver brugt i landbruget som efterafgrøde på grund af dens evne til hurtigt at sætte et dybtgående rodnæt, der er med til at dræne jorden og samle næringsstoffer langt nede fra, hvor der ellers var risiko for udvaskning.

Tak for de mange konstruktive råd! Jeg har tænkt mig at prøve lidt forskelligt. Jeg får alligevel ikke lavet det hele på en gang. I første omgang har jeg købt stenkløver og blå lupin, der vist er nogenlunde egnede til den kompakte, våde og kalkrige lerjord. (Det sidste i en blanding). Jeg har også overvejet lucerne, der dog nok er mindre egnet til min jord, og jeg har også overvejet den nævnte olieræddike, som jeg dog først for nylig har hørt om. Og nu prøver jeg simpelthen at fjerne græsset nogle steder – og andre steder smide ekstra jord på græsset og så oveni det. Det sidste lykkes nok ikke – jf. det første svar jeg fik – men jeg har frø nok til at prøve. (2 kg's pakker rækker langt til en have på 350 m2.

Mvh. Jesper

Apropos det med ormene. Jeg forsøger at tilføre organisk materiale for at opformere ormene, men jeg tror, at ormene også har brug for hjælp af dybtgående rødder, for at komme længere ned.

30 cm nede er jorden hård som beton. Hvis jeg hælder vand i et hul, bliver det tilsyneladende stående, til det er fordampet.

Hvis jorden ikke er desideret vandlidende, er lucerne en en god mulighed. Den kan godt lide kalk, er fleårig, har en dybtgående pælerod, samler selv sit kvælstof og ikke mindst er meget besøgt af bier og sommerfugle i blomstringstiden, men den skal nok stå på stedet et par år før den er fuldt udviklet.