Forum

Stikninger

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Merete, 19. april 2007 kl. 21.03

Hej...

Er der nogle der har et bud på hvor man kan købe rodpodningspulver, der bruges når man laver stikninger?

Mvh.

M. Buch

1 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ole Nielsen, 20. april 2007 kl. 7.00

Kære M. Buch!

Hvis du søger på Google under roddanner, kan du læse om forskellige muligheder.

Jeg har aldrig brugt midlet og alligevel med held lavet adskillige stiklinger af blandt andet Fuchsia, Sommerfuglebusk, Buksbom og Laurbær.

Med venlig hilsen
Ole Nielsen

2 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Merete Vinje, 20. april 2007 kl. 9.55

Rodpulver fås på planteskoler.

3 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 21. april 2007 kl. 8.29

Roddanner-pulveret fås i 3 styrker alt efter hvilke stiklinger,der skal laves.

Vi har prøvet det 1 sommer i de 30 år vi har sat stiklinger,men vi kunne ikke se nogen effekt,så det holdt vi op med at bruge igen. Vore stiklinger slår som regel fint rod uden,med visse udsving inden for plantesorter.

Anne Marie

4 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ole Nielsen, 21. april 2007 kl. 11.20

Det glæder mig at få mine erfaringer bekræftet af en person med en faglig baggrund.

Senest har jeg lavet 7 stiklinger af en Fuchsia-gren. Grenen blev klippet i passende stykker – alle med et "bladhjørne/skud" i toppen.

Hvert grenstykke på omkring 10 centimeter i længden blev sat ned i almindelig havejord i en mistbænk i efteråret.

For et par uger siden (i begyndelsen af april) gravede jeg samtlige stiklinger op, og det viste sig, at 6 af de 7 grenstumper havde dannet solide rødder.

De 6 overlevende blev pottet og anbragt et andet sted i mistbænken. Efterfølgende har jeg konstateret, at der er udviklet talrige nye blade.

Med venlig hilsen
Ole Nielsen

PS! For mig har forsøget med stiklingeformering af Fuchsia ikke kostet en krone. Kun lidt ulejlighed.

5 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Merete, 21. april 2007 kl. 22.00

Kære alle, der har skrevet på mit indlæg, og tak for responsen!:o)

Hm... det giver jo lidt eftertanke, hvis der ikke er synlig effetk af roddannerpulveret. Jeg har brugt det for nogle år siden. Min fornemmelse den gang var, at jeg undgik svampe – og bakterieangreb på stikningerne, når jeg brugte roddanneren.

Jeg vil selv lave et par eksperimenter når jeg får fat i roddanneren.

God weekend til jer alle.

Mvh.

M. Buch

6 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.M. Lønbæk Planteskole, 22. april 2007 kl. 8.52

Hej Merete
Hvis stikkemediet er for våd,kold eller gødet kan det give råd i stiklingen.

Vi bruger 1/3 ugødet fin spagnum,1/3 så og priklejord(svagt gødet) og 1/3 sand.Godt blandet, let fugtig og lunet i drivhus inden stikning. Derefter sluttet luft(tætsluttende hvid plastik over) og fin overbrusning på solskinsdage(=tågeformering), og der kan næsten alt lykkes.

Held og lykke.

Anne Marie

7 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ole Nielsen, 22. april 2007 kl. 11.05

Jeg skulle mene, at det – uanset blandingen – altid vil være klogt at tilføre et lag sand på toppen, når man stikker i en potte.

Der er jo tale om en længerevarende proces i et fugtigt miljø.

Med venlig hilsen
Ole Nielsen

8 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Clara Andersen, 22. april 2007 kl. 14.33

Jeg har for en del år siden fundet et hjørne af haven i udkanten af skyggen fra et æbletræ, hvor der næsten aldrig bliver helt tørt, så jeg vil tro, at der er småsurt.

Det har vist sig at være perfekt til stiklingeformering og jeg har nu brugt det i flere år uden at gøde. Der har jeg lavet stiklinge af lavendel, buksbom, New Dawn klatreroser, hvid spirea, buddleja, poppelrose, salvie, vinterasters samt nogle buskroser.

Finere roser stikker jeg i en så- og prikleblanding, der også er velegnet til kaktusjord (står der på posen), og sætter dem i potter med hvid plast over udendørs i læ uden sol i juni. Alt uden roddanner-pulver.

9 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 22. april 2007 kl. 16.00

Hej i stiklingeformeringskassen.

Jeg har også en dunk roddannerhormon stående og bruger kun af det, når der er stiklinge, der ellers er ekstremt vanskelige til at sætte rod. Når vi arbejder med stiklinge er det vigtigste at have et luftigt medie at stikke i, at gøre det på det rigtige tidspunkt og holde omgivelserne og mediet tilpas fugtigt – så lykkes det normalt med de ting, der vil danne rødder. Til de fleste amatører vil jeg ikke anbefale at bruge roddanner, da det som andre har nævnt, nærmere giver negativ effekt, når det bruges til det forkerte. Man kan ikke få større effekt med roddanner, men brugt til noget meget vanskeligt, kan det være på sin plads at bruge det. Derfor spar pengene og lav de ting, du kan få til at lykkes.

www.de-gamle-sorter.dk

10 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hans Åge Pedersen, 22. april 2007 kl. 19.50

Det med stiklingsformering, er det ikke stadigvæk at stiklingerne skal stikkes ned ude i kanten ved potten. Hvorfor ved jeg desværre ikke, men ønsker gerne at vide det, men dét virker. håp

Nyt svar til emnet »Stikninger«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Stikninger

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider