Vedr. dækning af bar jord

I skiver så meget om, at man skal dække sin bare jord, med f. eks. hækafklip, for at holde på væden i jorden, men hvis man har dræbersnegle i haven, kan jeg ikke se, det er nogen god idé, tværtimod!

Som eksempel kan jeg nævne min kompostbunke.

Der kommer ikke ukrudt i den, men kun alm. haveaffald, senest bladene fra alle forårsløgene, efeublade o. s. v., men i søndags, da jeg ville vende komposten, var der mange dræbersnegle i, og de befandt sig i det "nye, friske" kompost.

Hej Inge
Jeg kan da godt forstå, at du tænker at jo mindre der er for den iberiske skovsnegl at æde og at gemme sig i, jo bedre er det. Men det er ikke sikkert, at det er en holdbar løsning at følge den tanke.

Det er komplekst at finde ud af, hvordan vi på vores små jordlodder kan hjælpe de organismer, vi gerne vil give gode vilkår og begrænse de organismer, vi anser for at være skadelige.

Men som med så meget andet i livet må vi tænke os om og søge viden – og lige omkring jorddækning er der god grund til at iagttage og efterligne stabile / længevarende økosystemer. Fælles for dem er at jorden IKKE ligger åben for solstråling, vind og regn – den er dækket at plantemateriale, som ganske langsomt nedbrydes af en mangfoldighed af smådyr, bakterier og svampe.

Og selv om det KAN give problemer at efterligne hvad er sker i naturen, betyder det ikke, at det er dårligt at gøre det.

Din kompostdynge kan du overveje at gøre noget alvorligt ved og få stofomsætningen til at gå meget hurtigt, så du kan anvende den færdige kompost til jorddækning efter få måneder: Tilsæt lidt god muldjord (med bakterier), noget husdyrgødning -op til halvdelen af dyngens størrelse – (med kvælstof) og lidt vand (ikke så meget, men nok til at skabe gode, fugtige forhold for mikroorganismerne). Bland alt materiale godt og tramp det lidt sammen.

Du kommer så til at opleve, at mikroorganismerne skaber omsætning (= varme) – og det kan faktisk blive så varmt, at de iberiske skovsnegle fortrækker. Bliver komposten knap så varmt kan sneglene måske lægge æg – men så må du sprede komposten ud på jorden og låne et par sultne moskusænder nogle timer, så de kan æde snegle og æg. Eller du må igang med at skabe gode muligheder for at få pindsvin til at søge føde
(= snegle, biller, snegleæg og meget andet) i din have, Pindsvin behøver skjul, redemulighed, adgang til vand...

Jeg håber, at du vælger at bruge miljøstyrelsens råd om indsamling af iberiske skovsnegle og at du vover at prøve nye måder for at opnå det, du gerne vil i din have.

Med venlig hilsen
Lone

Hej Lone!

Tak for svaret, det har givet stof til eftertanke.

Men i øjeblikket, hvor jeg bruger meget af min havetid, på at lede efter iberiske skovsnegle, synes jeg ikke lige, jeg har tid til mere. Der er meget andet havearbejde, der er "sjovere", end at lede efter snegle.

Det er en kolonihave jeg har, så ideen med moskusænder, kan jeg ikke bruge.

Komposten har altid været mit "smertensbarn",, så det skal gribes lidt anderledes an, kan jeg godt se. Den har gennem årene fået gødning, vand, vendt o.s.v. uden noget særligt godt resultat, bortset perfekte omgivelser for myrerne, som jeg har mange af i haven.

Min have er ikke en fuldstændig perfekt have, hvor alt er trimmet, men jeg har aldrig set et pindsvin i haven, som jeg har haft i 13 -14 år.

venlig hilsen
Inge