Hybenbusk (ukrudt)

Jeg ved mange er glade for hybenbuske, men her er det altså en plage. den er meget stor og meget lang. Jeg kæmper med den hvert år, nu har jeg besluttet at den skal væk. Men hvordan slipper man a' med den genstride busk? Den vokser jo som ukrudt, får man ikke hele roden med op kommer den jo igen. Er der nogen der har en ide?

KH Mette

Hej Mette.

Det lyder fornuftigt, at du vil prøve at fjerne busken én gang for alle. Min fremgangsmåde, da jeg fjernede min hybenhæk på ca. 30 m for mange år siden, var: først at klippe den ned i 10 -15 cm. højde. Med handsker på hænderne og en greb til at løsne rodnettet rykkede jeg resten op, bid for bid. Det var sejt, men ulejligheden værd.

Venlig hilsen og god arbejdslyst!

Knud

Hej,

Vi vil gerne arve nogle hybenbuske af nogle venner, som gerne vil have dem fjernet. Kan vi flytte dem uden at beskadige dem og vil de derefter gro i vores have? Vi bor ud til en mark og er plaget af meget ukrudt (tidsler, brændenælder osv).

MVH
AM

Hej,

Vi vil gerne arve nogle hybenbuske af nogle venner, som gerne vil have dem fjernet. Kan vi flytte dem uden at beskadige dem og vil de derefter gro i vores have? Vi bor ud til en mark og er plaget af meget ukrudt (tidsler, brændenælder osv).

MVH
AM

Hybenbuske er nemme at flytte, rødderne går ikke ret dybt, men breder sig! Klip bare buskene ned til 10–15 cm. inden I planter dem. Og rødderne kan I også afkorte, hvis de er meget lange. Hyben gror og breder sig som ukrudt (men er selvfølgelig smukkere end ukrudt), når først de har etableret sig. Det er et godt tidspunkt at plante dem nu. Hybenbuske egner sig bedst på mager jord, hvor de kan holde ukrudtet nede. Det kan de derimod ikke på en god/fed jord. Her vil fx. brændenælder, som I døjer med, fortsat kunne trives. Og en hybenhæk er altså ikke sjov at luge.

Venlig hilsen, Knud

Hej AM

Det lyder som om I gennem flere år har været plaget af indvandrende – vanskeligt – ukrudt.

I kan løse problemet ved at holde ud endnu et år, før I bestemmer Jer for, hvad der skal vokse i stedet for ukrudt.

(Jeg er helt enig med Knud Halskov om, at Hybenroser ikke vil kunne løse problemet).

Få snakket med ejeren af nabogrunden om, at nu vil I gøre op med problemet en gang for alle og at det handler om, at I rigtig gerne vil have jeres have uden disse ukrudtsarter.

Få aftalt, at i kan arbejde med god afstand til skellet – dvs at det ukdrudtsfrie jordstykke bliver så bredt som muligt – gerne 1,5–2 meter.

Hovedprincippet er at holde jordstykket ved skellet helt fri for alle slags planter en hel vækstsæson – dvs "jorden holdes sort".

I marts måned 2010 kan i leje / låne / købe en fræser eller lave en aftale med en anlægsgartner om at udføre arbejdet. Der fræses grundigt fra starten og derefter hver anden uge sæsonen igennem.

Hvis stykket har en størrelse og i har de kræfter, som er nødvendige, kan I klare det med håndarbejde.

Fremgangsmåden er igen at starte i marts måned. Fjern med en god gravegreb så meget af ukrudtsrødderne som muligt og derefter håndkultiverer I stykket med en uges mellemrum resten af vækstsæsonen.

Hvis I ikke vil køre ukrudtsrødderne væk fra grunden, kan I lægge dem i en kompakt dynge og overdække den med sort plastik eller en gammel presenning. I løbet at en sæson vil der ikke være mere spiredygtigt tilbage og I kan gøde den kommende hæk med komposten uden at frygte genvækst af ukrudt

Senegræs, tidsler, nælder, syre, burre, burresnerre, snerler mm kan ikke overleve den kur.

I står så med et bart stykke jord til næste efterår (november / december 2010) og kan plante en robust (= maksimalt skyggende) hæk som adskillelse mellem jeres grund og marken.

Almindelig bøg, som holder bladmassen gennem hele vinteren, er et godt bud, der skygger godt, hvis den bliver klippet så den får en bredde i bunden på ca 50 cm og med et topbredde på 35–40 cm. Hvis I vælger bøg, skal toppen først klippes, når sluthøjden er nået.

Hækken skal have luge-service de første år i et bælte langs hækken på ca 60 cm – altså 30 cm på hver side af hækken.

Det er enkelt at holde sådan et bælte rent, når udgangspunktet er en løs, gennemarbejdet jord. Og det er enkelt at holde jorden løs de følgende sæsoner. Brug en 3 tandet kultivator og kør langs hækken en gang om ugen – eller sjældnere, hvis der ikke er ukrudtsfremspiring.

Efter 3–5 år er jeres hæk i stand til at holde det meste ukrudt væk alene på grund af skyggevirkningen og I kan nøjes med at håndluge derefter.

Med venlig hilsen fra
Lone

Hvis det er Rosa Rugosa, det drejer sig om, er den nu uønsket i Danmark, og må ikke forhandles. Hvis I planter den alligevel, så vær forberedt på, at den, i løbet af nogle få år, virkelig skal have af "grovfilen" hvert eneste år,for bare nogenlunde at have styr på tingene.

Mvh. Hans

Hej Hans Petersen

Når jeg kigger rundt på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside kan jeg ikke finde det forbud mod forhandling og status som uønsket i Danmark, du fortæller om... men måske kigger jeg de forkerte steder ;-(

Jeg er meget nysgerrig efter nyeste viden dette felt, fordi vi i "vores" sommerhusområde har et aktivt naturplejeudvalg, som har brug for at være opdateret for at kunne rådgive lodsejerne korrekt.

Så det vil være en rigtig dejlig håndsrækning, hvis du vil bruge en smule tid på at fortælle, hvor de aktuelle bestemmelser om Rosa Rugosa findes.

Med venlig hilsen fra
Lone

Hej Lone.

Rosa Rugosa er med på listen over uønskede invasive arter.Om der kom et egentligt forbud, eller det kun blev en henstilling om ikke at forhandle denne plante, er jeg i tvivl om.

Det skal ikke afholde mig fra at advare mod nyplantning. For 35 år siden satte jeg en del i vildtplantninger på noget sandjord langs med stranden. Jeg har lige siden fået at mærke på egen krop, hvad det vil sige bare at holde dem nogenlunde i ave. Nu har jeg det grove maskineri, der kan klare dem, men hvis man kan finde på noget andet at plante, er det langt at foretrække.

Mvh. Hans

www.skovognatur.dk/DyrOgPlanter/Artsleksikon/Traeer/Loevtraeer/RynketRose/RynketRose.htm

Hej Lone!

Jeg fandt heller ikke direkte forbud eller bestemmelser.

Men...Rosa Rugosa er opført under invasive plantearter. Selvom jeg nyder det fantastiske syn det er når Rosa Rugosa blomstre, synes jeg det er lidt skræmmende læsning. Jeg ville overveje en ekstra gang inden jeg plantede den...

Jeg fandt information om Rosa Rugosa på By-og Landskabsstyrelsens hjemmeside under overvågning, NOVANA. Søg på Rosa Rugosa på linket herunder.

www.blst.dk/Overvaagning/NOVANA/

Fandt også en rapport fra bl.a. Biologisk Institut, Københavns Universitet og Skov-og Naturstyrelsen

Rapporten kan du se her:

www.skovognatur.dk/NR/rdonlyres/D5A8F73F-A626–4FCA-B180-A781C8C02E71/40748/Rosa_rugosa_rapport1.pdf

Også på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside fandt jeg information. Synes der findes mange links om Rosa Rugosa på disse to hjemmesider.

Det kan være du kan finde undersøgelser fra "dit" sommerhusområde ;-)

m.v.h.

Annette

Hej igen Lone!

Linket til rapporten virker desværre ikke.

Forsøger med et andet link til samme rapport fra workshoppen.

www.skovognatur.dk/DyrOgPlanter/Artsleksikon/Traeer/Loevtraeer/RynketRose/Rose_workshop.htm

Håber det virker...

Annette

Hej Lone.

Nyeste information, indhentet her i aften.

Mvh. Hans

www.fugleognatur.dk/forum/show_message.asp?MessageID=395154&ForumID=3

Hej Hans Pedersen og Anette

Tusind tak for Jeres indsats! Hvor er det rart at få udvidet sin vidensbank på denne måde :-)
Jeg vil bruge Jeres henvisninger til glæde og gavn i naturplejeudvalget.

Med venlige hilsner fra
Lone

Apropos Rosa Rugosa.

Hvordan og hvornår kan man skære den tilbage, hvis man gerne vil have maximal blomstring?

Tidspunkt?

Skåret ned til hvilken højde?

Evt. gødning type?

Hvornår kan man forvente blomster igen efter indgreb?

Hej Troels
Foråret er et godt tidspunkt. Skær den blot helt ned til jorden.

Planten/hækken vil gendannes og blomstre samme år.

Hilsen Knud

Tak for det hurtige svar Knud.

Kunne godt regne ud at man kunne tillade sig at gå hårdt til skidtet, men vidste ikke om man kunne forvente blomstring samme år.

Mvh.

Troels

Apropos Rosa Rugosa.

Min svigerfar holder den nede v.h.a en græslåmaskine. Selvom den hverken bliver gødet, vokser på sandjord og i skygge vokser den som om den blev betalt for det. Den er med andre ord meget sejlivet. Derfor skal der også meget skræppe midler til at holde den i ave. Af samme grund bliver den brugt til kyst sikring. Den kan snidt vokse 50–100 cm på få måneder.