Skrevet af: Erik Larsen, 30. august 2007 kl. 13.24
Jeg har en hortensia i krukke,den er ca 1 meter høj med meget store og flotte blade,men i 2 år har der ikke været blomster på.Kan der gøres noget ved det,har jeg gjort noget galt,skal jeg plante den om,eller er den lige til at kasserer?
på forhånd tak for svaret.
Skrevet af: Boi Jensen, 30. august 2007 kl. 15.39
Hej Erik
Det er "træls" at have en plante, der ikke vil blomstre og det er tilfældet med mange af de hortensia, der plantes. De blomstrer når vi køber dem og aldrig mere, eller i hvert fald ikke særlig godt. Det skyldes hovedsagligt at vi køber de forkerte sorter, der oftest har et mellemnavn som macrophylla og den type tåler ikke kulde og jeg skrev ikke frost, men kulde så går det ud over blomstringen.
Har du dem i krukker, er det ikke en gang sikkert du får blomster, selvom de står frostfrit. Forsøg har vist at hvis roden ikke får kulde, kan planten finde på at blomstre, men det er svært at opbevare dem ved minimum 10 grader og vi ved slet ikke hvilken grad, det går galt ved.
Heldigvis er der flere sorter af hortensia, der ikke har nær så svært ved at blomstre, og nogle af dem er: Hydrangea arborescens Annabelle den er hvid, Hydrangea macrophylla x serrata Preziosa, Hydrangea serrata Blue Bird, Hydrangea serrata Blue Ann.
Når en plante beskrives som "Preziosa" med 2 sortsnavne med et X imellem er det fordi planten er krydset af de 2 sorter. Tilsyneladende er sorten "serrata" meget mere hårdfør og har givet denne krydsning hårdførheden med.
Endelig plejer "klatrehortensiaen" Hydrangea anomala ssp. petiolaris også at blomstre fint. Hvis den plantes frit, kan det blive en plante på et par meter. Den bruges også til bunddække og får den en mur eller stativ at klatre i, når den nemt 510 meter op.
Du må regne med at have en kun grøn plante, hvis du ikke kan opbevare din hortensia ved et antal varmegrader hele vinterperioden måske helt frem til 1. maj.
www.de-gamle-sorter.dk
Skrevet af: Joan, 1. september 2007 kl. 23.14
Hej Erik
Prøv at søge på hortensia, her på siden. Måske har du klippet den forkert, eller gødet forkert, eller ja, Jeg ved det ikke bare et lille råd.
venlig hilsen
Joan
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Hortensia