Forum

Såning af asparges

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Elise Warner, 6. november 2007 kl. 7.45

Jeg fik vist sat mit indlæg under den forkerte rubrik, skrev under : hvorfor sætter mine asparges kun tynde skud, men vil altså gerne vide hvordan og hvornår man sår asparges, og om metoden er god, når man selv har samlet de røde frugter.

Samtidig vil jeg gerne vide om man kan dele den store moderplante?

M.V.H. Elise Warner

1 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 7. november 2007 kl. 10.29

Kære Elise Warner

Du kan ikke dele en aspargesplante, den dør, hvis du forsøger.

Jeg har kun prøvet at så købte aspargesfrø omkring 1. maj under kontrollerede forhold. Men der spirer jo masser af aspargesplanter frem ude i haven fra de røde bær, som drysser ned på jorden her de næste måneder.

Så jeg ville da prøve at så nogle af de indsamlede røde bær. Om de skal dækkes med jord og i givet fald hvor meget, ved jeg ikke. Men jeg ville forsøge med lidt varierende dybde fra kun lige trykket ned i jorden tll dækket helt med jord.

Men måske er du så heldig, at der kommer en forbi debatten her og har erfaringer.

Alternativt kan du også prøve at lave frø af dem og så i foråret. Igen, så har jeg ingen erfaring med det. Jeg ville afprøve disse metoder: tørre nogle hele, gnide frøene fri og tørre dem, og hvis det sidste ikke er muligt, ville jeg prøve at gære dem, så frøene kommer fri – som man gør med tomater.

Du må meget gerne melde tilbage her og fortælle om dine erfaringer, så vi andre også kan blive klogere.

2 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Alice E., 8. november 2007 kl. 11.22

Hej aspargeselskere!

Gennem nogle år har jeg prøvet forskellige måder.

Den enkleste er at flytte de selvsåede planter til blivende plads om foråret, men jeg har også flere gange sået købt frø. altid om foråret, og selv i 2007 med gamle frø spirede de ca 80%. med hensyn til manuel såning af egne frø ville jeg så dem nu i en ret dyb rille og dække dem med 1–2 cm jord. Det er udfra en forestilling om, at selvsåede bliver dækket af regnorme-ekskrementer, og det kan man efterligne. Husk kalk eller træaske, høj PH!

3 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Alice E., 8. november 2007 kl. 11.27

Nå, lige lidt om deling: Det har jeg osse gjort med held, men planterne skal være så store, at de deler sig selv ved opgravning, -simpekthen falder fra hinanden! Altså ikke det sædvanlige staudetrick med en greb og en spade hakket ned i midten for at tvinge planten i to. Og det skal helst gøres om foråret, senest ved Sct. Hans, når høsten ophører.

4 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karsten Petersen, 9. november 2007 kl. 14.03

Jeg gærede frø sidste år, moste bærerne og lod dem stå lunt 3–4 dage og de blev så sået i april,
der er kommet mange op. Så nu venter foråret så jeg kan få dem flyttet over i et bed, de er dog ikke så store som da jeg købte planter.

Nyt svar til emnet »Såning af asparges«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Såning af asparges

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider