Forum

Hurtige og langsomme afgrøder

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: David Lorentzen, 4. februar 2008 kl. 20.25

Jeg er for tiden – som så mange andre køkkenhaveentusiater – i fuld gang med at planlægge dette års afgrøder. Jeg er lige flyttet ind i et nyt hus og kan begynde helt på en frisk med min have. Noget af pladsen skal bruge til drivhuse (langt om længe får jeg opfyldt en gammel drøm, om ét drivhus til planter som foretrækker tør luft og ét til dem som gerne vil have lidt fugt), en voliere til vagtler og en krydderurtehave. Resten skal plantes til med alskens lækre grønsager.

Meget vil blive rodfrugter. Kartofler og gulerødder bliver dog kun rent symbolsk repræsenteret, for de er så billige i indkøb alligevel, at det ikke kan betale sig at dyrke i stor stil efter min mening.

Der bliver selvfølgelig også de uundværlige rosenkål, grønkål og flere andre kål-sorter.

Men jeg kunne godt tænke mig i år at forsøge at slå lidt rekorder for udbytte: Hvor meget kan det lykkes mig at få ud af mit jordstykke?

Til det formål har jeg tænkt mig at dyrke skiftevis rækker med hurtige og langsomme afgrøder for at kunne udytte hver kvadratcentimeter af min jord mest muligt. Langsomme afgrøder er der jo masser af, men jeg mangler forslag til hurtige afgrøder som kan plantes mellem dem og høstet før de langsomme afgrøder vokser sig store.

Faktisk kan jeg i skrivende stund nærmest kun komme i tanke om radisser, diverse salater og spinat. Men der må være flere ting man kan dyrke og som kan høstes hurtigt. Jeg kan selvfølgelig også dyrke gulerødder og så høste dem mens de er helt små og lækre.

Jeg ville sætte stor pris på inspiration fra haveejere som er lidt mere erfarne end jeg selv! Alle mulige afgrøder og urte-forslag er velkomne!

Mvh
David Lorentzen

Nyt svar til emnet »Hurtige og langsomme afgrøder«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Hurtige og langsomme afgrøder

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider