Forum

Brug af aviser

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Maria, 6. februar 2008 kl. 11.04

Det er skønt at træde ind i denne haveverden. Men jøsses hvor er det dog også svært at finde rundt i. Bedst som jeg finder en løsning på noget et sted så er der nogen der mener noget helt modsat om samme emne. Ligenu er jeg voldsomt i tvivl om hvorvidt det er smart at jeg har lagt aviser rundt om mine nyplantede frugttræer og frugtbuske efterfulgt af et lag flis. Jeg havde læst et sted at det var en god måde at holde ukrudt væk og at tryksværte idag ikke var noget at bekymre sig om da det ikke længere indeholder skadelige stoffer. Men nu har jeg netop læst noget helt andet. Ligesådan har jeg sprædt flis mellem mine nyplantede hækplanter. Og læser så nu, at det skal man ikke da det tager alt kvælstoffet fra de nye planter. Jeg er lidt på herrens mark, vil gerne gøre det rigtige og vil gerne dyrke haven på en god og miljøvenlig måde, me jeg må også sande at ukrudtet vælter op, særligt havde vi sort natskygge over hele haven sidste år. Nogen der kan guide mig lidt?

mvh. lathyrus

1 af 1 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 6. februar 2008 kl. 15.29

Hej Lathyrus

Du kan finde rigtig god information under rubrikken "Spørg eksperterne" i bjælken herover.

Brug søgeordene: flis, kompost og gødning – men husk inden da at lave en god kande te og sæt dig i husets bedste stol – der er mange artikler!

Fordelen ved at spørge eksperterne er, at de ser på forholdene ud fra et fagligt velfunderet synspunkt – men de er ikke nødvendigvis enige heller...

Den sorte natskygge er næppe helt nem at få has på. Det er de modne frø, du skal undgå. Det gælder altså om at forhindre blomstring og frøsætning.

Hakkejern, indsamling og fjernelse af planter, der har nået frøsætning er én metode.

Hakkejern mens planterne endnu ikke har sat blomst – de små planter formulder – det er en noget nemmere men mere tidskrævende metode.

Mest mulig effektiv jorddækning er en tredje metode. Dæk så meget af den jord, som ligger bar mellem planterne med sammenhængende, tykke lag af hø – op til 10 cm. Bliv ved med at fylde på gennem hele perioden fra februar til november. Gentag høudlægning i nogle år – så mister de frø, der kunne ligge i jordoverfladen spireevnen.

På denne måde forhindrer du sort natskygge i at spire frem – så du får altså slet ikke brug for hakkejern og kurve til ukrudtsindsamling.

Men det er store mængder af hø, der skal til – op mod en lille høballe pr kvadratmeter pr år.

Man kan være heldig at få kontakt med en hesteavler, som har kasseret et parti hø på grund af skimmelsvampevækst. Så er det nogen gange muligt at få høet mod at fjerne det. (Hvis det er udgangspunktet bør du anvende åndedrætsværn under håndteringen af baller og udlægning!)

Og sluttelig en kommentar til at "man tager kvælstoffet fra planterne": Prøv at gå en tur i en af vores smukke statsskove og se, hvordan der eksperimenteres med fremdrivning af unge løvtræer ved grov harvning af jorden – de små planter trives fint! Hvis man roder op i jordoverfladen sådan et sted, viser det sig, at der er et tykt lag førne – dvs ikke helt omsatte blade, kviste og stængler – ovenpå det lag, som er formuldet. Det er da tankevækkende...

Med venlig hilsen og med ønsket om at du får mange gode haveoplevelser! -

Lone

Nyt svar til emnet »Brug af aviser«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Brug af aviser

Søg:

StΓΈt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider