Forum

Fremstilling af bioplante-sækkene

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 16. september 2008 kl. 12.42

Forslag til "bioplantesække".

For nogle år siden kunne man købe nogle økologiske plantesække. Men da salget ikke var stort nok,røg disse hurtig ud af marked igen. Jeg har så forsøgt at fremstille nogle lign, så jeg kunne dyrke mine agurk og tomatplanter "biologisk" (ikke økologisk, da der er en smule kunstgødning heri).

I de sidste 3 år har jeg lavet mine egne plantesække og fået et rigtig god resultat.

Jeg har været rundt mange steder for at se om jeg kunne finde en grundopskrift, der var anvendeligt, men desværre den findes ikke. Jeg har derfor prøvet mig frem ud fra de oplysninger jeg havde stående her og der. Det var også min tanke at prøve at lave disse sække helt fra starten, men også dette blev noget bøvl.

Min fremgangs måde har så været at bruge en færdig billig plantesæk fra eksempelvis Pindstrup, sprætte den op i siden og kom alt indholdet i en trillebør. Herefter tilsætter jeg så lidt forskelligt organisk gødning.

Den organiske gødningen fordeles rundt i spagnummen, evt med en grev. Herefter puttes blandingen tilbage i plantesækken med en skovl eller fejebakke. En plantesæk kan sagtens rumme 10 -15 ekstra liter kompost/organisk gødning. Når plantesækken er fyldt op lukker jeg siden med en hæftemaskine (omkring 10- 15 klips). Så har jeg en plantesæk, med en større volume, en plantesæk,som også kan rumme meget mere vand og en gødning, der frigives langsom. Og i takt med planternes behov. Jo varmere planterne står jo mere gødning frigives der.

Det er meget vigtig at man kender mængden af næringsstofferne i den organiske gødning man tilsætter og især kvælstoffet, som jeg har hæftet mig ved. For min erfaring siger mig at man IKKE må tilsætte mere kvælstof end ca 60 gram pr. sæk. Når man dyrker i de hobbydrivhuse, de fleste af os har. Benytter man hønsegødning, må dette ikke overstige 5–7%. (ca 750 gram pr sæk). Da kvælstoffet fra hønsegødning frigives rimelig hurtigt.

M.h.t de øvrige gødningestoffer har jeg ikke set mangelsymptomer, men skulle de forekomme kan et udtræk af forskellige planter/kompost benyttes i en håndvending. Jeg har dog ikke støt på dem endnu. ligesom jeg hellere ikke har set skadedyr- problemer. Men er der ikke nok kvælstof har man et problem, Har man derfor for meget kvælstof til rådighed har man også et problem.Så heller for lidt og man kan tilsætte noget mere, frem for at tilsætte for meget, da det ikke kan fjernes igen.

Erhvervsgartnere bruger en større mængde, men har også en længere dyrknings periode og et større volume til rådighed til deres planter. Jeg har i mine blandinger derfor benytte mig af følgende gødnings forslag :

750 gram Øko-Hønsegødning (Farmergødning). 30 gram kvælstof

450 gram Øko-Lupingødning (Farmergødning) 18 gram kvælstof

1,2 kg Champost (fra Champost) 0 gram kvælstof

1,2 kg Maunorox (fra. Champost) 13 gram kvælstof

I alt 61 gram pr. sæk

Når jeg skal regne ud i% har jeg sat en plantesæk til at veje ca 15 kg. (før tilsætning af komposten) Det vil være muligt at benytte kompost fra haven, men da man ikke kender indholdet af kvælstoffet i dette, bruger jeg gødninger, der er gennem analyseret og samtidig ved jeg at gødningen er varmebehandlet og dermed undgår fremmede sygdomme. Desværre er det ikke hel billig, en pris et sted imellem 16–20 kr. pr sæk er ikke hel urealistisk. Men det er muligt at komme længere ned.

Desværre er udvalget af organiske gødninger ikke særlige store endnu.

Man kan sagten lave denne blanding her i efter året, og sammensætte den på forskellige måder, men Har man adgang til rene husdyrsgødninger kan denne www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/goedning/319.html vejledning benyttes og give et fingerpeg hvor meget gødning man har til rådighed.

Man skal huske på at hvis sækkene ligger og får vand, at så frigives gødningen. Det er derfor vigtig at man først ligger sækkene tørt og senere ind, hvor de skal være, bag efter planter tomaterne/agurkerne heri, vander og så løbende vander sine sække. Hvis sækkene tørre ud,bliver der ikke frigivet noget gødning. Bruger man maxikap-kasser har man den ekstra fordel at evt frigivet kvælstof genbruges senere af planten. Bagefter kan man bruge sine sække til jordforbedringer, plantekummer mv. Dog skal man huske at jord, hvor der har været dyrket tomater kan smitte andre planter af natskygge –familien (f.eks. pryd-tobakker.)

1 af 2 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: B, 16. september 2008 kl. 21.55

Er der en grund til at du ikke bruger potter i stedet? Synes selv potter giver bedre resultat og er betydeligt pænere at se på end sække

2 af 2 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 16. september 2008 kl. 22.06

Hej B.

Du kan sagtens bruge potter. Du skal som minimum bruge en 25 liters potte til både tomater og agurker. Problemet er at du skal være efter dine potter m.h.t vand. Jeg har mine sække oven på en maxi-kap kasse og når planterne er størst kan jeg have vand til 3–4 dage i kasserne.

Jeg vil også mene at jo mere plads dine rødder har des bedre trivsel, men det kan sagtens lade sig gøre. Jeg har selv dyrket frilands tomater på denne måde. Bare man husker at vande. det har jeg ofte glemt

Nyt svar til emnet »Fremstilling af bioplante-sækkene«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Fremstilling af bioplante-sækkene

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider