Formere kirsebær

Som jeg har forstået det er ganske mange frugttræer og herunder spisekirsebær, podede.

Jeg har imidlertid spekuleret på, om det er muligt at få nye levedygtige træer (der vil give frugt) ud fra fx kernerne i købte kirsebær?

Skal kernerne fryses i en given periode før såning? i givet fald er der så en minimumsperiode eller er det nok med et par dage?

Skal den hårde kerne brydes med fx en vinkelsliber eller...?

Hej Nick
Det er ganske nemt, hvis du lader være at tørre kernerne først. Så får du nemlig problemer med at "stratificere" frøene, og det er for specialister.

En anden driftsikker fremgangsmåde med frø af den type er at lægge kernerne i en pose eller anden lufttæt beholder i dybfryseren så snart bærrene er spist. I januar tager du indholdet ud og sår i en rille i jorden – lægger 2 cm sand over og venter til foråret, hvor de fleste bare spirer og gror.

Afkommet bliver ganske almindelige fuglekirsebær, med små måske sure bær og de kan bruges at pode kendte sorter på, men det er en hel anden sag, som skal læres og det kan der godt gå noget tid med, før du er udlært, så det lykkes 50%.

www.de-gamle-sorter.dk

Du kan også gøre det til en vane at stå og spise nogle af kirsebærene ved træet i løbet af sommeren, og så smide kernerne ind til træet.

Til forår er der så et væld af småplanter at tage af.

Hvad kan man ellers bruge kirsebær-grundstammer til udover andre kirsebærsorter?

Hej Martin P.

Disse frøafkom er enten til at pode på eller læhegn, skovtræer. De kan blive kæmpe store og bliver attraktivt tømmer til alverdens arbejder, men husk at den der planter små træer – ofte ikke selv får gavn af det færdige tømmer, men vi har da lov at glædes over at tingene gror og at de næste generationer får gavn af træet – om det så er til gulve, nye køkkenlåger eller til brændeovnen er vel lige gyldigt, bare vi har haft et godt liv. Og det er der muligheder for, når vi kan plante træer.

www.de-gamle-sorter.dk

Til Boi Jensen.

Vi har et dejligt 30 år gammelt Van kirsebærtræ som sætter en hel masse rodskud, ud til 5 m. fra stammen. Disse skud gror bla. op i et stort Hortensia bed, og da bladene er ens er det snart et vildnis. Hvilken grundstamme kan træet være podet på, siden den voldsomme aktivitet under jorden.

Hej Mogens
99% sikkert et fuglekirsebær og jeg kan godt se problemet, da det bare bliver værre med tiden.

Kirsebær kan godt have rødder i jordoverfladen og kan skyde fra disse, hvis betingelserne er til stede, den både stjæler fra bedet med hortensia – og så må i se hvor længe det er formålstjenligt at træet skal overleve, for det må være et stort træ, når det er 30 år gammelt. Vel over 30 cm i diameter i stammen?

Træet synger nok på sidste vers selv om det er flot, for det er umuligt at overdække for fuglene, så vi får kun få kirsebær. Men når det så har fået saven vil alle rodskudene vel fortsætte, hvis ikke stubben får noget af det unævnelige. Tak for svaret Boi.

Frø af sødkirsebær og for den sags skyld også surkirsebær giver ikke fuglekirsebær, da de er domesticerede, det vil sige, at de har gener fra forskellige arter i sig. Hvordan de nye træer bliver vil kun tiden vise, når de i en alder af 10–15 år begynder at bære, men det kan ikke udelukkes, at der er en ny god kirsebærsort imellem. Jeg har selv haft fornøjelsen af et eksemplar af et sødkirsebær, der giver masser af store, søde kirsebær. Træet er fundet som frøplante i et markskel. Fuglekirsebær er det danske navn for arten Prunus avium, der er den mest almindelige grundstamme til kirsebær. Når der kommer rodskud fra et forædlet kirsebær er det derfor ofte fuglekirsebær, der skyder op.

www.gamlefrugtsorter.dk

Tak for svaret.

Men jeg mente nu, om man kan pode andre frugtsorter på sådanne frøplanter end kirsebærsorter?

Eller måske kan man også pode noget helt andet på?

Sådan lidt eksperimenterende...

Til Martin
De kirsebær der laves ved frøudsæd fra forædlede kirsebær kan godt bruges til at pode andre kirsebær, herunder japanske kirsebær, på. Du kan ikke bruge dem til andre frugttræer som eksempelvis æbler og pære. Måske vil blommer kunne gro på dem, men du skal være forberedt på at der kan ske afstødning af den påsatte sort de første år efter podningen. Ulempen ved kisebær som grundstammer til andre træer er den tendens til rodskud op til flere meter fra stammen, som kirsebær har.

Er der nogen, der har prøvet at stiklingeformere fuglekirsebær? Nede i vores nærliggende skov vokser der mange fuglekirsebærtræer. Nogle af dem har meget velsmagende bær – både lyse og mørkerøde. Det ville være fint at tage et par stiklinger fra disse træer med hjem! Måske ville et sådan træ endda begynde at bære tidligere end et frøformeret træ?

Jeg har ikke prøvet at stiklingeformere fuglekirsebær, men hvis du ser godt efter omkring planten, så er der rigtig mange fuglekirsebær, som sætter rodskud. Disse rodskud kan du grave fri og flytte hjem i løbet af vinteren. Mærk dem op nu, så du ved hvilke rodskud du skal flytte hjem.

Hvordan gik det med stiklingerne?