Forum

Hydroponic – Dyrkning uden Jord

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: MO77, 8. januar 2010 kl. 16.45

Hej jeg vil høre om da er nogen da har erfaringer med Hydro.

Jeg har lavet en Hydro Bubbler til mine Chilli og kan se tydeligt forskel de vokser noget hurtigere.

Men er der nogen der ved hvilken NPK de skal have ?

Og hvad jeres erfaring er med Hydro ?

www.byttefrø.dk

1 af 39 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 8. januar 2010 kl. 17.57

Hej Cenk

Min svigerfar lavede engang et spildevandsresnings anlæg
af tagrender , hvor vand fra et bassin med guldfisk , blev ført over i det øverste tagrende og i gennem nogle andre og det lykkedes ham at holde liv i både figner , vædderløberer , birkefigen og vistnok også en kaktus og de groede alene ved hjælp af den gødning fiskene afgav . De blev alle stikling formeret ved at blive stukket ned i nogle rockwool blokke .
I løbet af en 14 dages tid havde de rødder . Vanding var ikke noget problem :-))

Der har senere været et firma , der overtog det og lavede modeller til skolebrug . Men du kan sagtens lave samme system selv uden guldfisk og du kan bruge økologisk flydende lupingødning . Eller organiske flydende gødninger .
Hvis dine lysforhold ellers er gode kan du hurtig se hvor meget gødning du skal tilsætte, for planterne vil optage det hurtigere end i jorden . Jeg mener også at min svigerfar havde et filter af bark eller grov spagnum, hvor der blev dannet nogle bakterie-kultur , som kunne omsætte gødningen fra fiskene og hvor spindevandet blev pumpet igennem . I rockwollen bliver der også dannet disse bakterie kulture og ligger du nogle småsten vil de også komme her .
Men bruger du flydende kunst-gødningssalte behøves der ikke disse bakterie kulturer . Så er gødningen klar - til -brug .

På byøkologisk center havde vi også sådan system og nogle mega -storeguldfisk, men her var lysforholdene så ringe at det var nogle sørgelige planter , der blev produceret . Tilgengæld var der stort overskud af gødning .
Når man gøder planter regner man i promiller og det er som regel en-to promiller og alt efter om man skal gøde hver gang du vander eller hvis du kun vil gøde engang hver 14 dag (så bruger du omkring 5-10 promiller). Derfor er det vigtig at du har en ide om , hvor meget vand der er . Har du 100 liter som recirkulere i systemet kan du godt tilsætte en 1-5 dl flydende kunst-gødning , ca. hver 14 dage eller kortere tid , hvis du kan se at de begynder at blive lysegrønne i toppen .
Det kommer også an på hvor mange planter du har stående . Hvor stort et rodnet der er jo større rodnet , jo bedre udnyttelse af gødningen . Men da gødningen recirkulere vil den ikke kunne gå til spilde .

Men både lys og varme får planterne til at optage gødning og vokse hurtigere

Det kommer selvfølgelig også an på hvor koncentreret din gødning er . Lupin gødning indeholder vistnok 0,18 % kvælstof eller sagt på en anden måde . En liter lupingødning rækker til 20 liter vand . Det kan jeg huske . En promille svare til 1 ml pr liter . De kunstgødninger vi bruger benytter vi som regel kun en lille hættefuld hvergang og det passer sikker meget godt med at vi benytter et sted imellem 2 - 5 ml når vi vander vores potteplanter .

Bruger du udtræk af naturgødninger skal du dels have det igennem en bakterie kultur for det er kun det vandopløselige kvælstof planterne kan optage . Det andet skal omsættes først af bakterierne . Når vi benytter udtræk af naturgødninger regne vi med totalkvælstoffet Men jeg vil i første omgang ikke rode dig ud i det , da jeg ikke ved om det bliver for kraftig . Desuden kunne jeg frygte at det ville stinke . Men prøv først med de flydende gødninger.

2 af 39 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: MO77, 8. januar 2010 kl. 21.55

Hej Søren det system din svigerfar havde, har jeg set en video af på youtube det hedder vidst Aquaponic, og er skide smart.

Men jeg har selfølgelig lige gravet mit havebassin op i år og lagt fliser istedet. :(

Jeg har tænkt på at prøve det Hydro i mit Drivhus da jeg er træt at utøj, især sidste år og det skulle hjælpe en del.

Men jeg gad godt vide præsis hvad de forskellige planter skal have a NPK i den Vegative fase og Blomster fasen

f.eks Chilli - Tomat - Agurk - Jordbær - ogsåvidere.

Og jeg gad også godt vide og den lugtfri gylde de dansker har opfundet ikke er kanon god i hydro og hvor kan man egentlig købe den ?

- Tomat - Agurk - Melon -

3 af 39 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: MO77, 8. januar 2010 kl. 22.00

Glemte lige at sige tak for dit svar.:)

Og det ender jo nok med jeg får lavet sådan et Aquaponic system i fremtiden det skal da lige prøves. :)

4 af 39 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 9. januar 2010 kl. 1.00

Det sværeste er at få det tæt nok , men her kan en masse silicone gør underværker . Den lugtfrie gylle kender jeg ikke . Men jeg ved at Champost sælger sække med naturgødning som er gylle , der er blevet komposteret på en speciel måde , men denne indeholder en masse uomsat materiale og derfor kan du ikke bruge den som sådan . Ude i jorden er det perfekt og gavner mikro-livet . Men i dit tilfælde tror jeg at det vil ende som en gang stinkende flodvand . At det så er dyrt for den smule er en anden sag .

Jeg tror at du får nogle problemer hvis du tilsætter tørrede organisk gødning for det vil nok ligge og rådne og dermed stinke . I hvertfald skal det opløses godt og du skal opsætte et filter til bakterie-kulturen . Du risikere også at det vil stoppe for vandgennemstrømningen og dermed overbelaste din pumpe .

Normal når vi bruger gødnings udtræk i køkkenhaven har vi en tommelfingre - regel ,der siger at vores gødnings opblanding skal være med højst 0,5 % kvælstof pr. liter vand. Men kvælstoffet er forskellig fra den ene dyrart og til det andet og om gødningen er tørrede eller frisk . Vi kan selvfølgeligt ikke regne det 100% ud , men går efter nogle standarter , der bygger på nogle gennemsnits målinger .
Det afhænger også af , hvad dyrene har fået at spise og meget andet .

Men lad os sige at vi ville bruge tørrede kyllingepiller, og det indeholder 5 % total-kvælstof (Dette fremgår af pakken).
Så vil der i 100 gram gødning være 5 gram totalkvælstof . De 5 gram skal vi opblande så der bliver 0,5 % kvælstof . 5 divideret med 0,5 er lig 10. Altså 10 liter vand . Du kan godt købe økologisk kyllinge-gødnings -piller . Men du kan sikkert også bruge kanin-gødning-kugler . Her skal du regne med at totalkvælstoffet er lidt mindre og du skal regne med det dobbelte , altså 200 gram til 10 liter vand .

Med hensyn til gødning , så køre du bare med den samme . Planterne bruger altid den samme gødning om den sætter blomster eller frugter . På samme måde som når du gøder i en maxicap kasse hvor planternes rødder kan gå ned og hente næringen. Her bliver det bare vandet ud til dem . Gødningerne er også fremstillet til planterne og der er taget højde for deres forskellige behov under opvæksten . skulle det se meget mærkeligt ud , kan man evt. speciel-gøde med det manglende gødningsstof .

Planterne bruger lidt mere kalium under frugtsætningen og den vil blive større og afsætte mere grønt , hvis den får for meget kvælstof .
Det er kun erhvervsgartner , der kan styre det så præcist , ved at udtage prøver løbene og bede en computer styr det
Men det skal du ikke bekymre dig om . Det ville iøvrigt også være umuligt for os andre at beregne os frem . Derfor hælder jeg lidt til brugen af den flydende gødning indtil det fungere og planterne gror . Det mærkelige er at selv planter som kaktusser siger de kan gro der . Jeg ville da tro at de rådnede . Min svigerfar lavede mange figen stiklinger .

Selv hvis man bruger flydende kunstgødning vil der være en rest af noget tilbage som planten ikke har brugt .
Men mængden af gødningen er forskelligt . En lillle plante forbruger mindre , modsat en plante , der skal til og sætte frugt . Her vil både mængde af gødning og vand være større . Derfor kan vi gå lidt op i gødnings mængden .

5 af 39 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 9. januar 2010 kl. 1.01

Det sværeste er at få det tæt nok , men her kan en masse silicone gør underværker . Den lugtfrie gylle kender jeg ikke . Men jeg ved at Champost sælger sække med naturgødning som er gylle , der er blevet komposteret på en speciel måde , men denne indeholder en masse uomsat materiale og derfor kan du ikke bruge den som sådan . Ude i jorden er det perfekt og gavner mikro-livet . Men i dit tilfælde tror jeg at det vil ende som en gang stinkende flodvand . At det så er dyrt for den smule er en anden sag .

Jeg tror at du får nogle problemer hvis du tilsætter tørrede organisk gødning for det vil nok ligge og rådne og dermed stinke . I hvertfald skal det opløses godt og du skal opsætte et filter til bakterie-kulturen . Du risikere også at det vil stoppe for vandgennemstrømningen og dermed overbelaste din pumpe .

Normal når vi bruger gødnings udtræk i køkkenhaven har vi en tommelfingre - regel ,der siger at vores gødnings opblanding skal være med højst 0,5 % kvælstof pr. liter vand. Men kvælstoffet er forskellig fra den ene dyrart og til det andet og om gødningen er tørrede eller frisk . Vi kan selvfølgeligt ikke regne det 100% ud , men går efter nogle standarter , der bygger på nogle gennemsnits målinger .
Det afhænger også af , hvad dyrene har fået at spise og meget andet .

Men lad os sige at vi ville bruge tørrede kyllingepiller, og det indeholder 5 % total-kvælstof (Dette fremgår af pakken).
Så vil der i 100 gram gødning være 5 gram totalkvælstof . De 5 gram skal vi opblande så der bliver 0,5 % kvælstof . 5 divideret med 0,5 er lig 10. Altså 10 liter vand . Du kan godt købe økologisk kyllinge-gødnings -piller . Men du kan sikkert også bruge kanin-gødning-kugler . Her skal du regne med at totalkvælstoffet er lidt mindre og du skal regne med det dobbelte , altså 200 gram til 10 liter vand .

Med hensyn til gødning , så køre du bare med den samme . Planterne bruger altid den samme gødning om den sætter blomster eller frugter . På samme måde som når du gøder i en maxicap kasse hvor planternes rødder kan gå ned og hente næringen. Her bliver det bare vandet ud til dem . Gødningerne er også fremstillet til planterne og der er taget højde for deres forskellige behov under opvæksten . skulle det se meget mærkeligt ud , kan man evt. speciel-gøde med det manglende gødningsstof .

Planterne bruger lidt mere kalium under frugtsætningen og den vil blive større og afsætte mere grønt , hvis den får for meget kvælstof .
Det er kun erhvervsgartner , der kan styre det så præcist , ved at udtage prøver løbene og bede en computer styr det
Men det skal du ikke bekymre dig om . Det ville iøvrigt også være umuligt for os andre at beregne os frem . Derfor hælder jeg lidt til brugen af den flydende gødning indtil det fungere og planterne gror . Det mærkelige er at selv planter som kaktusser siger de kan gro der . Jeg ville da tro at de rådnede . Min svigerfar lavede mange figen stiklinger .

Selv hvis man bruger flydende kunstgødning vil der være en rest af noget tilbage som planten ikke har brugt .
Men mængden af gødningen er forskelligt . En lillle plante forbruger mindre , modsat en plante , der skal til og sætte frugt . Her vil både mængde af gødning og vand være større . Derfor kan vi gå lidt op i gødnings mængden .

6 af 39 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: MO77, 9. januar 2010 kl. 23.30

Ja det lyder utroligt at man kan dyrke kaktus i hydro, uden de rådner. Men også bare det at man ikke kan overvande selvom de står i vand, bare da er ilt.

Men med hensyn til hvad planter drikker da har jeg læst at de skulle drikke mere np i starten, og pk når de sætter frugter.
Derfor ville det være super fedt hvis da var en da havde et skema over hvad de forskellige planter præsis skal bruge, så man kan lave en optmal høst.

F.eks Jordbær veg - npk 5-3-6
Jordbær Blomst - npk 2-6-7

Men som du siger hvis planten drikker hvad den har brug for så kan det jo næsten være lige meget, bare man husker at skifte vandet/gødningen engang imellem.

Hvad med hundelort dur det i jord ?

7 af 39 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 10. januar 2010 kl. 9.36

Kaktuser kan ikke gro i vand , de ville rådne op, de fleste kaktuser der går ud er på grund af overvanding, figen kaktus stiklinger skal ligge og tørre i 2-3 uger før man stikker dem i let fugtigt jord .

Mvh. Svend Høst

8 af 39 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: MO77, 10. januar 2010 kl. 12.10

9 af 39 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 10. januar 2010 kl. 14.16

Der er rigtig at det også lyder besynderligt med at sætte en kaktus i vand , uden at den rådner . Det er klar at man ikke kan gøre det sådan uden videre .
Men når man planter den i systemet her så skal dens rødder stå højt så de selv kan vælge at søge længere ned og tage af vandet .
De skal med andre ord stadig stå meget tørt og helst sådan at de hellere ikke står for fugtigt , det kan fremme svampevækst .
Jeg selv har en del opuntia katusser stående på taget af mine hønse hus . Men jeg har plantet dem i en blanding bestående af perlesten , lidt spagnum, sand og grus . Så har de mulighed for at stå tørt og ikke med fare for at få fugt ved rødderne . Nede under , ca. 25 cm, ligger et lag gammel omsat champost , der bevirker at rødderne kan søge her ned , hvis de mangler vand, hvilket de sjældent gør .

Derfor er det lidt snyd at hævde at de bare uden videre vil kunne gro der . Men det mærkelige er at man ikke kan tage en potte plante , som Papyrus, der for nogle arters vedkommende stå med fødderne i vand og som er opformeret i spagnum og så flytte den over i systemet , så vil den stesses og dø.
Stikker eller deler man den vil den have nemmere ved at overleve .
Man skal altså lave dem som stiklinger . De samme vil det også være for kaktussen . Om det kan skyldes at der i vandet enten ikke er så mange bakterier , der kan forårsage råd , at planter som birkefigen og figner kan stå der i lang tid og med rødderne i vand.
Eller at planten simpelhen bare vender sig til de nye omgivelser . De fleste kender godt til overvanding og den visse død af vores planter . Hvorfor kan de så gro i vand, uden jord og uden at dø ?.

Men både birkefigen og figner gror uden videre i de stenblokke de i sin tid blev stukket i . Flytter man dem så over i jord gror de videre uden problemer, dog med en lille forsinkelse . Mystisk .

Med hensyn til brugen af gødning ved jeg at der indenfor dyrkning af hamp sælges specielle gødninger , der er lavet på sådan en måde at de funger på planten , alt efter hvor lang planten er i sin udvikling . Dette skyldes nok at der er mange kunder hertil .

Nogle gødninger benyttes i starten og består af npk x x x og senere i dyrkningen benytter man npk x x x eller pk osv . Dette er et udemærked salgstricks for at bilde andre noget ind og i øvrigt meget dyrt for den der tror på det . Gevinsten ved at bruge dem er meget beskeden . En billig gødning kan også gøre det samme .

Det er derfor ikke særligt nødvendig og du kan sagten dyrke mange forskellige planter i en gødning , som foreksempel Dangødning flydende gødning, som du kan købe i Bilka eller byggemarked for under kr. 100,- for 5 liter . Den i byggemarked er megert dyre end den i Bilka . Men det er det samme som er i og den samme , som fremstiller begge mærker . Du betaler bare (mange penge) for etiketten og det er ikke producenten , der får glæde af differencen .

Jeg kender mange , der bruger dem til henholdsvis sommerblomster, geoginer, agurker , tomater, auberginer, kaktusser, citrustræer, hamp, chili og meget andet til trod for at de alle har særlige behov . Disse gødninger er "al-round" gødninger og dækker gødningen for et meget stort område . Skulle der forekomme mangler må man selv rette op på det . Men det er sjældet . Får år tilbage blev der fremstillet en gødning , der blev kaldt Hornum gødning og mange brugte den og havde gode erfaringer med den . Det var oprindeligt et havearkitekt der var med til at "opfinde den" Senere har man så bygget videre på den og justeret den her og der
Dan gødninger er i sin tid også udviklet i samarbejde med mange bruger , af gødning .

Det er ingen hemmelighed, at nogle erhvervs gartner i dag bruger deres egne blandinger, som de så justere på her og der . Men deres viden fortæller de ikke til nogen .
Man kan være heldig at en studernde på Landbohøjskolen har lavet speciale og måske nye opdagelser i netop gødnings forbrug specifik for tomater som os andre udødelige ikke gider læse . Men de mange avlstricks giver man sig ikke fra sig .

Hundelort kan altid bruges i en have , da der er tale om organsk gødning . Men til det du skal bruge den til , har jeg vist svaret dig engang før .

10 af 39 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 10. januar 2010 kl. 14.29

Den film der henvises til kan både være sandt og falsk .
Man kan ikke se om den er af plastisk , hvor længe den har stået der eller om den har groet der altid . Det er næsten en "natur-lov " at kaktusser skal stå tørt . Men om nogle år kan man sikkert gen manipulere med dem , så de kan blive fremtiden vandplanter , hvis nogle altså syntes at det kunne være sjovt

11 af 39 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karna Maj, 10. januar 2010 kl. 15.38

Hej Cenk

Du skriver, at du vil dyrke uden jord for at få færre problemer med skadedyr. Men ved ved at tilføre gødningen i vand tvangsfodrer du dine planter med en næringsopløsning, mens planter i jord gødet med organisk gødning optager plantenæringsstoffer efter plantens behov.

Hvis du kan styre næringsstoftilførslen meget korrekt, så kan det måske gå godt. Men ellers er risikoen for flere skadedyr til stede - se denne artikel:

www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/goedning/854.html

Du undgår selvfølgelig svampesygdomme i såjorden, men der er garanteret nogle tilsvarende problemer ved dyrkning uden jord. Det er en kunstig situation, hvor planterne kun får de opløste næringsstoffer, og ikke adgang til at vokse i en almindelig god dyrkningsjord. Hvis du senere vil udplante i jord, tror jeg planterne vil få en endnu mere stresset tilværelse end i en almindelig udplantningssituation.

Dyrkning uden jord giver med garanti dårligere smag - det gør selv dyrkning i plantesække gødet med drivhusgødning i forhold til i drivhusjorden.

Med venlig hilsen
Karna

12 af 39 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: MO77, 10. januar 2010 kl. 16.52

Okay jeg var ikke klar over at jo mere gødning man havde i f.eks ens kapilær kasse jo flere skadedyr ville man kunne få.

Men det kan så forklare lidt af, hvorfor jeg havde utrolig mange skadedyr i år jeg har 8 kapilær kasser stående.

Plus jeg har en del problemer med myrer da de laver gange i kapilær kasserne :(

Har du bare jord i hele drivhuset eller bruger du potter og hvad med udyr havde du ikke store problemer sidste år.

Og ja det med smagen bliver nok ikke det sasmme, men det kunne være da var nogen der havde prøvet det og kendte f.eks en god gødning som kunne hjælpe på det.

Og Søren Hundelorten ville jeg bruge ude i haven til kartofflerne ikke hydro. :)

13 af 39 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 10. januar 2010 kl. 17.59

Man skal huske på at disse systemer er bygget med henblik på at vise ideen med et spildevand rensning og ikke med dyrkning for øje . Jeg kan hellere ikke se , hvordan man kan dyrke det med organisk gødning ud over det som fisk producere . Ihvertfald skal det værer meget opløst .
Disse planter er jo skabt til at gro i jord og ikke i vand .
Derfor kan man i stedet bruge en masser andre vandplanter , der er bygget til formålet .

Med hensyn til skadedyr, når man dyrker i kapilær kasser skal du hele tiden tænke på at jo mere gødning du giver dem , ud over deres behov og mere svækket og stressede bliver planterne .

Planterne optager alt det tilgængelig gødning og samtidlig bliver der produceret en masse sukker , men også en masse proteiner og det er bl.a. dem lus gerne vil have fat i og så er det at du får de klistrede blade . Planten kommer i ubalance og dette går ud over en masse , også smag . Svampene trives også hvis de kan finde nogle svagheder .

Det samme problem har vi mennesker også . Skyller man sin mund i klorhexidin svækkes de nyttige svampe og giver grobund til de mindre skadelige . Alt sammen p.g.a en ubalance . Det er derfor ikke anderledes for planter frem for mennesker .

Med hensyn til at bruge hundelort i haven , skal den kun benyttes og nedgraves steder , hvor man ikke selv skal til at rode . Lort fra især rovdyr kan indeholde parasitter , der kan smitte mennesker . Både ræve , katte og hunde kan få forskellige parasitter .

14 af 39 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: MO77, 10. januar 2010 kl. 18.55

Det kan godt være jeg spørger lidt dumt men kan de parasitter gå ind i f.esk kartoffler og så mennesker eller er det ved kontakt med jorden du mener.

16 af 39 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 10. januar 2010 kl. 20.09

Jeg har aldrig hørt om parasitter der bliver overført fra planter til mennesker. Grunden til dette hænger sammen med at vi er meget forskellige som arter.

Men det sker at vi kan komme ud for at få parasitter, men så hænger det sammen med at en ræv , eller andet rovdyr dels, har parasitten og dels at vi på en eller anden måde kommer i berøring af dens afføring og får æg eller et stykke fra parasitten , der så skal kunne leve inden i os .

Nogle parasitter ligger æg (bl.a. børneorm) andre kan benytter dele af sig selv og blive til en ny larve . Dem finder man ofte i troperne .Her findes parasitter der kan finde vej igennem huden på mennesker, når de bader .

Bændelormen er også en parasit eller snylter om man vil og den sidder lunt og godt beskyttet i tarmen omgivet af mad på alle sider , hvis man er så uheldigt at få den . Der er megen god føde i en mennesketarm, men det kan måske blive lidt ensomt, så bændelorm i mennesker formerer sig også uden sex.

Der udskilles astronomiske mængder af æg, men et æg skal også være ret heldigt og blive spist af en ko, før larven kan komme tilbage til et menneske igen, fx i rødt oksekød. Frysning, kogning og stegning afliver heldigvis bændelormelarven i kødet. Derfor må man kun lave tatar af kød , der har været frosset .

I troperne lever der mange forskellige parasitter , der kan angribe mennesker . Både i vand, i myg , i fisk´og i kød .
Hvis mennesker ikke får tilberedt maden ordenligt kan de få parasitterne . Faktisk kan vi nordboer også få parasitter , hvis vi spiser rå fisk , der ikke har været nedfrosset i 48 timer .

Om kartofler bruger man ikke betegnelsen parasitter men kalder dem karfoffelål eller nematoder. Kartoffelål er vist den gamle betegnelse få disse snyltere . Jeg tror ikke at man støder på dem så meget mere , da man har avlet nogle nye kartofler , hvor snylterne ikke kan trives . Man siger at det er resistente over for kartoffelål .

Men der kan sagten forekommer parasitter

17 af 39 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: MO77, 11. januar 2010 kl. 15.21

Okay det var altid noget, så håber jeg bare jeg aldrig jeg får de kartoffelål eller snyltere selvom det skulle være svært. :)

Nu når vi snakker parasitter.

Jeg en udsendelse med en dame fra england mener jeg, som havde fået en parrasit meget tæt på øjet efter at hun havde rodet lidt i jorden og efterfølgende pillet sig i øjet. Dagen efter så det forfærdeligt ud, men okay chancen for at få sådan en lille kryb er vel ret lille.

18 af 39 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 11. januar 2010 kl. 22.15

Har man været ude og rejse er der større "fare" for at man kan få disse parasitter . Så snart man ved hvad det er for nogle kan man sætte ind med en behandling . Mange mennesker bliver vaccineret imod bl.a. malaria og andre alvorlige sygdomme inden de rejser .

Jeg har ikke hørt om at man kan få parasitter ved ligefrem at grave i jorden . Men tilgengæld kan man risikere at få en skovflåt og disse kan smitte med en alvorlig sygdom som kaldes Borreliose eller Lumes sygdom . Sygdommen skyldes en bakterie . Ca 150 mennesker i Danmark får konstateret denne sygdom årligt.

Men mange mennesker tænker ikke over den og jeg selv har også tit haft en flåt siddende . Sidder den i over 24 timer og er bære af Borreliose kan du blive smittet . Under de 24 timer sker der sjældent noget . Det er kun hvis man får symptomer som en stærk rødmen, og det er ikke altid en sikkerheds tegn . Symptomerne minder i øvrigt meget om influenza . Men sygdommen kan bestemmes ud fra en blodprøve, hvor man så kan se om bakterien er her.

19 af 39 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 13. januar 2010 kl. 11.13

Hej Cenk

Måske skulle du hellere lave en sådan produktion Det bliver sikkert fremtiden, hvis det står til disse forsker og vil være til gavn for den stigende hungersnød . Dette indslag være et ca 1 minut og er fra videnskab.dk (Politiken) . Det lyder til at være spændende men også meget dyr i mine ører .

Hængende kartofler skal forhindre hungersnød
En ny dyrkningsmetode skal dæmme op for hungersnød.

politiken.tv/nyheder/videnskab/article830095.ece

20 af 39 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: MO77, 13. januar 2010 kl. 11.24

OK utroligt, havde ikke lige regnet med at det var muligt.

21 af 39 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 13. januar 2010 kl. 15.03

Jeg ville mene at man stadig skal dyrke dem i jorden og denne metode vil næppe udbredes til verdens fattige befolkning, der foruden at være fattige som regel også er analfabeter.
Det kræver en større viden at passe dem med gødnings styring og meget andet . Men man kunne måske nemmere dyrke dem som sygdomsfrie kartofler , men det er hellere ikke vejen frem , da også kartofler kan meristens formeres og så gavner et kæmpeapparat som dette ikke noget .

Hvem skal så betale for dette bliver udbredt ? Du får ikke de vestlige lande til det . Så med mindre at nogle vil bosætte sig på Mars, så ok .

22 af 39 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: MO77, 16. januar 2010 kl. 10.50

Ja det har du nok ret i, men det er alligevel sjovt at de ikke rådner.

23 af 39 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: MO77, 17. januar 2010 kl. 13.10

Lige et par links mere.

www.youtube.com/watch?v=hMv9tlX4EeI
www.youtube.com/watch?v=J5WiBHqFw9k
www.youtube.com/watch?v=FFbNTQ3A5SY
www.youtube.com/watch?v=CfoPpV5SX6Y

Jeg bliver nød til at prøve at lave et system til den ene side af drivhus for lige at prøve og så selv afgøre om det kan betale sig.

Jeg smider lige nogle billedere op når jeg engang når så langt.

24 af 39 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 29. januar 2010 kl. 0.02

Hej Cenk -

fandt lige et link til øko-gødning, som er beregnet til dyrkning i vand:

www.greenshorticulture.co.uk/Tomatoes-Vine-crops-428/Nutrition-455/GH-BioSevia-1027.asp

mvh
Anja

25 af 39 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 29. januar 2010 kl. 13.26

Det er meget svært at se, hvad du får af gødning for de 7 - 8 pund (ca. 80 - 90 kroner + porto). De oplyser nemlig intet .
De skriver at der er tale om en organisk gødning og at den er godkendt til vandkulturer . Jeg ville heller købe den gødning , som Farmergødning laver, da du kan få 10 liter (til 200 liter vand) for omkring kr. 100,-

26 af 39 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: MO77, 29. januar 2010 kl. 16.04

Hej Anja

Jeg blev anbefalet dette produkt af en der dyrker chili, det
minder en del om det link du sendte.

www.generalhydroponics.com/genhydro_US/nutrient_buffers.html

Man skal så bruge noget da hedder ripen når planten er ved at være færdig, for at få en god smag.

Jeg tror jeg vil lave et forsøg med de 2 Gødning for at se om smagen bliver anderledes.

Jeg er ved at bygge et system alla dette

www.generalhydroponics.com/genhydro_US/aeroflo.html

Jeg smider nogle billedere op en af dagene.

27 af 39 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 29. januar 2010 kl. 19.12

De 500 ml, som koster 8£, rækker til 250 l vand, så det er da til at betale - også selv om der ryger lidt fragt oven i.

Og det er godkendt til økologisk dyrkning, siger de - jeg har ikke checket det nærmere, da jeg ikke lige skal bruge noget af det, men det kan man jo gøre, hvis man skulle være interesseret i det!

Jeg har været en tur inde omkring den amerikanske hjemmeside, og kan ikke lige se der, at deres produkter er økologiske - og der kommer helt sikkert også told på dem, hvis man køber fra USA. Det er temmelig meget lettere at handle inden for EU, og helt sikkert billigere...

28 af 39 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 30. januar 2010 kl. 18.05

Stødte lige på et sted mere med øko-gødning:

www.growing-life.com/shop/Biobizz.html

29 af 39 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hans Åge Pedersen, 30. januar 2010 kl. 20.06

Det er spændende med det Anja dér beriger os med.

Hvad mener Praktisk Økologi om sådanne sager, kan de roligt indgå deri? håp

30 af 39 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: MO77, 1. februar 2010 kl. 17.24

Jo det ser Intr ud, men da er godt nok mange forskellige gødninger, når man lige kigger rundt på nettet.

Gad så bare godt vide, hvilken gødning da laver den bedste smag, eller om det er det samme lige meget hvad man bruger.

Så jeg vil prøve med den Farmergødning som Søren forslog og så den Øko BioBizz du fandt.

Jeg har fået lavet noget af systemet til den ene side af vinduskarm, jeg ved bare ikke helt om jeg vil lave det til NFT eller Aero i nu.

31 af 39 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 1. februar 2010 kl. 17.42

Har du højde forskel på dem eller lader du dem ligge ved siden af hinanden ?. Det er mere et synsindtryk , end det er "lov" . Der hvor du sikkert også kan løbe ind i nogle problemer er at der er begrænset plads . Derfor kan du kun have planterne i en begrænset periode og jeg tror også at planternes rodnet vil lukke af for vand gennemstrømningen med tiden .

Nu lyder jeg som en rigtig lyse-slukker , men jeg vil hellere lufte mine bekymringer , end at holde mund . Men selve ideen med at lave en demo model er rigtig spændende . Jeg tror også at min svigersfars model også var en demo .

Nede ved Utterslev mose har man lavet en vandrensnings-anlæg , men jeg kunne ikke finde nogle gode billeder af det . Til gengæld en masse "tør" læsning .

I øvrigt fandt jeg denne artikel , imens jeg sad og drak kaffe nyhederne.tv2.dk/article/28210131/ og var ved at få den i den gale hals . Velbekomme .

32 af 39 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: MO77, 1. februar 2010 kl. 19.06

Nej jeg har ingen højdeforskel på dem, men jeg vil nok rykke den ene lidt frem, så planterne for lidt mere plads.

Jeg vil også lave det sådan at jeg kan tage det ud i drivhuset når det bliver muligt, uden det bliver alt for bøvlet

Rodnettet kan godt blive et problem, så afhængig af hvad jeg dyrker vil jeg nok bruge 3 af hullerne istedet for alle 6.

33 af 39 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 1. februar 2010 kl. 21.14

Det lyder fornuftig . Det er nemt nok og finde planter til formålet . En anden ting er at du godt kan lave udtræk af organiske gødninger . Tager du nogle skefulde tørrede hønsegødning og lader det trække i vand en eller 2 dage har du en god og billig gødning . Det kan ikke undgåes at der kommer lidt lugtgener .

Ellers har Solsikken også en organsik gødning : Total kvælstof 3% N.

En flydende, organisk gødning lavet på basis af fiskeben, melasse og tangmel. Gødningen anvendes, når planterne viser de første tegn på kvælstofmangel. Er meget velegnet til stueplanter og væksthuskulturer (kan anvendes til automatiske vandingsanlæg).
Den indeholder ingen konserveringsmidler.

Holdbarhed: Opblandet 1-2 uger.

Ublandet ca. 2-3 år.
Blandingsforhold 1 liter koster kr 75,- så er er ingen grund til at købe den i udlandet . En anden mulighed er at købe denne organiske gødning fra Osmo. Den har din lokale planteskole med sikkerhed .

Universal Biologisk Plantenæring 3-0-5
Flydende 100% organisk gødning til økologisk dyrkning.
Sørger for bæredygtig vækst. Stimulerer jordens mikroflora. Giver sunde og stærke planter. Helt naturligt. Anvendes både inden- og udendørs. Udvundet af vinasse (som er et restprodukt fra sukkerroer) samt hydrolyseret fjermel. Også med tang. Godkendt til økologisk dyrkning.

34 af 39 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: MO77, 3. februar 2010 kl. 20.18

Den gødning de sælger hos solsikken ser intr ud, men vil den ikke lugte hvis jeg bruger den indedørs.

Jeg regner med at dyrke Chili og Tomat, måske andet hvis det er muligt. Jeg skal også tage højde for at de alle drikker fra samme kar, så det kan nok godt give problemer hvis jeg dyrker alt muligt forskelligt.

36 af 39 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 3. februar 2010 kl. 21.41

Jeg tror at det bedste vil være at prøve med en flydende ikke-organisk gødning i første omgang . Den gødning fra solsikken vil også stå og lugte. Det vigtigeste er at få det til at fungere , bagefter kan man så prøve med andet .

37 af 39 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: MO77, 10. februar 2010 kl. 11.22

Jo jeg starter med det flydende og når jeg så flytter den ud i drivhuset kan jeg skifte til organisk. Jeg kan bare ikke beslutte om jeg bare skal dyrke en slags chili som nok vil være bedst, eller forskellige chili. Eller om jeg skal dyrke tomat og chili og andet

38 af 39 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 10. februar 2010 kl. 17.25

Start med chili og se hvordan det går . Tomaten skal have meget plads , det samme skal agurker . En spand på minimum 12 liter er lige i underkanten og du har endnu mindre plads .

Jeg har set en billede at en japansk Bonsai-gartner lave et træ , der kunne gro i et fingerbøl, men det tror jeg ikke at du skal satse på . Jeg syntes at de planter du selv kan så frem skal du bruge . Du kunne også prøve med nogle stedmoder , hvis det andet bliver for bøvlet .

39 af 39 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: MO77, 11. februar 2010 kl. 18.15

Jo det tror jeg også jeg vil gøre.

Jeg fandt denne side, vil lige kontakte ham og høre hvordan det er gået med de tomat ogsåvidere.

www.jydehaven.dk/hydroponisk/tomater-uden-jord-hydroponisk.html

Nyt svar til emnet »Hydroponic – Dyrkning uden Jord«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Hydroponic – Dyrkning uden Jord

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider