Forum

Blåbærbuske i kystområder?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Tine K., 14. maj 2010 kl. 15.44

Er der nogen herinde, der har erfaringer med at plante blåbærbuske i en have, der ligger på en sommerhusgrund lige ned til stranden?
Og hvilken sort skal man købe, hvis man gerne vil have bær hurtigst muligt? :)
MVH Tine

1 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 15. maj 2010 kl. 14.17

Hej Tine

Blåbær er en skovplante - behøver læ og "vandrende skygge" eller sol og ihvertfald ikke den saltholdige vind, som findes ved de fleste vestvendte kyster i Danmark.
Nu er din sommerhusgrund måske ikke placeret, så den er vind-, salt og udtørringspåvirket..... og du kan jo så gøre forsøget.

Blåbær har en mere hårdfør og længelevende slægtning: Mosebølle, der kan trives på arealer med træer ved Sejrøbugten f. eks.

Det er svært at sige noget om hvilken sort, der bærer hurtigst - det afhænger af vækstbetingelserne.

Med venlig hilsen fra
Lone

2 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine K., 15. maj 2010 kl. 15.04

Hej Lone
Mange tak for svar!
haven ligger ud til Århusbugten, så der er ikke så meget vind og salt, som ved Vesterhavet.
Der er mulighed for at placere buskene, så de får både sol og skygge og lidt læ, så måske de vil kunne klare det?
Det lyder i øvrigt interessant med Mosebølle - er det en plante, der sætter spiselige bær?

MVH
Tine

3 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 15. maj 2010 kl. 17.04

Hej Tine

Jeg vil lige gøre dig opmærksom på, at da din grund ligger lige ned til stranden er de 100 meter, som er tættest på vandet omfattet af strandbeskyttelsesloven - dvs du må ikke foretage ændringer i beplantningen (bortset fra fjernelse af uønskede, invasive plantearter som bjørneklo, hybenrose m.fl).
Loven fortolkes af kommuner og miljøcentre en smule lempeligt for det areal, som ligger i umiddelbar forbindelse med eksisterende bebyggelse.
Hvis du tænker på at plante blåbær lidt væk fra sommerhuset vil det være en god idé at kontakte forvaltningen for at få klarhed over om det er lovligt.

Med venlig hilsen fra
Lone

4 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 15. maj 2010 kl. 17.10

Hej Tine

Ja Mosebølle sætter bær, som dog ikke smager helt så fint som blåbær. Vokser bedst på sur, næringsfattig bund og har brug for skygge.
Hvis du når frem til at ville købe Mosebølle er det latinske navn Vaccinium uliginosum.

Med venlig hilsen fra
Lone

Nyt svar til emnet »Blåbærbuske i kystområder?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Blåbærbuske i kystområder?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider