Jordforbedring på Fransk

Jeg har i forbindelse med køb af lille bondehus i Frankrig, fået lavet en jordanalyse af havens jord. Den er godt nok på fransk, men kategorierne så som kalium, fosfat, magnesium etc. er jo direkte oversættelige. men når det kommer til disse tekniske diskussioner, rækker mit ordforråd ikke. Desuden tænker de generelt mindre økologisk i (i hvert fald den del) Frankrig, end vi gør. Jeg har brug for at tale med en dansktalende person, der tænker økologisk, som med udgangspunkt i denne analyse, kan råde mig til økologisk jordforbedring. Kan nogen give mig en ide om hvem jeg kan henvende mig til? Venligst Pernille Hviid

Der er vel 3 muligheder: Den ene er at tage en ny jordprøve og så få den analyseret i Danmark incl. forslag til hvilke tiltag der bør foretages. Den anden er at sende den analyse du allerede har fået foretaget til en person med forstand på økologisk jordbrug, det er vel som udgangspunkt nok at vide de tekniske specifikationer fra jorden for at kunne rådgive. Den 3 mulighed er at få den oversat, men hvis du ikke mener at de er tilstrækkeligt inde i økologisk jordbrug, til at deres forslag er korrekte/ønskværdige, vil dette være en mindre god mulighed.

Men hvorfor overhovedet få den analyseret i Frankrig til at starte med, hvis du ikke synes du kan nok fransk og ikke stoler på deres viden om økologi?

Kære JOC. Jeg er præcis i gang med at finde en løsning på din "mulighed nr. 2". En dansk rådgiver som kan bruge de tekniske specifikationer, og er blevet anbefalet dette forum af Dansk Økologisk Forum. Venligst Pernille Hviid

Hej Pernille Hviid

Det er da en spændende problemstilling!
Hvis du nu skriver hvor & hvor højt (m over havet) i Frankrig dit nye sted ligger, gengiver analyseresultaterne plus beskriver jorden iøvrigt (leret / sandet / muldrig / andet) og endelig også skitserer, hvad du gerne vil kunne dyrke, så skulle det vel ikke være helt umuligt at komme med nogen bud på, hvad du kan gøre for at forbedre dyrkningslagets tilstand.

Med venlig hilsen fra
Lone

Fantastisk! Det prøver jeg så:
Huset står på granit, i ca. 430 m. højde. det regner ca 900 ml om året. Vi er Nord for Massif Central, og vejret kommer fra havet, bjergene sydfor og fra Centraleuropa. Der er grønt, de fleste af vore naboer er hvide Limousin-køer. Af andre dyr løber der små harekillinger rundt i gaderne. Huset har to haver - een foran og een bagved, og jeg tror vi begik en fejl ved at blande jordprøver fra disse.
Jordens Ph værdi er 6.8
Fosfat er bestemt som "meget højt": 863 mg/kilo
Kalk som lidt under middel: 4368 mg/kilo
Magnesium er også "lidt under middel": 230 mg/kilo
Kalium (K20) er "meget højt": 510 mg/Kilo
Organisk materiale er "meget højt": 68.4 mg/kg

Mine tanker:
Jeg er SLET ikke professionel ud i dette, men jorden plejer faktisk at blive beskrevet som ret mager i dette område, derfor blev den i tidernes morgen omlagt til græsningsarealer. Men vores jord synes på visse mål meget rig. Den har ikke været en mark, så jeg tror ikke de høje tal stammer fra kunstig gødning, hus og have ligger i centrum af en lille by. Jeg tror at baghaven ganske enkelt er en gammel mødding. Der har stået køer i stenladen, der hører med, men de var væk for 10 - 15 år siden, tror jeg. Men laden er 200 år gammel og den har været brugt. Kan det mon passe med kompositionen i jorden?
Rapporten anbefaler tilførsel af Magnesium, og anbefaler i øvrigt NPK gødning i forskllige doser afhængigt af havens brug, (pryd-, køkken-, etc) som de faktisk skriver der allerede er rigeligt af (det er det, jeg ikke forstår). Hvorfor mere?
VI VIL GERNE:
Dyrke en have, der kan lade sig gøre, når man kun er der i de lange ferieperioder så som sommer, påske, vinterferie (feb.), efterårsferie. Meget pasningskrævende planter går slet ikke, og jeg hader, når noget dør fra mig.
Store duftende buske af krydderurter (salvie, timian, rosmarin), figner og abrikoser op ad sydvæggen, mandler og kirsebær i hegnet, viburnum udenfor stuevinduet. Stauder som lavendler, pæoner og klematis og et par nøjsomme gamle roser som fx Gallica Officinalis og Stanwell perpetual. Faktisk havde jeg tænkt på kvælstofsamlende planter som fx lupiner i store bunker, men det tror jeg vi skal holde os fra. Forårsløg som frittalaria og vilde tulipaner, frugtbuske såsom stikkelsbær og solbær, og deudover purløg, rabarber og lidt hvidløg. Vi skal ha et par træer, der kan give skygge, og jeg synes at rønnetræer er magiske (og så får vi også fuglene på besøg), men jeg ved ikke om det går. vi skal også ha en blåregn, dem er der mange af i området. Og så drømmer jeg også om at drysse om mig med nemme sommerblomster til at pynte og plukke af. Og alt dette på 1000 m2 hvor der nu blot står en gammel hasselbusk, et par blommer og 2 BIRKETRÆER, midt i det hele. Nu håber jeg at min havedrøm falder i Jeres smag, og at nogen vil hjælpe. Venlig hilsen Pernille Hviid

RETTELSE: (undskyld): Organisk materiale er 68.4 GRAM pr kilo. Pernille Hviid

Hej Pernille Hviid

Din omhyggelige beskrivelse og dine vurderinger er meget præcise - det vil jeg så forsøge at matche:

Din vurdering af, at det var en fejl at sammenblande jordprøver fra de to haveafdelinger kan jeg da være enig i. Det er ikke nogen særlig anvendelige analyseresultater, I har fået. Men alligevel vil jeg gerne kommentere dem:

Grunden til, at du får anbefalet at tilføre NPK-gødning er at der uafbrudt sker udvaskning samt kemisk - fysisk og biologisk binding af alle næringssalte i jorden. Ved at tilføre de vigtigste, nemlig NPK, og ved behov tilføre en række andre (eksempelvis magnesium og kalk) kan man sikre de basale forudsætninger for at man hvert år kan høste veludviklede afgrøder.

Men det er jo helt tydeligt, at du ikke forestiller dig at kunne høste kål, kartofler, løg og majs i mængder; de ting som du forestiller dig at ville dyrke er jo ikke storforbrugende af næringsstoffer (bortset fra Figen måske) - så du kan med ro i sindet vælge at gøre tingene på en anden måde end ved at følge rådet om at tilføre disse næringsstoffer i kemisk ren form.

Det vigtigste er at understøtte de naturlige biologiske processer så meget som muligt og få indrettet haven, så det er muligt at lade visne plantedele og småkviste ligge på jordoverfladen, der hvor de er groet frem. Hvis man ikke ønsker at indpasse det på den måde, kan en kompostdynge være en god løsning - bare den er overdækket, så næringsstofferne ikke udvaskes derfra. Og så selvfølgelig at man anvender komposten sparsomt men hyppigt som jorddækning rundt omkring i haven.
Kalktilførsel kan være vigtig for at holde balancen i jordens surhedsgrad - tilfør for eksempel 1 kg pr 100 kvadratmeter i løbet af vinteren. Og vent så nogen år til I ser hvilke vækster, der trives godt. Hvis det er de surbundskrævende (og I vil give dem gode vækstvilkår) undlader I at tilføre kalk fremover - er det derimod de kalkkrævende I gerne vil give gode vækstvilkår, så må tilførsel af kalk gentages med nogle års mellemrum.
Efterhånden som der opbygges og vedligeholdes et godt humuslag lettes planternes adgang til alle slags nødvendige næringsstoffer og til vand. De kommer i trivsel.
Der kan godt være grund til at blande lidt kvælstofholdigt i komposten - brug for eksempel luzernemel (kan bl.a. købes ved www.Solsikken.dk)
Til dine overvejelser om at dyrke lupiner i store mængder: Hvis dine vilkår for at være på stedet engang i fremtiden ændrer sig og du får lyst til at anlægge en egentlig køkkenhave, som I kan høste næringsrige afgrøder fra, så er det en fremragende løsning at starte året forinden med at give jorden en "Lupinkur".

Jeg tænker også, at I kan have stor glæde af at snakke med naboerne om, hvad de dyrker og hvad de har held med - og så "plukke" i deres erfaringer, der hvor det passer ind i Jeres ønsker til haven.
Og brug endelig de lokale planteskoler - det er ikke tilladt uden licens at flytte planter på rod fra Danmark til Frankring.....

Endelig er det en mulighed for Jer at tage en havearkitekt med på råd, inden I kaster Jer ud i de ønskede forandringer af haven. Rie Post (www.haveplan.dk) deler gerne ud af sin viden om havekunst i Provence - og selv om der er nogen hundrede kilometer mellem Provence og nordsiden af Massif Central, så er der helt sikkert kulturelle og praktiske, biologiske forhold, som minder om hinanden.
Ved at søge faglig vejledning nu kan I undgå ikke-tilfredstillende løsninger på realiseringen af havedrømmene. Det gælder både planløsningen og de konkrete valg om hvilken plante, der passer ind hvor i forhold til lys, skygge, fugt.
Her lige en enkelt kommentar til dit ønske om at plante røn for at opnå skygge. Røn er et træ, der trives på lerjord med en høj surhedsgrad, tåler vind og skygge - det bliver formentlig "op ad bakke" at få en Røn til at trives.....

Jeg vil ønske Jer al muligt held og god arbejdslyst - !

Med venlig hilsen fra
Lone

Mange tak for dit grundige svar, Lone. Det giver rigtig meget mening. Jeg skal helst ikke anskaffe mig noget "op ad bakke", så vi finder nogle andre træer end røn. Mange hilsner
Pernille