Forum

Tibets blå valmue!

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Henry Gregersen, 11. februar 2011 kl. 16.39

Jeg har forsøgt flere gange at så frø fra denne plante - men aldrig er der en eneste der har spiret - er der mon nogen der har erfaring med den ?

1 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Villy Mougaard, Blomstergården, 11. februar 2011 kl. 19.34

Jeg har tidligere lavet mange meconopsis. De spirer normalt indenfor 3-4 uger ved en temperatur på 12-15 grader. Skulle det mod forventning ikke ske, kan frøbakken anbringes i en temperatur på omkring frysepunktet -4 til +4 grader i 3-4 uger og herefter tilbage i varmen.

Når de små planter er kommet op skal du være opmærksom på, at de ikke tører ud, for de tåler overhovedet ikke tørke. Det samme er tilfældet med de små nypottede planter.

Tibets blå valmue stortrives i rhododendronjord i halvskygge.

Held og lykke.

2 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 12. februar 2011 kl. 9.36

- jeg har den erfaring med meconopsis at m.betonifolia er noget nemmere at dyrke end m. grandis-
MM

3 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Susanne Hammer, 1. marts 2019 kl. 1.05

Jeg har lige købt en pakke frø i Amsterdam,hvornår er det bedst at så dem?

4 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ayoe B. P., 1. marts 2019 kl. 8.15

Hej @Susanne!

Det er jo en kuldespirende art, så den skulle helst være sået i efteråret/vinter - så den skal sås nu. Her er hvad Albinus frø skriver om den på deres hjemmeside.

"’Tibets blå valmue’ tåler hverken fuld sol eller dyb skygge, men vil gerne placeres i sløret skygge – et sted, hvor solens stråler filtreres gennem fx et træs løv. Ligeledes kræver den læ. Et let fugtigt skovbundsbed er fint - mange har haft held med at placere ’Tibets blå valmue’ i et rhododendronbed. Det er en flerårig staude, men den overlever kun, hvis den er virkelig tilfreds med vækstbetingelserne.

Frøene spirer normalt indenfor 3-4 uger ved en temperatur på 12-15 grader. Men ’Tibets blå valmue’ hører til de stauder, der kaldes kuldekimere, dvs at frøene helst skal gennem en periode med skiftende temperaturer, helst både frost og tø, for at de efterfølgende vil spire, når forårets temperatur når op på de foretrukne 12-15 grader. Derfor er det en god ide at koldså ’Tibets blå valmue’ i løbet af vintertiden – læs mere om koldsåning under ’Om at så’.

Selv med denne koldsåning, kan ’Tibets blå valmue’ være drilsk, og spirer frøene mod forventning ikke i det tidlige forår, kan man anbringe såbakken med frøene i køleskabet ved 2-5 grader i yderligere 3-4 uger, for derefter igen at sætte den ved 12-15 grader - eller så tæt som man nu kan ramme disse temperaturer.

Har man ikke nået at koldså frøene i løbet af efterår/vinter, kan man også så om foråret eller i forsommeren. I så fald bør man dog starte med at sætte potten eller bakken med de såede frø i køleskab i 3-4 uger, for derefter at sætte dem udendørs på et skyggefuldt sted. Frø af ’Tibets blå valmue’ sås ved blot at trykke de små frø let fast ovenpå fugtig jord, frøene kræver nemlig lys (men endelig ikke direkte sol) for at kunne spire.

Når de små planter forhåbentlig dukker op, er det vigtigt at være opmærksom på, at de ikke tørrer ud. ’Tibets blå valmue’ tåler ikke udtørring, hverken som små eller som fuldt udvoksede planter. Husk derfor at vande dem jævnligt i sommerhalvåret. ’Tibets blå valmue’ regnes for en slags eksamen for havefolk: Kan man få den til at spire, trives og overvintre, så er man fuldbefaren på havefronten! Trives planterne, vil de ofte brede sig ved selvsåning, så fjern ikke de visne blomster, før de har kastet frø."

Så jeg håber at dette kan hjælpe dig. Held og lykke med projektet. ;)

Nyt svar til emnet »Tibets blå valmue!«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Tibets blå valmue!

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider