Forum

Operation Sequoia

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Steffen Jensen, 27. marts 2011 kl. 16.48

Hej alle.

Jeg blevet helt besat af en gal Sequoiadendron... Igennem sidste år har jeg forelsket mig mere og mere i træet Giant Sequoia eller på dansk Mammuttræet.

Det er ét af verdens største træer, både når man snakker højde, stammetykkelse og grokraft!
Det er træer fra bjergene i det sydvestlige USA som er omkring 100m høje og har stamme omkreds på over 30m!
Det er verdens hurtigst voksende nåletræ med årlig tilvækst på næsten 2m!

Nå det var lidt fakta. Men det er jo ikke derfor jeg startede denne tråd.
Jeg ville gerne prøve at lave disse træer fra frø, da vi have og plante tossede folk tit gør i den slags....

Jeg blev dog lidt trist, da jeg læste mig igennem et utal af udenlanske hjemmesider sidste år for at suge så meget info til mig som muligt.

Mange har ville prøve det samme som mig, men de fleste med et meget skuffene resultat!
Men med en spiringsprocent på kun 10% og dernæste en overlevelses procent også på 10% af de spirede frø var det jo ikke gode odds jeg havde forud for mit forsøg.

Jeg havde dermed ikke de store forventninger, men masser af håb!

Jeg indkøbte en masse frø i efteråret og såede 5 frø i 50stk 1,5l potter med alm gartnerjord.
De skulle dernæst have vinterpåvirkning, så de blev sat ud i kulden først på vinteren.

Midt i febuar tog jeg et par stykker ind i stuen for at se om de ville spire.
Et par spierer kom op, men alle døde inden for 5dage efter de var spireret.
Så var noget nedtrykt over denne oplevelse...

Her først i Marts tog jeg så resten af potterne ind i min garage hvor der var ca 11grader og den er så steget til ca 15grader her sidst i Marts.
De sidste 14dage har det så lige så stille vrimlet op med små spiere fra de mange potter...
Jeg har læst en masse om hvilke problemer andre har haft med at holde disse små planter i live, og de fleste har haft erfaringer med at de skal holdes forholdsvis tørre uden dog at måtte tørre helt ud. Så dør de nemlig også.

Jeg har så holdt potterne rimelig tørre, og kun givet dem en lille smule vand når potterne var blevet lette og virkede ret tørre.
Samtidig er har de stået ved en noget lavere temparatur end de første potter som mislykkedes.
Alt dette synes indtil videre at have hjulpet...
Ikke én af mine små planter i garagen er døde endnu, nogen er over 14dage gamle i skrivende stund og så småt igang med at komme med den første krans nåle.

Jeg ville jo sån set bare lige dele min glæde med jer, og håber at andre måske kunne få lyst til at prøve.
Indsætter lige nogle billeder af de små planter her sidst i marts.

1 af 68 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Steffen Jensen, 27. marts 2011 kl. 16.49

Nr2

2 af 68 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Steffen Jensen, 27. marts 2011 kl. 16.49

nr3

3 af 68 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Steffen Jensen, 27. marts 2011 kl. 16.49

nr4

4 af 68 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Steffen Jensen, 27. marts 2011 kl. 16.49

nr5

5 af 68 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mette Lund, 27. marts 2011 kl. 17.51

Hej Steffen

Flot resultat, jeg håber, at du får held med dit eksperiment- har du tænkt over, hvor du vil plante træerne, hvis de overlever?
De passer jo ikke lige ind i hvilken som helst parcelhushave:)

6 af 68 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Steffen Jensen, 27. marts 2011 kl. 18.15

Hej Mette.

Ja det har jeg.

Jeg bor ude på landet med masser af skov og områder som ikke kan bruges til landbrugsjord pga det er så kuperet.
Der er en del træer som har lagt sig ned i de sidste par stome og er nu så småt skovet og fjernet.
Disse områder kan der jo plantes nogle.

Ellers sætter jeg nok nogen tilsalg også.

Desuden fordobler jeg nok såningen til efteråret. Synes det er lidt sjovt. Og vil eksperimentere lidt med forskellige metoder for at finde den bedste måde at dyrke dem på.

7 af 68 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 27. marts 2011 kl. 20.19

Spændende eksperiment. Du bør nok overveje at trække strømkabler ud i området hvor de skal plantes, for senere at montere advarselslys til flytrafikken.

8 af 68 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 28. marts 2011 kl. 9.15

De små planter der står i potterne på dit foto, ligner mest Redwood.

Men i overskriften til dit indlæg står der: "Operation Sequoia"

Længere nede i dit indlæg (3. linie) kalder du den Sequoiadendron..., på dansk Mammutrræet.

De 2 træer jeg er bange for, at du blander sammer er:
Mammuttræ 'Sequoiadendron giganteum' .
og
Redwood 'Sequoia sempervirens' .

Mammuttræet ligner mest et "Hønsebenstræ 'Thujopsis dolabrata' "
Redwood ligner mest en "lys taks".

Mammuttræet gror fint i DK. Redwood træet uddøde vist helt i DK under 2. verdenskrig i de kolde vintre her.

Redwood spirer fint, med høj procent, mens der er meget dårligere spireprocent for mammuttræ.

Det man kan læse i forskellige bøger er lidt svingende, (det er som om det meste er afskrifter af tidligere skrifter)
og måske ikke helt i overenskomst med virkeligheden.

Det er lige som om "man" i bøgerne skøjter let hen over, om det er det ene træ eller det andet træ man skriver om.
Jeg ved godt at de næsten bliver lige høje (ca. 105-115 m), og gror de samme steder.

9 af 68 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 28. marts 2011 kl. 9.21

Her et foto af Redwood.

10 af 68 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Steffen Jensen, 28. marts 2011 kl. 18.13

Bare rolig... Jeg forveksler intet!
Har næsten læst alt hvad der er på nettet om disse træer.

Ja Jeg kalder dem Sequoia, da de i USA hedder Giant Sequoia eller på latin Sequoiadendron Giganteum. Mens vi i Danmark kalder dem Mammuttræ.

Den er nært beslægtet med Coast Redwood (Sequoia sempervirens) som i beskriver, men dette træ gror i meget våde områder på vestkysten af de bjerge som Mammuttræet gror på øst siden af. Det er den bjergkæde som går ned langs USAs vestkyst.
Sequoia sempervirens ligner faktisk meget det kendte træ herhjemme Vandgran (Metasequoia glyptostroboides) Men bliver endda højere end Mammuttræet...
Grunden til jeg ikke forsøger mig med dette træ, da det ellers er nemmere at frøformere end Mammuttræet er at det er noget frost sart. Som i også skriver dør de træer vi har plantet herhjemme når der er ekstrem hårde vintre.

Kimplanterne er meget ens, og kan forveksles. Men frø, kogler og grene kan nemt artsbestemmes.

Så jo det er Mammuttræer jeg har... Altså Sequoiadendron giganteum.

11 af 68 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Steffen Jensen, 30. april 2011 kl. 17.11

En lille opdatering...

Ja nu er er de første små sidegrene ved at vise sig på de største af planterne. Det går stille og roligt fremad. Planterne er ca 2cm fra de første kimblade og op.
Lidt dårligt nyt er der også, jeg har mistet 5stk. Tror mest det er pga de er tørret for meget ud. Begynder de først at hænge lidt, ja så er de færdige! De kan ikke redes.

Jeg må hellere passe ekstra godt på de sidste, dog har de fået så lange rødder nu så de viser sig i hullerne i bunden af potterne.

Der er også lige kommet en ny potion frø hjem. De importeres fra USA, 3-400stk.
Jeg har også samlet en kasse fyldt med grønne kogler fra nogle store træer ved Palsgaard. De er langt til tørre i en papkasse, vil da prøve og se om ikke jeg kan få et dansk træ til at spire og overleve også....

12 af 68 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Steffen Jensen, 22. maj 2011 kl. 11.55

Lige et par billeder af hvordan planterne ser ud her midt i maj.

13 af 68 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Steffen Jensen, 22. maj 2011 kl. 11.55

.

14 af 68 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Steffen Jensen, 20. juli 2011 kl. 20.42

Nyeste billede af mine mammuttræer. De er kommet ud i haven og har fået en kraftigere stamme og vækst.
Efterhånden er de blevet store og flotte, andre nåletræer ville være et par år om at nå samme størrelse.

15 af 68 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bruce Steuer, 30. juli 2011 kl. 23.00

Hej Steffen
Jeg håber du får held med dit forsøg. Mammutræet er et fascinerende træ, som findes i stor format nogle få steder i Danmark. Vi har et enkelt eksemplar i vores have i cirka 10 meters højde. Sæby kirkegård har også nogle flotte eksemplar i 20-25 meters højde. På Lolland findes der også nogle pragt eksemplar i Knuthenborg Park. Forhåbentlig er de der endnu.

16 af 68 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Steffen Jensen, 29. april 2012 kl. 16.45

Så er vi godt igang igen med årets produktion af Mammuttræer... Godt 60 planter haves og flere er på vej :-)
Det lover godt!

De første er plantet ud og har fået sidegrene.

Iår har jeg dog udvidet mine forsøg og er igang med at lave træer som gror i naturen sammen med Mammuttræerne i Sierra-Nevada bjegene.
Verdens højeste skove... Disse træer bliver alle over 70m høje!

Der kan nævnes:

Sukkerfyr ( Pinus Lambertiana) som også er verdens højeste fyr 80m! Den har samtidig verdens længeste fyrkogler op til 66cm lange...
Et fantastisk flot træ!

Gulfyr (Pinus Ponderosa) bliver næsten lige så højt som sukkerfyr men har en utrolig smuk opret stamme og krone.
Kronen er slank og de nederste grene starter først 40m oppe af en utrolig smuk og rødgul stamme på ældre træer.
Det er usa's vigtigste tømmertræ.

Flere arter er på vej, men ikke spiret endnu.
Måske nogle af disse træer er noget for dig???

17 af 68 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: K. Danholm, 16. februar 2013 kl. 22.21

Hej Steffen. Jeg er vidst blevet smittet med nogenlunde samme virus som dig. Pinusenza, kunne vi kalde den. Jeg er meget interesseret i at høre om dine erfaringer. Og vil måske gerne købe nogle af dine eksperimenter. Vil du kontakte mig?

Mvh Kristian Danholm

18 af 68 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.K. Rasmussen, 6. marts 2013 kl. 22.21

Hej Steffen.

Er det dig der sælger dem i den blå avis også?

Du må gerne kontakte mig hvis du har flere til salg på andersledes@gmail.com

Venlig hilsen
Anders

19 af 68 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Steffen Jensen, 7. marts 2013 kl. 18.38

Hej.

Ja jeg har tidligere haft træer tilsalg. Dog har jeg ikke pt. da de overvintre og skal plantes om her til foråret så de er klar til en ny sæson.

Jeg har ikke sået nye træer her i vinter, da jeg vil prøve nogle nye endnu mere sjældne træer fra vestlige nordamerika. Så må vi se om de klare sig lige så godt her i landet som mange af de andre træer fra det område har vist sig at gøre.

Lover at oploade nogle billeder senere på året, når de er kommet op.

20 af 68 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Annette Rost Hansen, 20. september 2014 kl. 16.30

hvor har du fået fat i frøene fra Great Sequoia træer?

21 af 68 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Annette Rost Hansen, 20. september 2014 kl. 16.31

hvordan får man fat på frø fra great Sequoia træer?

22 af 68 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 20. september 2014 kl. 17.37

www.dba.dk/giant-sequoia-redwood-giant/id-1010003549/

Kontakt evt. Bjarne fra Bjarnes Frø - måske har han forbindelser...

23 af 68 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Eva Lysgaard, 12. november 2014 kl. 4.00

Hej Steffen, hvordan går det med dine træer?
Har du haft held med dit projekt indtil videre? Har du evt frø til salg?
Bedste hilsner
Eva Lysgaard

24 af 68 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Peter Flensburg Varming, 13. februar 2015 kl. 16.14

Apropos Redwood.- (Som ikke sku´ kunne vokse i DK)
Har 2 eksemplarer 20-25 meter i højden 35-40 cm diameter.
Også pænt eksemplar af Mammuttræet.

Mvh
Peter Varming

25 af 68 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Niels Chr. Bahnson, 12. april 2015 kl. 11.37

Jeg hjemtog i 2001 Californien en pose med frø fra begge arter
af sequoia. Den ene art havde frø på størrelse med hovedet på en nipsenål. De andre frø var bittesmå. Kun nogle af de store frø spirede.Jeg troede, at det var frøene af mammuttræet, men der tog jeg fejl. Det var frø af coast range redwood. Det lykkedes mig at opdrætte èt træ af dette. Jeg skrev til min fætter for at få flere frø,og han sendte mig en pose med cde små. Heraf spirede nogle få. Nogle af kimplanterne sendtejeg til min fætter i Vendsyssel, og én plante satte jeg ved siden af det første. Nu ha. r jeg så de to arter voksende side om side.
På billedet er træet til venstre et mammut-træ ogdet større til
højre et redwood-træ. Skrevet af Niels Chr. Bahnson. Tjæreborg.

26 af 68 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bo G., 13. april 2015 kl. 8.42

Det er da et fedt projekt! Hvor hurtigt vokser de, og hvor høje tror du, de bliver?

27 af 68 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Niels Chr. Bahnson, 13. april 2015 kl. 10.48

Hej Bo.

Væksten er afhængig af, at jorden ikke tørrer ud i tørkeperioder.
Desuden kan væksten gå noget i stå efter en hård vinter, hvis topskuddet tager skade. Det skete for redwoodtræet, som efterfølgende fik to toppe. Den ene har jeg nu fjernet for at få et mere harmonisk træ. Samlet vækst siden 2001 ca. 6 meter.
Mammut-træet synes at vokse lidt hurtigere og at tåle det danske klima lidt bedre. Det er da også de tmest plantede i Danmark af de to.
Hvor høje de kan blive i Danmark ved jeg ikke, men de skulle kunne blive op til 5000 år, og så længe vil jeg nok få lidt vanskeligt ved at leve, dajeg for nuværende er 84, ha!
De træer, jeg så i Californien, var over 100 meter høje.
Et der var udhulet for neden kunne min fætters Ford Lincoln køre igennem.
I øvrigt er det lykkedes mig at få en lille stikling af redwood træet til atslå rod. Desværre gik den til, da vi rejste på ferie.

28 af 68 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Carsten Nejst Jensen, 23. april 2015 kl. 12.53

Hej!
Jeg er interesseret i at købe et lille giganteum træ, som jeg kan plante til efteråret.
Carsten Nejst Jensen

29 af 68 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Niels Chr. Bahnson, 23. april 2015 kl. 18.13

Sequoiatræer har det hårdt i tørre perioder om foråret.
Husk at vande, ellers kommer der for mange brune kviste,
og i værste fald går topskuddet ud.
Her i Vestjylland er det en god ting at overbruse træet efter kraftig blæst eller storm for at rense for salt.
Held og lykke med jeres træer!

30 af 68 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Niels Chr. Bahnson, 7. maj 2015 kl. 23.14

Det giver en god virkning at plante hosta rundt om stammen.
Det har dog ingen indflydelse på væksten, det ser bare godt ud.
A propos væksten, så holder jeg øje med topskuddet med kikkert. Det har heldigvis overlevet vinteren og er vokset 5-6 cm siden vinterdvalen. Det er Redwood-træets topskud. Mammut-træets topskud er jeg ikke så bekymret for.
Til Bo G.: I Californien er max. højde for et Redwoodtræ ca. 120 m. Mammuttræet næsten lige så højt. Det højeste mammut-træ I Danmark ca 85 meter. Så høje tror jeg nu ikke de bliver I Vestjylland.
Det eneste træ I Vestjylland, jeg har hørt om, voksede I skolebotanisk have I Esbjerg. Da læreren, Olav, der havde plantet det, gik på pension, betingede han sig at hans efterfølger ikke måtte fælde det. Desværre døde denne kort efter, og en ny efterfølger fik til opgave at passe haven. Han fældede træet, men døde også kort efter. Da Olav hørte dette,
sagde han tørt;"Han døde for sent!"

Tjæreborg 7. maj 2015

31 af 68 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Sam Sam, 12. maj 2015 kl. 19.20

Hej Carsten Nejst Jensen. Jeg er ved at gro en masse mammuttræer(kun 3uger gamle), og regner med at få en del i overskud. Du må godt få en, når de bliver lidt større, hvis du kan vente så længe :-) . Hvor i landet bor du?

32 af 68 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Niels Chr. Bahnson, 18. maj 2015 kl. 23.29

Er mine to sequoiatræer (et redwoodtræ og et mammuttræ) de
vestligste i Danmark? Tjæreborg, 7 km øst for Esbjerg.
De sætter pris på regnvejret, men vil også gerne snart have lidt varmere vejr.

33 af 68 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Carsten Nejst Jensen, 13. juli 2015 kl. 13.23

Hem Sam Sam!
Tak for dit tilbud om at få et af dine giganteum træer, som jeg meget gerne tager imod. Jeg bor i Hillerød.
Hvis du er interesseret, kan du til gengæld få et lille redwood træ.

34 af 68 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Carsten Hestbech, 25. juli 2015 kl. 20.32

Hejsa
Spændende at læse! - Jeg har selv sået 120 frø af mammuttræ, hvoraf to stadig er i live. Jeg er lige gået i gang med at stratificere (kuldebehandle) endnu et parti frø. Frø fra USA, og frø samlet i Danmark. Efter sigende er de danske træer ikke gamle nok endnu - men jeg tager chancen :-)

Er der nogen der har erfaringer med hvilken gødning man kan bruge til dem? -Mine er ved at være så store at jeg vist godt kan begynde at give dem en smule gødning.

Niels Chr. Bahnson - ja mon ikke dit træ er det vestligste. -Men når mine bliver store nok ender en af dem nok i Blåvand :-)

35 af 68 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hans Christian Pedersen, 5. august 2015 kl. 13.35

Til jer der har erfaring med dyrkning af Giant Sequoia.
Jeg har lige hjembragt et 9 cm. Flot skud af planten, samt 6 kogler hvorfra frøene drysser. Jeg har vel et sted mellem 100-200 frø og en vejledning på dyrkningen. Så jeg burte ikke have problemer med dem. Men vejledningen siger intet om det tilrådeligt i evt. At starte såningen nu, og altså komme skævt ind på året i forhold til lys og Varme. Er det bedst at vente med frøsåningen til, hvornår?
Hvordan holder jeg bedst liv i den 9 cm. Plante? Er den ikke for lille til at sende ud i efteråret til insekter og Iberiske snegle?
Med venlig hilsen,
Hans Christian Pedersen
Med venlig hilsen

36 af 68 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Sam Sam, 12. august 2015 kl. 20.40

Carsten Nejst Jensen: Det kunne være fedt.. Jeg befinder mig nu oftest i enten Aalborg eller Horsens og jeg må indrømme, at jeg ikke tror de kan klare en tur med posten. Min mail er samansolimani@gmail.com, så kan du lige skrive, hvis du en dag er i nærheden, eller jeg kan skrive hvis jeg havner på Sjælland en dag (:

37 af 68 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hans Christian Pedersen, 14. august 2015 kl. 11.49

Mit ca. 10 cm. Sequoia giant ser ud til at mistrives. En gren ser udtørret ud og nogle nåle begynder at blive gule i spidserne.
Jeg stiller den ud, hver morgen og tager den ind aften efter solnedgang. Jeg vander den sparsomt uden at jorden lige omkring stammen tørrer helt ud.
Jeg håber meget på at nogen kan se, hvad der kunne være galt, og give evt. vejledning til bedre trivsel end jeg har givet den.

38 af 68 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Niels Kruuse, 29. november 2015 kl. 22.47

Hej Steffen
Har du stadig dine træer? Har du evt et i overskud til foråret?
VhNiels

39 af 68 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Thomas R., 13. april 2016 kl. 21.37

Jeg er faldet over dette forum og kan ikke lade være med at blande mig. Jeg har af en ven fået til ansvar at at sætte liv i en "burl"(jeg kender ikke det danske ordd), en ven har fået fra sin californiske familie. Skulle man følge den medfølgende vejledning ville man kunne opnå at enten udplante den eller have den som en potteplante.

Det er desværre så uheldigt, at vejledningen er lidt upræcis i benævnelse, så jeg har svært ved at kunne oplyse, hvilken art det.

Jeg har vedhæftet vejledningen og vil snarest oploade billeder af projektet.

Er der nogen entusiaster i dette forum, der kender til denne metode? Og i så fald, hvilke erfaringer har I gjort jer?

40 af 68 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Martin Nørgaard Thomsen, 17. august 2016 kl. 21.03

Hej steffen lige et par billeder fra 95/96 da jeg såede mit mammut træ. flagstangen er 12 m høj.

41 af 68 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Martin Nørgaard Thomsen, 17. august 2016 kl. 21.09

billede 1

42 af 68 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Martin Nørgaard Thomsen, 17. august 2016 kl. 21.09

billede 2

43 af 68 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Martin Nørgaard Thomsen, 17. august 2016 kl. 21.10

billede 3

44 af 68 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Martin Nørgaard Thomsen, 17. august 2016 kl. 21.11

billede 4

45 af 68 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Martin Nørgaard Thomsen, 17. august 2016 kl. 21.17

angående frø. hvor har du så mange frø fra? jeg skal bruge en del til en skov. det bliver bare næsten for dyrt hvis jeg skal handle ved bjarnes frø, når jeg skal bruge så store mængder.

Martin.

46 af 68 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.K. Rasmussen, 8. december 2016 kl. 15.42

Hej Mammutinteresserede.

Er der nogen der har billeder af S. g. 'Glaucum' fra danske forhold?

Er det rigtigt at den er smallere end arten og måske knap så hurtigtvoksende?

Venlig hilsen
Anders

47 af 68 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Carsten Hestbech, 8. december 2016 kl. 18.04

Martin: Du kan samle frø (kogler) fra Sequoiadendron Giganteum flere steder i dk. Der er træer der sætter kogler flere steder.

- Ved Egtofte naturskole på Als goo.gl/maps/9tr5bBKuH8y

- Forstbotanisk have i Århus goo.gl/maps/VXQqXNahi1w

- Botanisk have i Århus (helt nede ved søen) goo.gl/maps/jNuGVXaNkxJ2

- Langesø på fyn goo.gl/maps/bwAPtYbaoEB2 og goo.gl/maps/S6Pu9orrBu62 (ældste træ fra 1870 og de yngste på det sidste link er fra 1990)

- Ved Valdemarslot på Tåsinge (hvis nogen har gps koordinatet vil jeg meget gerne se den) goo.gl/maps/rzjwfSjU5XH2

- I en privat have nord for København (har aldrig selv besøgt den, så jeg ved ikke om den stadig står der) goo.gl/maps/HxTZH9HGYjs -træet kan ses på google streetview

- ved Augustenborg slot goo.gl/maps/bZiNmg5samv

A.K. Rasmussen: Jeg kender desværre ikke noget til Sequoiadendron Giganteum 'Glaucum'

48 af 68 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Martin Nørgaard Thomsen, 9. december 2016 kl. 16.51

Hej Carsten tak for oplysningerne. har lige bestilt nogle frø fra bjarnes frøhandel. tror måske lige jeg skal kigge på det træ fra Århus. De andre træer er der lige lovlig langt at køre da jeg kommer fra Aalborg
PS. nogle der ved hvornår de begynder at sætte kogler. mit træ er 20 år gammel.

Mvh Martin

49 af 68 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Carsten Hestbech, 9. december 2016 kl. 17.35

Jeg har læst at træer på 10år kan sætte kogler. Men gå altid efter de største kogler -de laver de største frø, som også har størst spireprocent. Sequoialunden ved Langesø er fra 1990 -de sætter masser af store kogler

50 af 68 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 9. december 2016 kl. 20.08

Hej Carsten

Er der ikke fejl i linket til de yngste ved Langesø?
Der kommer ikke en markering på kortet.

Ved du om man må samle kogler der?

51 af 68 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Carsten Hestbech, 9. december 2016 kl. 20.37

Jeg ved ikke lige hvad der er sket med linket - det her skulle virke
goo.gl/maps/LJaJ19PFJAQ2
det er på den sydlige side af søen, nordvest for slottet.

Jeg er faktisk ikke klar over om man må samle kogler ved Langesø.
Det store af træerne ligger lige ved en privat bolig -men står så koglerne også falder uden for deres have -så dem kan man fint samle uden at genere nogen.

Det eneste sted jeg ved at man specifikt ikke må samle kogler er forstbotanisk have i Århus. I deres brochure står der "Det er ikke tilladt at plukke eller samle plantedele"
www.aarhus.dk/~/media/Dokumenter/Teknik-og-Miljoe/Natur-og-Miljoe/Park-og-skov/Paa-tur-i-Forstbotanisk-have.pdf

Men nedfaldne kogler har jeg nu ikke nogle kvaler ved at samle.

Hvis du beslutter dig for at samle kogler, så gør det efter kraftigt blæsevejr, så er der en god chance for at der ligger friske grønne kogler på jorden.
Ved Langesø var jeg sidste år heldig at finde flere grene og småkviste hvor der sad helt friske kogler på.
(der er et par billeder af dem her
www.facebook.com/media/set/?set=a.10153402500337894.1073741829.748412893&type=1&l=6afce2d21c )

Man kan sagtens finde ældre brune åbne kogler hvor frøene drysser ud af -men de gamle jeg har samlet er det ikke lykkedes at spire nogle frø fra. Jeg tror de fleste frø fra de brune kogler er rådne.

Jeg gør det at jeg ligger en avis på en radiator - og placerer så den friske grønne kogle oven på avisen. I løbet at en uges tid begynder koglerne at åbne sig, og man kan ryste frø ud af dem.

52 af 68 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 9. december 2016 kl. 22.54

@carsten

Tak skal du have :)

Jeg bor ret tæt på Langesø og tror jeg kender til det gamle træ, men har aldrig bemærket "lunden". Det skyldes nok placeringen ved slottet.

Er tidspunktet for modne kogler ikke i efteråret tidlig vinter - altså nu?

Man bliver jo lidt udfordret - gad godt opleve de gamle kæmper i deres naturlige omgivelser :)

53 af 68 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Martin Nørgaard Thomsen, 19. december 2016 kl. 11.32

Læst lige denne vandbehandling af frøene www.haabet.dk/users/mammuttrae/saaning.html
hvis der er nogle af jer der går efter denne metode, skal frøene stadig efter dennne behandling ud og have en gang kulde i de potter man sår dem i ?

Mvh Martin

54 af 68 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hans Christian Pedersen, 6. september 2018 kl. 23.24

For ca. 3 år siden skrev jeg til siden og sendte et billede. Den Sequoia gaiant er nu en meter høj.
To år i træk er det lykkedes at fremspire nye små træer.
Aktuelt har jeg 5 treårige Sequoiaer i højde fra 60 - 70 cm. over jorden.

Det lille træ er fra i år.

55 af 68 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hans Christian Pedersen, 6. september 2018 kl. 23.27

Beklager billedet kom ud på hovedet.

56 af 68 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: K. Bilde, 7. september 2018 kl. 22.44

Det er nogle vældig fine træer, som du har dyrket og formået at få til at overleve.

De har normalt ikke den bedste spireprocent, og så risikerer de meget let at dø ved overvanding, er min erfaring.

Med hensyn til spireprocenten skulle den kunne øges, hvis frøene sås på træaske www.sequoiafarm-kaldenkirchen.de/bergmammutbäume/

Det skal næsten forsøges.

57 af 68 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henrik Pedersen, 12. december 2020 kl. 15.02

Hej, jeg har et meget stort mammut træ i min forhave, og jeg er desværre i den situation at vi nok må fælde det, men vil gerne give frø videre.
Træet blev sat for ca.70-80 år siden, og Nu er det så stort at vort hus fundament kan lide skade af rødderne.
Jeg har overvejet om det var muligt at flytte træet, men det er ikke muligt !
Hvad gør man ?
Jeg tænker at sælge træet til produktion, og ikke brænde. Hvor kan man gøre det ?

58 af 68 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.K. Rasmussen, 12. december 2020 kl. 15.23

Hej Henrik.

Mig bekendt er tømmeret ikke meget bevendt.

Ofte vil træers rødder netop ikke vokse ind under fundamenter, da der her ikke er noget vand at hente. Hvis jeg var dig, ville jeg grave en rende mellem huset og træet 50cm fra huset for at se om det overhovedet er et problem.

Det ville være synd at fælde så flot et træ!

Umiddelbart tror jeg dog ikke dit træ er ældre end 35-40år - de vokser hurtigt, men jeg kan tage fejl.

Jeg håber træet får lov at stå og at dine fundamenter forbliver intakte:-)

Venlig hilsen
Anders

59 af 68 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.K. Rasmussen, 12. december 2020 kl. 15.24

Overvej hvis det i øvrigt generer, at stamme det lidt op i stedet for at fælde det. med tiden vil kronen være oppe i en højre hvor det ikke bør genere for meget.

Venlig hilsen
Anders

60 af 68 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.K. Rasmussen, 12. december 2020 kl. 15.24

Overvej hvis det i øvrigt generer, at stamme det lidt op i stedet for at fælde det. med tiden vil kronen være oppe i en højre hvor det ikke bør genere for meget.

Venlig hilsen
Anders

61 af 68 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: A.K. Rasmussen, 12. december 2020 kl. 15.25

højde, skulle der have stået

62 af 68 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Holger Pedersen, 12. december 2020 kl. 17.47

Hej Henrik Pedersen.
Jeg vil være glad for at få / købe nogle kogler fra dit Mammuttræ Sequoiadendron giganteum. Mit eget mammuttræ er plantet i efteråret d. 3/10-2014, det er nu mere end 5 m. højt.
Det vil da være sjovt at prøve at få nogle frø til at spire, og blive til et mammuttræ, hvis der blev flere ud af såningen, så er der jo til at forære væk til dem der gerne vil have sådan et træ i deres have.
Mammuttræet har dybtgående rødder, ned til vandet, ikke ud til siderne, så det træ's røddder går ikke ind under et hus.
Hvis du vil overlade mig nogle kogler, så send mig en mail, så finder vi ud af hvordan vi gør.
Venlig hilsen
www.Holger3600.dk
mail: hope@post.tele.dk

63 af 68 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henrik Pedersen, 12. december 2020 kl. 18.35

Hej Anders og Holger
Vi bor i Aalborg, og her er som bekendt meget kridt i jorden, og det som jeg får melding om er at kridtlaget hvor vi bor: Valmuemarken 27, er ret tykt, og ligger meget tæt på overfladen. Vi ved ikke om rødder trænger igennem kridtlaget, eller kravler ovenpå det !
Jeg vil gerne sende frø til dig, og det skal ikke koste noget, men vil gerne have et par planter, hvis du får dem til at spire.
M.v.h.
Henrik

64 af 68 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Henrik Pedersen, 12. december 2020 kl. 18.41

Anders, du har ret, når jeg lige tænker efter, så er det højst 60 år, for vort hus er fra 1947/8, og det er plantet ca. 10 år efter.
Hvornår høster man bedst frøene ?

65 af 68 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Eva Lysgaard, 12. december 2020 kl. 19.24

Hej Henrik

Vi vil også meget gerne "arve" et par frø - giver gerne et par planter tilbage hvis vi får dem til at spire.
På forhånd stor tak.

Mvh

Eva Lysgaard
Store Valbyvej 75
4000 Roskilde

66 af 68 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gitte Vejen, 26. februar 2023 kl. 10.38

Kære alle i tråden
Jeg har læst og lært meget af jer og MÅ lige dele denne tekst fra min Facebook-profil med jer om de mini-mammutter, vi har på vej her i Herlev:

"Projekt Mammut: Jeg er simpelthen SÅ begejstret og spændt 🥰 Tænk engang. Tilbage i 2019 var vi 3 uger i Storbritannien på kør-selv-ferie. Der gør vi holdt d. 21./7. ved Westwood Park i Colchester og kigger ind ved Anderses gamle arbejdsplads. Her er en enormt flot park og en smuk ældre hovedbygning. I parken står nogle enorme kæmper og jeg tager et foto af Anders ved foden af en af dem. Jeg samler også en kæmpekogle op og tager med som minde. Koglen har siden boet sammen med julepynten i en papkasse og været opbevaret i brunt papir. I år da jeg pakkede julepynten lidt sent faldt der 8-10 frø ud af koglen. De blev lagt til side og ca. d. 7./2. plantede jeg dem i en lille glasskål, for det kunne jo være... Jeg har siden vandet forsigtigt, og minsandten om ikke der var kommet spirer og jorden havde løftet sig lidt d. 18./2. I dag d. 21./2. ser jeg så at der er 3 små kæmper på vej ❤ Og jeg har googlet og sammenlignet bark, højde, nåle og kogle med hvad jeg fandt. Det er med al sandsynlighed nye mammutter, som er på vej!?! 🌲🐘🌲"

Her en uge senere er jeg ikke længere i tvivl. De er omplantet til større potter og vi har 4 stk stående i en nordvendt vindueskarm 🥰 Se billede.

Mange hilsner Gitte Vejen

67 af 68 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Gitte Vejen, 26. februar 2023 kl. 10.38

Slettet af administrator 27. februar 2023 kl. 9.29.

68 af 68 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Holger Pedersen, 26. februar 2023 kl. 14.49

Hej.
Jeg skrev d.:12. december 2020 kl. 17.47, om mit Mammuttræ Sequoiadendron giganteum, der blev plantet d. 2/10-2014, det er nu 8 meter højt, så på 8 år er det vokset 6 meter, det går hurtigt.
Med hensyn til koglestørrelsen, så er de halvt så store som en alm. tændstikæske.

Venlig hilsen
www.Holger3600.dk
mail: hope@post.tele.dk

Nyt svar til emnet »Operation Sequoia«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Operation Sequoia

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider