Forum

Prikling – hvorfor det?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Peter, 30. marts 2004 kl. 9.22

Hej,

Jeg er ret ny i havemæssig sammenhæng, så bær over med mig, hvis jeg kommer med tåbelige spørgsmål.

I de sidste par sæsoner har jeg med meget svingende resultat forsøgt at så blomster på friland. I år bestemte jeg mig så for at kaste mig ud i forkultur i stedet, da jeg tror, jeg bedre vil kunne styre det på den måde.

Det går faktisk fint med spiringen af diverse planter. Det pibler op alle steder:-D. Men jeg er altså ikke sikker på at jeg forstår dette priklevæsen. For mig som novice virker det bare som en ekstra arbejdsgang og i øvrigt et risikomoment med mine klumsede begynderfirngre fedtende rundt i sarte, nye rødder. Jeg forstår godt selve princippet i prikling – altså at rødderne skal have mere plads hver for sig og den slags – men hvorfor ikke bare så i de potter, man senere ellers ville have priklet ud i? Kan man ikke bare så i dem, og så tynde ud efterhånden? Det sparer man vel også lidt jord ved? Desuden prikler man jo ikke om, når man sår på friland?

Kan et vidende medlem af dette udmærkede forum retlede en famlende begynder?

PFT
Peter

1 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Gitte Tjørnehøj, 31. marts 2004 kl. 9.58

2 årsager:
1) der kan være sået for tæt ved et uheld (her kan man alternativt fjerne de dårligste)

2) PLADS! Det kræver færre potter til at begynde med

måske 3) Såjord skal være lidt næringsfattigt – mens planten efter den er kommet i gang nok gerne vil have lidt "bedre" jord

Så har du plads nok og f.eks. lægger kompost(næringasrigt) i bunden af potten og såjord øverst – ja så kan jeg ikke se nogen grund til at prikle.

Er der andre bud?

mvh Gitte

2 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Clara Andersen, 1. april 2004 kl. 0.26

Hej Peter

Det, man sår på friland, er normalt tilpasset vores klima og kan spire i almindelig havejord.

Men mange andre frø må vi forkultivere for at nå at få noget ud af dem. De spirer ofte først ved 21 grader. Altså kræver de lidt særbehandling, og derfor bruger man så/priklejord, som er uden gødning, der kan svide de små planter (også ude kan spiring mislykkes, hvis der er gødet forinden).

Helt små frø vil du næsten ikke kunne så uden at skulle tynde ud. Et tip fra Winnie Poulsen er at blande frøene med sand før såning. Når frøene kommer så tæt op, bliver de lige fra starten langhalsede og spinkle, derfor prikler man dem ud.

Lidt større frø som tomat, chili, stolt kavaler, kan man godt tage med en pincet og så dem enkeltvis i potte, f.eks med kompost eller pottemuld i bunden (som Gitte skriver). Men man kan ikke regne med, at mere end hvert 3. frø spirer. Så det er altså også en begrundelse for prikling.

En tredie måde, som Karna Maj har beskrevet, er at lægge et vådt kaffefilter i bunden af en tallerken og drysse frøene ovenpå og dække med husholdningsfilm. Når man kan se, at frøene er spiret, kan man med en pincet så hvert frø, hvor det skal være i potten (eller i haven). Hendes artikel kan sikkert findes ved at søge under "frø".

3 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Peter, 1. april 2004 kl. 8.55

Hej,

Tak for svarene!

Jeg vil prøve mig lidt frem idet jeg vil forsøge mig med begge metoder her i foråret.

Men nu kommer så mit næste problem: Mit udhus har kun ét vindue og foran det er der megen trængsel efterhånden. Denne bliver jo ikke mindre af at der kommer flere og flere spirende planter til.

Lige nu virker det som om der er uendelig lang tid til Grundlovsdag, som jeg har læst normalt er det tidspunkt, hvor planterne kan plantes ud. Jeg har imidlertid en overdækket terrasse, hvor planter evt. ville kunne stå rimeligt beskyttet i et hjørne med husmur to sider. Er der nogen der har erfaring for om det er forsvarligt at stille planter sådan et sted hen "før tiden" og i bekræftende fald: hvornår ville man kunne gøre det?

4 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Grete Larsen, 1. april 2004 kl. 12.12

Hej Peter,-Hallo-Hallo.

Nu har du fået to gode råd fra henholdvis Gitte og Clara. Så mit råd vil være,-Prøv dig nu frem,-skriv op,hvad du har gjort,-
noter også,hvordan resultatet er blevet.!

Og glem ikke,at nyde din have og solskinnet.!

Hej fra Grete.

5 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Clara Andersen, 1. april 2004 kl. 23.01

Må jeg trøste dig med, at de fleste planter kan plantes ud fra 15. maj. Sjældent er det så vådt og koldt som sidste år, hvor jeg først fik plantet fra 23. maj.

Din overdækkede terrasse vil være fin til "afhærdning" af planterne. Alt efter vejret og planternes sarthed kan du stille dem ud efter 1. maj om dagen. Bliver der ned omkring frysepunktet om natten, må du tage dem ind natten over. Alle planter skal helst afhærdes på denne måde en uge eller 14 dage.

6 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Herdis B. Salisbury, 3. april 2009 kl. 21.36

Jeg nikker genkendende til flere af ovenstående indlæg. Pt har jeg fyrrummets vindueskarm og et foranstående bord fyldt op med sarte langstilkede og tætstående planter (meget sarte), og mit næste skridt skal snart finde sted, har jeg på fornemmelsen. Har tænkt mig at prikle de enkelte planter ud i en bedre jord (plantejord). De er vokset frem i såjord. Kan jeg måske bedre prikle ud i samme slags jord, og så senere flytte til mere næringsrig jord.

HBS

7 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne Demant, 4. april 2009 kl. 17.47

Du kan sagtens benytte samme slags jord, og evt. vande med en tynd gødning når de har stået et par uger. Der er jo ikke næring i såjord.

8 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Beat, 23. april 2009 kl. 11.57

Hej!

Jeg er endnu mere ny i feltet end Peter, ser det ud til. Jeg har været på planteskolen og købt roser og frø.

Mine frø putter jeg i så jord i æggebakker (Det fik jeg anbefalet) og når man skal plante dem om, skal de så være helt fri for denne næringsfattige jord? Jeg er ikke helt sikker på hvordan man prikler, men skiller man ikke bare roden ad, så der kun er en i hver potte? Kalder man det at prikle i første eller anden omgang? (i æggebakken som frø, eller først når de er kommet op, og skal omplantes?)

Roserne, som er en engelsk William Morris, kan jeg plante dem ud i mit bed bare ved at forbedre jorden med gødning og rosejord lige omkring roserne, eller skal hele bedet udskiftes? Hvis jeg bøjer roserne henad, vil der så ikke komme flere, da de vil søge opad?

Mange spørgsmål, hva'? Pyha, det er godt nok en videnskab. Håber, bare nogle af mine spørgsmål kan besvares, så jeg ikke ødelægger de fine frø og roser.

9 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Hans Åge Pedersen, 25. april 2009 kl. 20.12

I en af mine "aviser"gav en læser et godt tip. F.x. gullerodsfrø kan udsås jævnt, hvis vi tager røret ud af en gennemsigtig kuglepen og putter frøene i, i stedet, og vel nok prikker let på kuglepennen, med en finger – i den hastighed som passer pågældende. håp

10 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: J. H., 26. april 2009 kl. 9.37

Prikling er når planten er kommet op, og omplantes i sin egen potte med næringsrig jord. Feks. tomater og chilli.

Når jeg prikler om har den enkelte plante 2–3 bladsæt, jeg lader noget af såjorden sidde på plantens rødder, for at beskytte dem under "flytning". Det fungerer fint.

Men det kommer også an på hvad du har sået. Feks. diverse sommerblomster og stokroser, prikler jeg om med fordel, i små grupper, så der er en lille "buket" i hver potte

Din rose kan du godt plante nu med rosenjord.

Jeanet

11 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Beat, 27. april 2009 kl. 9.09

Tak!

Nyt svar til emnet »Prikling – hvorfor det?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Dyrkningsmetoder > Prikling – hvorfor det?

Søg:

StΓΈt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider