»Al gødning er NPK gødning«

Dette, lidt provokerende, udsagn blev jeg mødt med, da jeg i den lokale planteskole, bad om noget økologisk gødning i stedet for det industrielle/traditionelle NPK gødning.

Gartneren _virkede_ som om hun virkelig vidste hvad hun snakkede om, og forklarede at den "eneste" forskel på den forskellige gødninger var styrken og forholdet mellem de 2 komponenter i N-P-K gødningen.

Er der nogen der kan hjælpe med at kaste lidt lys over situationen for en drivhus-nybegynder som jeg?

P.f.t.

Lar og Peter

Hej Peter Sindrup

Udsagnet er korrekt, hvis man isoleret måler indholdet af de tre indholdsstoffer N (nitrogen = kvælstof), P (fosfor) og K (kalium) - men ingen planter kan trives og udvikle sig ved alene ud fra dem!

Udsagnet er forkert, hvis man ved, hvad kravene er til økologisk gødning: Alle indholdsstoffer skal være af økologisk oprindelse - dvs de skal kunne frembringes af levende organismer på basis af de krav der stilles til økologisk jord- og husdyrbrug.
De kemisk baserede gødninger er fremstillet af begrænsede ressourcer, dvs råstoffer gravet ud af jorden, transporteret (ofte over lange afstande) og bearbejdet gennem kemiske processer.

Hvis du vil have mere detaljeret viden kan du læse Vejledning om Økologisk jordbrug (2009), særligt kapitel 8.
Vejledningen er udgivet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Plantedirektoratet.

Har du mulighed for at kontakte den medarbejder, som har vejledt dig helt forkert ? Hvis det er muligt, kan du ved at fortælle hende disse oplysninger gøre dit til, at hun ikke fremover vildleder andre kunder ;-)

Med venlig hilsen fra
Lone

* Der skulle naturligvis have stået; de 3 (tre) komponenter i N-P-K gødningen ...

Ja, jeg kan sagtens finde gartneren igen. Hun er (på alle andre punkter) en af de mest vidende og hjælpsomme medarbejdere i mit foretrukne havecenter. :-)

Peter

... nja, men det blir lidt noget ordkløveri. Men hun har jo en pointe i at det "almindelige" NPK er stærkere, og man derfor bruger lidt mindre, fremfor det økologiske.

Hvad der i virkeligheden er bedst for miljøet nå nu alt kommer til alt, skal jeg absolut lade være usagt :)

Planten er ligeglad hvordan den får gødningen serveret .

Hvis man ikke klart kan se den større miljøbelastning ved kunstgødning frem for økologisk gødning, må man enten have studeret emnet meget lidt eller også har man et underligt syn på f.eks. bæredygtighed.....

Klart - det er tilsyneladende så nemt først at købe en spandfuld npk, så lidt pesticider til at bekæmpe skadedyrene og ukrudtet, men hvorfor så ikke bare købe afgrøderne? Jeg har meget svært ved at se fornøjelsen ved den form for havedyrkning.

Derimod er der en uudtømmelig kilde til aha-oplevelser ved at studere samspillet imellem arterne og deres reaktioner på mine handlinger i det økosystem, som haven jo er ;-)

Personligt er min største oplevelse den forskel der er på jord og planter i en have dyrket med "sort jord" eller bar jord og så i en have der kun er bar/ udækket i korte perioder og ellers har brunt jorddække og tilføres kompost løbende.

Og så det mere praktiske: Jeg graver eller fræser aldrig jorden i køkkenhaven - det gør regnormene meget bedre og dybere...

Summa summarum: Gødning er andet og meget mere end npk!

Hvordan erstatter man de plantenæringsstoffer som bliver skyllet ud i toilettet?

Bliver lokumsspanden tømt ud til kartoflerne?

Hvis de bliver "importeret", mangler de så ikke et andet sted?

vh Hans

Hej Hans

1)
Det er jo udfordringen ;-) Kvælstof kan hives ud af luften via kvælstofsamlende afgrøder, men P, K (og mange andre) skal jo "importeres".

2)
Det burde man jo gøre og nogle få har muldtoilet. Latrin er ikke tilladt på grund af smittefare (og ikke særlig attraktivt). Slam fra rensningsanlæg kunne være løsningen, men er jo desværre forurenet undervejs.....

3)
Jo, og det er jo, som nævnt, her udfordringen ligger :-D

Det rigtige må være, at søge løsningen lokalt frem for at "efterlade et hul i jorden" i et eller andet u-land, når vi har tømt ressourcen der?

Jeg tager hatten af for de økologiske landmænd, som virkelig arbejder seriøst med den problemstilling. Efterhånden som knapheden - på f.eks. fosfor - får priserne op (hvor de hører hjemme), vil den dygtige økologiske landmand stå med en kæmpemæssig fordel - han har indsigt.