Skrevet af: Charlotte Gross, 16. juni 2012 kl. 11.02
Hej - håber der er nogen der kan hjælpe mig med, at bestemme denne plante. Billedet er taget d. 3. juni og da havde planten ingen blomster. Den er meget stor - ca 1,5 m.
Mvh Charlotte
Skrevet af: Søren S Duun, 16. juni 2012 kl. 11.30
Jeg mener at den kaldes kæmpe pileurt og breder sig voldsomt .
Vi har flere tråde om den . Hvis du også søger på japansk pileurt kommer der tråde op.
Skrevet af: Charlotte Gross, 16. juni 2012 kl. 14.40
Mange tak Søren. Jeg googlede lidt videre og der stod et sted, at de små skud var spiselige, men det fremgik ikke om det gjaldt for dyr eller mennesker. Ved du noget om det?
Jeg tænker, når nu den står der, så kunne man ligeså godt bruge den til noget.... :). Der stod også, at den var i familie med boghvede - gad vidst om man også kan spise frøene - når de engang kommer?
Skrevet af: Elsebeth Brandenborg, 16. juni 2012 kl. 15.01
Hej Charlotte,
Jeg tror, du skulle prøve at finde den/de tråde, der allerede er om japansk pileurt (boghvede), inden du begynder at spise af den... Det er lidt af en djævel, du der har fået dig - beklager. Den er faktisk flot, men den breder sig. Den står på samme liste som bjørneklo over invasive og uønskede planter. Så prøv at læse, hvad du kan finde om den og beslut dig så for, hvad du vil.
mvh
Elsebeth
Skrevet af: Søren S Duun, 16. juni 2012 kl. 16.30
Jeg kan ikke lige huske hvad vi kom frem til med hensyn til om den kunne spises og af hvem. Men jeg mener ikke at den var giftig, kun at det var noget djævelskab at slæbe ind i sin have .
Det skal ikke undre mig at vi sikkert også kunne spise den , hvis den blev tilberedt rigtig.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.