Skrevet af: Søren Jensen, 13. august 2012 kl. 22.09
Overvejer at købe et Comice-pæretræ som supplement til vores glimrende Clara Frijs.
Sidstnævnte har ikke haft problemer med bestøvning, men hvad med Comicen. Blomstrer det ikke noget senere end Clara Frijs og de fleste andre gængse pæresorter?
Skrevet af: Boi Jensen, 14. august 2012 kl. 7.59
Hej Martin
Hvis du kan plante Comice på "en lun plads", kan du få noget ud af den. D.v.s. den udvikler sig ikke godt nok i den vestlige del af landet, bortset fra hvis placeringen er lunere end normalt, f.eks. op ad en sydvendt mur.
Comice blomstrer i midten af pæreblomstringperioden iflg. Anton Pedersens beskrivelse "Danmarks frugtsorter" og skulle det knibe med bestøvningen, har du altid mulighed for at pode en god bestøver ind i træet når det begynder at blomstre. Det kunne være Hardy eller Herrepære, som begge er gode spisepærer og blandt de bedste bestøvere.
www.de-gamle-sorter.dk
Skrevet af: Søren Jensen, 14. august 2012 kl. 23.45
Tak Boi
Jeg vil give den chancen, da jeg husker Comicens smag som værende ret enestående.
Vi bor i Østjylland, og jeg har planer om at espaliere den op ad et sydvendt plankeværk, så mon ikke forudsætningerne er i orden?
Også tak for tippet om en podet bestøver, men skulle Clara Frijs ikke også være en ganske god bestøver? Træerne kommer til at stå med blot 10 meters afstand.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.