Skrevet af: Maj-Britt B., 15. august 2012 kl. 22.19
Hej derude !
Vi har et Victoria blommetræ, som er ret gammelt og fint.
Mit STORE problem er, at det hele tiden skyder nye skud fra bunden.....kæmper en kamp med de skud hvert år ! Kan man overhovedet komme dem til livs ?? Så vidt muligt, hugger jeg dem af med en økse, da de er svære at RIVE af.....
Skrevet af: Villy Mougaard, Blomstergården, 16. august 2012 kl. 7.30
Det er fordi podestedet sidder for højt, det vil sige træet er måske ikke plantet dybt nok for mange år siden. Jeg har med held lagt mere jord på omkring træer, der sætter mange rodskud.
En anden metode er, at lægge basinfolie ind til stammen og 4-5 cm op ad stammen og derefter lægge sten eller flis ovenpå. Det vil i de fleste tilfælde også stoppe problemet, men hvis du fjerner folien efter et par år, så skal du også lægge mere jord på, så grundstammen ikke får lys.
Skrevet af: Ulla Danielsen, 16. august 2012 kl. 21.34
Hej Villy
Tror du at samme trick kan bruges på et valnøddetræ??
Jeg plantede det i 2007 - sådan et af de podede (til en lille formue ;o) det har ikke vokset særligt meget og i år er det begyndt at sætte skud fra bunden
Herlig hilsen
Ulla
Skrevet af: Villy Mougaard, Blomstergården, 17. august 2012 kl. 7.58
Der er intet i vejen for at du kan skære de nye skud, der kommer fra roden af, og bruge samme metode, men jeg har et lille forbehold.
I modsætning til spørgsmålet om blommetræet, hvor det har stået på i nogen tid, så skal du sikre dig at den podede del ikke er frostskadet. Der er rigtig mange træer, som er frostskadet i vinter. Indtil nu har skaderne måske ikke vist sig, men på det seneste har jeg set en del træer, som er begyndt at få mange gule blade. Det kan skyldes to ting: Enten er det en bladsvamp, som fremkalder tidligt bladfald og det er for så vidt ligegyldigt, da træet så vokser normalt til næste år. Det kan også være frostskader i de lag der transporterer næring retur fra bladene ned til rødderne, og så kan det være vigtigt at træets rødder får næringen fra de rodskud, som den har sat.
Mine erfaringer omkring det sidste har jeg fra de æbletræer, som harerne bed barken af for 2 år siden. En elev begyndte at klippe de skud, der kom fra bunden af (uden min ordre). De fleste af de træer, som rodskuddene blev klippet af er siden gået ud, medens vi har reddet alle de træer, som vi først har fjernet rodskuddene fra efter anden vækstsæson.
Skrevet af: Maj-Britt B., 17. august 2012 kl. 10.36
Hejsa !
Tak for svaret.
:0)
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.