Skrevet af: Søren Jensen, 25. august 2012 kl. 12.13
Hej
Vi har et lille træ/busk i vores have, som hverken vi eller de tidligere ejere ved, hvad er. Kan I hjælpe?
Det er nok ikke den bedste årstid at fotografere dens kendetegn, men der er vedhæftet nogle billeder.
Derudover kan der siges, at busken i foråret står med en mængde florlette små rosa blomster. Bladene begynder med at være røde og bliver herefter grønne, og så taber den desværre løvet meget tidligt. I slutningen af september er den nok bar.
Skrevet af: Søren Jensen, 25. august 2012 kl. 12.14
Fuld figur...
Skrevet af: Søren Jensen, 25. august 2012 kl. 12.21
Glemte at nævne, at den har stået med røde bær i juni/juli, og de var eftertragtet af især solsortene.
Skrevet af: Søren Jensen, 29. august 2012 kl. 23.27
Så afslutter jeg lige min lille monolog, da jeg fandt træet i en havebog. Det drejer sig vist om en bærmispel "Amelanchier lamarckii", og bærrene bliver i øvrigt sorte - ikke røde.
Smukt træ/busk... Eneste ulempe er det tidlige løvfald.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.