Forum

Gødning, kalkning af græsplanen.

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Nale78 G., 6. marts 2013 kl. 9.44

Hej alle sammen,

Jeg har et spørgsmål ang.græsplanen. Jeg har jo ingen erfaring med have så i må gerne hjælpe :-)

Vi har græsplanen fra foråret 2012 som vi skal give gødning 1.gang nu. Vi har ikke gødet i den 1.år der vi fik at vide at vi ikke må gøre det i den 1.år. Så nu vil jeg spørge:
1. Hvordan ved jeg om græsplanen skal have kalk og hvornår? Skal man rive græsplanen inden?
2. Mht gødning, hvis græsplanen skal have kalk skal jeg så vente med at give gødning til lidt senere eller kan man gøre begge dele samtidig?

På forhånd tak

1 af 1 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 6. marts 2013 kl. 17.56

Hej Nale78G

Du kan få fremragende hjælp ved at kigge dig lidt omkring i Havenyt's arkiv - bare søg på ordet "Græsplænen".
Der er gode råd både om kalkning og mængder og gode tidspunkter for gødningsudbringelse.
Lav en god kop kaffe inden du går igang med læsningen - det kan tage sin tid at komme igennem artiklerne ;-)

Om din plæne har brug for tilførsel af kalk afhænger af plænearealets kalkindhold - få eventuelt hjælp på dit lokale plantecenter til at få analyseret en jordprøve fra plænen og til at få vejledning om mængden af kalk, der skal tilføres og eventuelt også om den optimale mængde af gødning (selv om du nok hos de fleste laboratorier får en anvisning på ikke-økologisk gødning - men det behøver jo ikke at være en hindring for at bruge økologisk gødning med et deklareret indhold af de vigtigste næringsstoffer)

Hvis det viser sig, at plænen behøver kalk er det rigtig godt at få tilført det nu - det tager sin tid for kalken at blive skyllet ned i jorden af regn og eventuelt smeltet sne.

Gødningen er det for tidligt på året at bringe ud på arealet - græsset vokser ikke på grund af den lave døgngennemsnitstemperatur.
Vent til græsplanterne er godt igang med at sætte nye grønne skud.

Med venlig hilsen fra
Lone

Nyt svar til emnet »Gødning, kalkning af græsplanen.«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Gødning, kalkning af græsplanen.

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider