Forum

Kompostering af giftige planter

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 1. april 2013 kl. 17.14

Vi har bl.a. taks og laurbærkirsebær (LK) i haven – begge er giftige. LK indeholder blåsyre.

Hvordan opfører blåsyren sig ved kompostering? Forbliver den blåsyre, eller ændres den kemiske sammensætning til noget uskadeligt?

Og hvordan med andre giftige planter/deres giftstoffer? Er der nogen, der ved det?

1 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 1. april 2013 kl. 18.07

Hej Freya

Til dit første spørgsmål kan jeg uden tøven svare: Ja, blåsyren (HCN) og andre plantegifte nedbrydes/ uskadeliggøres under kompostering. Hvad den bliver til er til gengæld meget vanskeligt at svare på :-) Ved en "sur" og "varm" kompostering vil fri hydrogencyanid gasse af bunken. Er kompostbunken ovre i det basiske, vil cyaniden optræde som CN-minus, altså en ion opløst i vand. Denne ion kan omsættes på utallige måder eller ligefrem indgå i forskellige levende organismer - bl.a. som "kampstof".

Du bør kunne berolige dig selv ved f.eks. at tænke på gamle æbletræer, som har smidt æbler i titusindvis igennem måske 50 år på samme få kvadratmeter. Blev æblekernernes cyanid ikke nedbrudt i jorden, ville den jo med tiden blive ret giftig. Jeg elsker selv marcipansmagen i æblekerner og det er faktisk cyaniden der giver denne smag - også i rigtig marcipan :)

Nogle mandler (bittermandler) har så højt et indhold af cyanid, at der er begået mord med dem :-D Men mandelplantagerne er ikke dødsens farlige at færdes i....

Detaljerne i omsætningen af de forskellige plantegifte er vøldig kompliceret, men er du meget interesseret, vil jeg anbefale at søge på bibliotek.dk - de sender også kopier af forskningsartikler til dit nærmeste bibliotek.....næste vinters projekt?

2 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 1. april 2013 kl. 19.18

Hej Tom

Tak for dit meget uddybende svar. Som udgangspunkt er H, C og N som udgangspunkt alle uproblematiske stoffer, det er bare HCN-kombinationen, der er problematisk.
Både H, C og N optages nok i det organiske stof i smådyrene/bakterierne, eller nedbrydes til alm. organiske stoffer.
Og du har selvfølgelig ret mht. bittermandler og æblekernerne.

3 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 1. april 2013 kl. 21.14

Freya

Vi er enige i, at alle plantegifte/ aktivstoffer er sammensat af grundstoffer, hvoraf mange jo i sig selv er uskadelige.

Vi er ikke enige i, at mikroorganismerne og smådyrene i kompostbunken kun optager grundstoffer - de optager dele af den hele plante (kriblekrable) eller forskellige mere eller mindre molekyler. Omdannelsen - eller brugen - af plantens giftstoffer/ aktivstoffer sker i dyret/ mikroorganismen. På samme måde som de energiholdige dele af planten (eks. stivelse) nedbrydes i dyret/ mikroorganismen under frigivelse af energi til værten - og måske lidt overskydende nitrat til kompostbunkens ejer - og tak for det ;-)

4 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 2. april 2013 kl. 11.10

Jeg er enig, naturligvis! Men fx kviksølv og cadmium er jo ikke så ønskelige i komposten.

5 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 2. april 2013 kl. 11.39

Nej og der findes heller ikke planter med et naturligt indhold heraf på et skadeligt niveau :-D

Nyt svar til emnet »Kompostering af giftige planter«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Kompostering af giftige planter

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider