Forum

Perlestens-indkørsel til græsplæne

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Jesper Holm, 13. juni 2013 kl. 16.14

Vi er gået igang med et pidt ambitiøst projekt... at omdanne en 30 år gammel indkørsel med et tykt lag perlesten, til en græsplæne.

Pt. er vi ved at trække perlestenene af med en rive, men allerede nu, kan jeg se at det er umuligt at få alle stenene med på denne måde. Vi vil gerne gøre projektet til "vores eget" og vil derfor gerne undgå at betale os fra det. Vi forestiller os at vi fræser det hele bagefter, når vi har fjernet de sten vi kan og så ellers tromler, river sten, tromler, river sten, indtil det ser nogenlunde ud.

Vil det blive et problem, da vi har diskuteret risikoen for at vi kommer til at bøvle med med perlesten i plænen i mange år fremefter?

Alternativt er vi nødt til at lade være med at fræse, men istedet få en (betalt) mand ud og fjerne 10 cm af det hele, for derefter lægge 10 cm ny jord. Men det er ikke gratis.....

Nogen erfaringer/råd?

1 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anonym bruger 1, 13. juni 2013 kl. 16.33

Hej Jesper.

Et par indledende spørgsmål:

Hvordan har indkørselen været holdt ren for ukrudt gennem tiderne?
Har der været brugt jordmidler i rigelige mængder?

Kan der gro ukrudt nu?

Vh. Hans

2 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jesper Holm, 13. juni 2013 kl. 16.36

Hej Hans

Der gror rigtigt fint ukrudt. Det er sandt at sige grunden til t vi laver det om til en græsplæne, da vi har to indkørsler og denne her altid er ubenyttet og virker som beskæmmende ukrudtsmark.

Vi har hidtil holdt den fri for ukrudt og brugt meget tid på det (ingen sprøjtegifte) men orker ikke mere nu.

(De senere planer er pergola - men det bliver tidligst til næste år)..

3 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 13. juni 2013 kl. 17.27

Hej Jesper Holm

Der er andre veje I kan gå - hvis I orker det (I behøver ikke at smutte til fitness i den periode, arbejdet står på !)

For at fjerne flest mulige sten - så I ikke får problemer mange år frem!- kan I solde de øverste 10 cm og dermed få sorteret jord og andet småtteri fra stenene (som kan sælges / måske anvendes i den anden indkørsel).
Skal det være rigtig flot, kan I give stenene en "vasketur" i et stort kar, inden i fjerner dem til andet formål.
Mens stenene synker til bunds i karret dækket af vand, flyder småpinde, rodrester og plantestumper ovenpå.
Det er især en fornøjelse af gennemføre den arbejdsgang, hvis der er et par 5 - 7 årige vandpjaskere i nærheden .... De kan motiveres for at deltage uden det store besvær ;-) og alt hvad de "fisker op" kan ende i kompostdyngen.

Det vil lette og effektivisere det tunge arbejde med at rive, hvis I i stedet for bearbejder jorden med hakke og bagefter skovler alt det løsnede gennem et sold og en gang for alle får sorteret stenene fra.
Soldet kan placeres, så det materiale.som skal blive grundlag for den kommende plæne bliver på det sted, hvor det skal bruges. Det er let at jævne de bunker, der bliver resultatet af soldningen.

Lån jer frem til en hakke - spørg en anlægsgartner / skovejer / spørg på netstedet Del Jorden / kom og lån min (vest for Århus. Tag fat på at løsne de ca 10 cm og find en god ergonomisk skovl.
Konstruktionen af et sold på fire ben og med en kant ikke under 10 cm kan tage udgangspunkt i genbrugsbrædder og et par meter galvaniseret volierenet med den netstørrelse, som holder stenene tilbage (Soldet kan genbruges til findeling af kompost - holder længe, hvis det spules engang imellem for kompostdele og opbevares tørt).
Det kan være en fordel at have en plan, fast flade af brædder eller vandfast krydsfiner i den ene ende af soldbunden. Fladen kan bruges til at skovle de sorterede sten videre efter soldning.

Jeg ønsker Jer god arbejdslyst !

Med venlig hilsen fra
Lone

4 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anonym bruger 1, 13. juni 2013 kl. 17.37

Jeg må vist hellere stå af her ;-).

Vh. Hans

5 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jesper Holm, 13. juni 2013 kl. 17.53

Det er en indkørsel på godt 130 m2 vi står med.

Lone, dit forslag er rigtigt godt, men størrelsen af indkørslen taget i betragtning sat op imod at jeg kun er hjemme halvdelen af tiden, betyder at dette nok bliver for omstændigt og tidskrævende. Og min kone har ikke fysikken til det.

Så der er to valgmuligheder:

- At fræse det og bruge de næste par somre på at samle sten op fra den nye græsplæne, da græsset formenligt vil trække sten med op.

- Eller betale os fra at få en mand, med en bob-cat ud og fjerne de øverste 10 cm og selv lægge et nyt lag jord.

Er der erfaringer med disse to muligheder, så hører jeg gerne.

6 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Elsebeth Brandenborg, 13. juni 2013 kl. 18.59

Da vi købte vores hus for 7-8 år siden, var der et par bede omkring nogle stedsegrønne træer, hvor der var lagt sten (de var dog større end perlesten).

Jeg fjernede dem, jeg kunne komme til og såede så græs. Der er stadig sten, men de er kørt ned af plæneklipperen, så de giver ingen problemer og kan ikke ses.

Men det er ikke tilnærmelsesvist 130 m2 - måske 4-5 m2.

Har I overvejet andre løsninger end græsplæne?

Elsebeth

7 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anonym bruger 1, 13. juni 2013 kl. 19.57

Hej Jesper.

Så blander jeg mig alligevel en gang til.

Det behøver ikke at være så omstændigt, medmindre det er en golfbanegreen du vil have.

Som jeg ville gøre:

Fjerne så mange løse sten som muligt.

Fræse det grundigt igennem og lade det ligge 2-3 uger.

Fræse igen for fremspiret ukrudt.

Først i august fræse let (max 5 cm.) og jævne med en rive.

Så græs, som rives let ned i jorden.

Tromles til med en glat tromle, eller klappes til med bagsiden af en skovl. En alm. graveskovl er velegnet.

Jeg ville vælge en græsblanding med Rødsvingel og Engrapgræs.
Deres rodsystem binder det hele sammen til en slidstærk overflade.

Vh. Hans

8 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jesper Holm, 14. juni 2013 kl. 8.28

@Elsebeth
Vi overvejede at lægge fliser, men i og med at vi har valgt at sløjfe indkørslen, så faldt valget på græs, da det vil se godt ud, sammen med en pergola langs husmuren.

@Hans
Tak for rådet. Elsebeth's læner sig også lidt op ad dit, så det bliver nok løsningen. Skal vi være færdige med indkørslen i år (og næste år), må vi leve med at vi nok ikke kommer af med alle stenene, men må acceptere at der vil titte en sten op i ny og næ.

Tak for alle rådene :-)

9 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 14. juni 2013 kl. 10.48

Jeg syntes at det lyder som en uoverkommeligt opgave og jeg ville nok indhente priser på hvad det vil koste at få kørt væk med en bobcat.
Det er mulig selv at køre bobcattet. Container til stenene skal man også have hvadenten man selv køre dem væk eller betaler sig fra det . Desuden skal man betale for jorden , som skal erstatte stenene . Derfor indhent et tilbud. Så ved hvad tingene koster hvis i går sur i det .

10 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Eelke Wijnsma, 14. juni 2013 kl. 13.56

Hej Jesper,

Jeg er enig med Søren, indhent nogle tilbud og se hvad det koster. Du ville ærge dig i mange år, hvis i beslutter jer for at lave en hjemmeløsning, som måske ikke helt indfrier jeres forventninger. Dermed ikke sagt, at man ikke kan lave det selv, men for mig lyder det lidt som om, at du kommer til at være alene om projektet med begrænset tid. Brug hellere tiden sammen med din familie og få andre til at gøre arbejdet for jer. Det koster måske et par tusind, men så bliver det også som i gerne vil have det.

Held og lykke med det hele.

11 af 11 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jesper Holm, 6. juli 2013 kl. 0.10

Tak for alle jeres svar.

Der er fundet en løsning. Vi får en mand til at fjerne de øverste 15 cm af indkørslen med en bob-cat, og lægger nyt jord ud. Derefter planeres, stampes, rives og såes.

That's it.

Nyt svar til emnet »Perlestens-indkørsel til græsplæne«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Perlestens-indkørsel til græsplæne

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider