Skrevet af: Ingeborg Hansen, 15. august 2013 kl. 16.26
Hej
Det sker gang på gang at jeg graver et sted, hvor der er lagt blomsterløg. Jeg har sat pinde i jorden de fleste steder, men enten forsvinder de af sig selv - eller manden tror at de skal væk. Nu har jeg klippet blomster i mosgumme (10 kr. for en plade i en hobbyforretning) og sat en spisepind igennem.
Jeg har klippet "tulipaner" for løg - og runde blomster for stauder og andet, som visner helt ned.
Hvis man vil gøre særlig meget ud af det, kan man klippe mosgummi i passende farver. F. eks. gult ved gule tulipaner osv.
Jeg håber at nogen vil have nytte af mit råd.
Mange hilsner
Ingeborg
Skrevet af: Mogens; E., 15. august 2013 kl. 20.57
En god ide, og bare rigtig flot.
Du skrev tidligere om stiklinger af Træhortensia, og jeg forsøgte med fint resultat fra Limelight, og de er nu ca. 40 cm. høje. Nu er jeg i tvivl om det er for sent på året at sætte dem ud i jorden, eller de skal overvintre i skuret. Hvad gør du.
Skrevet af: ’Trine Petersen, 16. august 2013 kl. 8.20
Superfine er de.
Det er en rigtig god ide - altså ikke fordi jeg overhovedet har brug for det, for jeg glemmer naturligvis aldrig hvor mine blomsterløg ligger............ ;o)
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 16. august 2013 kl. 9.57
Hej Mogens E
Jeg vil grave mine stiklinger ned på et lidt beskyttet sted. De har allerede sat blomster i år, og da de var så små - har de pyntet på mit terassebord allerede i 4-5 uger.
Jeg har også haft held med de Annabelle, som jeg klippede ned til halvdelen, selvom de allerede havde sat blomst. Nu står de med med mindre blomsterhoveder end de ellers ville have haft - og det var formålet med at klippe dem tilbage.
Mange venlige hilsner
Ingeborg
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 16. august 2013 kl. 10.03
Hej Trine
Tak for kommentaren - Jeg ved da også - omtrent - hvor mine blomsterløg er - men jeg jager nu alligevel jævligt en spade gennem et løg når jeg vil lægge nye løg.
Jeg venter gerne til butikkerne sætter løgene ned til en femmer pr. pose - og det gør de sidst i november. Det er dog et træls tidspunkt på året, hvor løgene bare skal ned i jorden hurtigst muligt - og så er det rart at vide, hvor der er plads til dem. - Iøvrigt har jeg sat de fleste løg sådan at jeg er fri for at se på de nedvisnende toppe. Det vil sige at de bliver dækket af hosta, geranium og andet, så de kan visne ned i fred og ro.
Mange hilsner
Ingeborg
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 16. august 2013 kl. 10.05
Ps.
Helt til højre på mit billede kan man se en stump af en sektion vidjehegn. Det købte jeg sidste år for at skabe læ til et fodersted til fuglene på min græsplæne. Her i sommer har jeg brugt det til at skygge for terasseplanter, når solen bagte alt for hårdt. Det ser endda godt ud!!!
Mange hilsner
Ingeborg
Skrevet af: Mogens; E., 16. august 2013 kl. 22.06
Jeg vil ikke nænne at klippe dem ned, for de kæmpe store blomsterhoveder er bare så flotte. Bliver stilkene ikke tyndere når planterne klippes ned.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 16. august 2013 kl. 22.23
Hej Mogens E.
Mine Annabell får så store hoveder at en smule regn får planterne til at ligge på kryds og tværs. Så vil jeg hellere have mindre blomsterhoveder (stadigvæk 15-20 cm i diameter) end at se på en gang rod. Stilkene kan slet ikke bære det.
Når jeg har klippet ned er stilkene også blevet kraftigere på det nederste stykke.
Mange hilsner
Ingeborg - Ps. Vi burde have taget disse spørgsmål i en anden tråd.
Skrevet af: Mogens; E., 16. august 2013 kl. 23.09
Du har ret - sorry.
Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 17. august 2013 kl. 9.02
inge - hvis du lavede dine mærker i grønt så det måske lidt mere diskret ud
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 17. august 2013 kl. 10.47
Hej Mogens
En diskret grøn farve findes ikke i mosgummi - snarere neongrøn.
Iøvrigt vokser der jo grønt henover mine løg - og det er jo netop grunden til at jeg glemmer, hvor løgene er. I et bed med 20-25 slags løg kan jeg ikke huske, hvor der eventuelt er plads til flere løg, selv om jeg har fastholdt det på et foto i blomstringstiden.
mange hilsner
Ingelein
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.