Skrevet af: Ilse Bech, 19. august 2013 kl. 12.53
Hej :-)
Jeg har et citrontræ, der trives fint. Det har en del frugter i lime-størrelse, og mange blomster. Nu har jeg opdaget at nogle af citronerne er begyndt at sprække. Hvorfor gør de det? Skal jeg pille dem af?
Det står udenfor hele sommeren og lever af regnvand og lidt gødning. Det har haft spindemider, men de blev taget med rovmider.
Nogen der har en ide?
Skrevet af: Ilse Bech, 19. august 2013 kl. 22.41
Er der slet ingen der ved hvorfor citroner sprækker?
..skal de pilles af?
Skrevet af: Søren S Duun, 19. august 2013 kl. 23.41
Har ingen anelse .
Skrevet af: Mogens; E., 20. august 2013 kl. 19.22
Er det fuldmodne frugter der revner så pluk dem af, ellers bare lad dem sidde. Bruger du org.citrusgødning. Hvilken jord står planten i. Hvor gammel er planten og trænger den til en større potte.
Revner på langs kan skyldes at frugten har optaget meget vand efter at have tørstet i en længere periode – en jævn tilførsel af lidt vand mindsker problemet.
Skrevet af: Ilse Bech, 21. august 2013 kl. 11.56
Frugterne er vel halv størrelse , som lime. Jeg ved ikke hvor gammel planten er, købte den som ret stor for to år siden.
Jeg tror ikke det trænger til en større potte, den står i grus, muld og sand.
Det er alm. Hornum vækstgødning det får, kan det være problemet?
Måske har den været lidt for tør først på sommeren.
Tak, Mogens , det var nogle virkelig et brugbar svar. Jeg vil købe noget citrusgødning, og sørge for at den er jævn fugtig.bør jeg plukke dem af? Der er desvære en del .
Skrevet af: Mogens; E., 21. august 2013 kl. 20.16
Lad endelig frugterne blive på planten. Det er så snedigt i naturen at hvis planten ikke kan overkomme alt for mange frugter, falder de svageste af i blæsevejr. Citrusgødning indeholder meget små mængder næringsstoffer i forhold til alm. gødning. De flotteste citrontræer jeg har set sydpå, stod langs en jordvej hvor de kun fik vand fra oven og ingen gødning, men jorden var meget leret og stenet.
Altså spar på vandet, og undgå at dreje planten i forhold til solen, det kan give frugtfald.
Skrevet af: Ilse Bech, 21. august 2013 kl. 22.05
Jeg har godt nok heller ikke lyst til at pille dem af, det ser faktisk også ud til, at de heler sig selv.
Der er en masse blomster på vej. Jeg tror det er et sted her på siden, jeg har læst de bør pilles af på denne tid af året, hvis planten skal have kræfter nok til vinter. Det har jeg godt nok ikke lyst til! Jeg har tyndet ud, så der er pæn afstand mellem de nye frugter, men ligefrem pille dem af?
Hvad bør man mon gøre. Hvad gør I andre citrusdyrkere?
Skrevet af: Ilse Bech, 21. august 2013 kl. 22.07
Mogens, sikke et flot citrontræ på billedet, er det dit?
Skrevet af: Mogens; E., 22. august 2013 kl. 8.36
Det er et foto fra Mallorca hvor de gror vildt. Jeg har haft mange citrontræer, men de går ud om vinteren da jeg ikke har et rum med 10-15 grader som de skal overvintre ved. Gør lige som med æbletræer, en håndsbredde mellem frugterne.
Skrevet af: Ilse Bech, 22. august 2013 kl. 10.40
Det lyder som nogle dyre citroner ;-)
Mit citrontræ står i et slags orangeri om vinteren, og når det er rigtig koldt, kan der være ned til 5 gr, det går fint. Men det kræver meget lys.
En håndsbredde? Fint, det prøver jeg, tak! :-)
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.