Skrevet af: Elsebeth Brandenborg, 4. september 2013 kl. 12.55
Jeg kan se, at jeg mangler kalk på visse områder i haven, hvor jorden er meget leret og lidt sur. Jeg har tænkt mig at købe noget dolomitkalk og strø ud på de pågældende steder. Jeg har dog ikke kunnet finde, hvornår det er det bedste tidspunkt at gøre det på. Er der nogen, der kan fortælle mig det?
Og så har jeg forstået det sådan, at det er bedst at lægge halvt omsat kompost ud nu her i efteråret, og helt omsat kompost i foråret. Er det korrekt?
Derudover har jeg i starten af august sået honningurt i mine højbede. Men kan jeg så det i staudebedene også - uden at skulle luge det væk igen? Dør det i løbet af vinteren?
På forhånd tak.
Elsebeth
Skrevet af: Lone Brems, 4. september 2013 kl. 13.25
Hej Elsebeth Brandenborg
Tøv lidt med at indkøbe kalk.
Nogen gange må man jo "tænke om" og stille vanetænkningen op mod den viden, der er tilgængelig.....
Måske kan det i denne sammenhæng være interessant for dig at læse Margareta Magnussons artikel "Bedre høst med lav pH".
Artiklen er trykt i Praktisk Økologi nr 6, 2007.
Hvis ikke du har tidligere numre af Praktisk Økologi og dit bibliotek ikke kan skaffe den hurtigt kan du måske få hjælp på foreningens sekretariat.
Kompostudlægning har du opfattet rigtigt! Overvej, om det kan være en fordel at udlægge hækafklip, græsafklip og vissent løv i helt uomsat form. Evt holdt på plads af grene (eller måske bærnet ?).
Det er ved at være lige sent nok at så honningurt - den kan overvintre i milde vintre, men er let at luge væk, hvis det sker.
En arbejdsbesparende metode du kan vælge (i stedet for at dække jorden mellem stauderne med grøngødning) er at dele stauderne og plante så tæt, at stauderne alene dækker jorden helt efter en eller to vækstsæsoner.
Med venlig hilsen fra
Lone
Skrevet af: Anonym bruger 1, 4. september 2013 kl. 13.34
Hej Elsebeth.
Kalk kan du sprede, når det passer dig. Det vasker ikke ud, og der går mindst et år inder der er fuld virkning.
Hvis du bruger dolomitkalk får du samtidig tilført magnesium.
Jeg ved ikke, hvor meget styr du har på mængder, men jeg skal nok advare lidt mod overkalkning. Det kan ikke fjernes igen, og der går mange år inden det er væk af sig selv.
Overkalkning kan også medføre mangel på især mangan, da mangan bindes i overkalket jord.
vh. Hans
Skrevet af: Elsebeth Brandenborg, 4. september 2013 kl. 16.09
@Lone: Tak, jeg har bestilt artiklen.
@Hans: Også tak til dig.
Elsebeth
Skrevet af: Clara Andersen, 4. september 2013 kl. 19.20
Vores jord her i Østjylland mangler sjældent kalk. Jeg bruger det stort set aldrig og fik lavet en jordbundsanalyse for 2 år siden, som viste en ph på lige godt 7. Så den kalk, jeg overtog med haven i 1996, har jeg stadig. Netop det, at det ikke kan fjernes igen fra jorden, er vigtigt at tænke på. I nogle ældre papirer står der, at kalk (og evt. aske) skal spredes i efteråret. - Honningurt fryser altid væk om vinteren i min have. Vil tro, du lige netop kan nå at så den nu, der er jo stadig lunt om natten.
Skrevet af: Elsebeth Brandenborg, 4. september 2013 kl. 20.01
@Clara: Ok. Vi bor jo ikke så langt fra hinanden. Jeg vil så honningurt de steder i staudebedene, hvor jorden er meget svær at arbejde med.
Men der er store forskelle i haven. Nogen steder er det den lækreste, sorte muld, der er nem at arbejde med, og andre steder er den hverken til at hugge eller stikke i. Jeg har et hjørne, hvor der kun er sandjord, og jeg har også et område, hvor der er meget grus. Og grunden er kun 1200 m2. Men der har været gartneri en gang for en del år siden - det er måske forklaringen.
Elsebeth
Skrevet af: Freya Grossmann, 4. september 2013 kl. 20.43
Elsebeth, du kan sikkert have gavn af jordløsning i de krævende områder. En ide til det er, at vælge planter, som både er med dybe rødder - og evt. også kvælstoffikserende.
Olieræddike, raps og andre fra kålfamilien har meget dybe rødder, og er egnede jordløsnere, da deres rødder efterlader huller/gange i jorden, når de dør - samme effekt som regnormegange.
Korsblomstrede opsamler også en del kvælstof fr underjorden, op til 2 meter dybt.
Andre muligheder er fx lucerne, som også fikserer kvælstof, eller honningurt, som også er køn at se på og en biplante. Cikorie har vist også dyb pælerod og får fine blomster.
Efter et par år, tror jeg, at du vil opleve en bedre jord, især hvis du indarbejder biomassen fra planterne i jorden. Kompost på stedet, kan man sige: www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/jordbehandling/732.html
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.