Forum

Stikkelsbær

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Brita Poulsen, 15. september 2013 kl. 18.04

En mand vil gerne købe stikkelsbær. Jeg har fryseren fuld af bær fra iår, så der slet ikke er plads til mine slagtelam. Han drog af med 5 kg. Men jeg aner ikke, hvad jeg skal tage for dem???
Elsker selv stikkelsbær og vil jo ikke forære dem væk til fremmede.

1 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 15. september 2013 kl. 18.54

I butikken ligger prisen nok på 25-30kr pr. 300g.
5 kg er jo meget!

Måske kan I bytte med naturalier? Hvis der fx er en busk, du ønsker dig, nogle frø eller en hjemmebagt kage, 3 flasker rødvin, lækker chokolade eller hvad du kan lide.

2 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Elsebeth Brandenborg, 15. september 2013 kl. 19.10

Hej Brita,

Og prøv lige at se her: www.dr.dk/DR2/camillaplum/I+haven/Planter+uddybende/20070511134056.htm

og her:
scitech.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/ribs-stikkelsbaer-og-solbaer-paa-spring-som-nye-luksusbaer-1/

Så jeg vil mene, at 100 kr. pr. kg er rimeligt. I hvert fald mindst 50 kr. pr. kg.

Elsebeth

3 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 15. september 2013 kl. 19.26

Og så er der endda givet "øko-rabat" på prisen, da økopriwer på bær nok ligger 50-100% over...

4 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 15. september 2013 kl. 19.42

Vi har lige lavet syltetøj af alle vores røde stikkelsbær, for dælen hvor smager det godt.
Gad vide om man kan opstamme sådan en stikkelsbærbusk så bærene bliver nemmere at plukke, for med alle de torne er det ikke let at komme til de nederste frugter.

5 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Brita Poulsen, 16. september 2013 kl. 8.09

Tusind tak for svar! - Han kom tilbage med dem. Hans gamle ven ville kun have 4 poser à 500 g altså 2 kg.
Jeg sprøjter ikke, men naboerne sprøjter deres marker hele vejen rundt. Så jeg får nok en dosis samtidig.
Han gav mig en pose hjemmedyrkede tomater og vil give mig endnu en pose.

6 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Brita Poulsen, 16. september 2013 kl. 8.27

Jeg købte 2 små grisebasser af gammel dansk race for et par år siden. De var bare så flittige og endevendte hele den tilgroede køkkenhave i løbet af et par mdr. Så blev de slagtet og smagte rigtig herligt. De rørte ikke bærbuske og frugttræer, og jeg havde lavet en flot pilehytte til dem dækket af presenninger og foret med halmballer. Ih, hvor de nød det og der duftede så rent og fint. De hverken besørger eller tisser indenfor, når de har mulighed for at gå ind og ud.

7 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Brita Poulsen, 16. september 2013 kl. 8.35

Her er min grisehytte. Men ukrudtet havde desværre allerede smidt frø og kom igen.
Hestene luger min have, men er for hårde ved træer og buske, som de klør sig op ad og knækker grene. Fårene skræller barken af træerne, så de har adgangsforbud

8 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Brita Poulsen, 16. september 2013 kl. 8.42

Jeg er ikke stolt af køkkenhaven, som min ryg ikke magter.
Har plantet frugttræer som læhegn, belle boscop, cox orange, rene clauder, gråpærer, sure kirsebær og et valnøddetræ.
(Ellers blæser tagstenene ned på den gamle stald)

9 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jens Knudsen, 16. september 2013 kl. 13.57

Hej Mogens.
Opstamning af stikkelsbærtræer.

Jeg har gjort det på 2 måder:
- Frøsåede har jeg klippet side kviste af og på den måde over en 10 års periode fået træer ud af. Her 30 år efter har jeg nogle af dem endnu. De har groet 4 steder undervejs.
Oprindeligt var min ide bare at have dem i urtehaven i et stort bed med citrontimian som bunddække og de stod der lidt a'la bonzai træer. Et indslag ved urtehavens morgen terrasse med blå blomstrende hæk af Salvie. Det så godt ud.
- For 15 år siden flyttede vi til vores nuværende bopæl. Her var der et væld af forskellige, gamle buske, der skulle fjernes. Jeg udvalgte rimeligt lange unge grene med lidt rod og plantede dem bundet til støttestokke.
I løbet af få år fik de en pæn krone, som jeg pyntede med klipning.

Man skal være efter dem og fjerne rodskud.
I år har alle givet et overvældende udbytte.

10 af 10 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 16. september 2013 kl. 20.22

Jens, tak for svaret. Jeg har et par rodskud af den røde stikkelsbær som nu skal graves op og få lov til at skyde til vejrs.
Vil evt. også forsøge at flette et par af de unge stammer så kronen bliver større og med flere bær.

Nyt svar til emnet »Stikkelsbær«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Stikkelsbær

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider