Etablering.

Hej.

Vi står for at skulle sætte bøgehæk næste weekend og har i den forbindelse nogle spørgsmål, som vi håber i kan hjælpe os med.

Jorden er meget komprimeret og nogle steder leret jord/ren ler.

Vi har derfor været igang med med mingraver i weekenden og har gravet en rende på 30cm i bredden og omkring 50cm i dybden.

Vi har delvist været i gang med at gennemarbejde den opgravede jord og har sorteret store sten og ren ler fra. Vi nåede grundet vejret desværre kun halvejs igennem jorden da det har givet så meget regn i nat at jorden (leren) ikke er til arbejde i da det er helt smadret til.

1) Skal vi håbe på nogle dage med tørvejr og fortsætte med at at gennemarbejde jorden og få fjernet det sidste ler og sten eller hvad foreslår i?
2) Vi har fået anbefalet at hente noget kompost fra genbrugs pladsen i Vejle og blande det i jorden da det vil give næring, men på forummet her samt på plantetorvet.dk er der nogle der skriver at man skal være forsigtig med det da der kan være ukrudtsfrø og snegleæg i komposten. Hvad anbefaler i og kan man være sikker på at komposten på genbrugspladsen er af en ordentlig kvalitet?
3) Hvor meget jord skal vi fylde på/hvor højt skal hækken sættes. Skal man holde jord niveaut i hæk renden nogle cm under overkant af græs eller skal man lade det flugte med overkant græs. Vi overvejer på sigt at fylde flis på.
4) Den ene række hæk vi skal sætte er ud mod en vende plads hvor kant stenen er sat i beton ovenpå sand. Der er derfor en del sand der hvor hækken skal sættes - næsten ren sand. Kan det gro i det eller skal der fyldes noget i. Hvis den ikke kan gro i det - har vi lidt overvejet om man kunne taget lidt af det sand og fordele rundt i den lerede jord og så tage noget af den lerede jord og fylde i sandet ud mod vendepladsen.

Håber i kan hjælpe os med ovenstående spørgsmåls.

På forhånd tak.

få gennemarbejdet jorden - bland noget af leret i sandet og omvendt - I kan sagtens blande kommunekompost i ca. 1/3 - der er ikke snegleæg og ukrudtsfrø i da komposten gæres ved ca. 70 grader jeg bruger ca. 3 kubikmeter om året og har aldrig fået noget uønsket med - plant 5 cm under omgivelserne så kan I bedre vande det første år - held med projektet

Hej M. Nielsen

Jeres metode med at grave jorden op i hele planterenden giver en rigtig god mulighed for at "slå hækplanterne ind" - dvs sætte dem bundtvis tæt sammen i den ene ende af renden (der hvor I vil slutte arbejdet). For hvert bundt I har sat på plads, rystes løs jord godt ned mellem rødderne. Rødderne skal være helt omsluttet af løs jord og kommer der en smule op ad grenene gør det ikke så meget.

Med dette gjort er der ro på - planterne holder sig fint levende i flere måneder og kan plantes efterhånden som planterenden er klar.

Det er ikke svært at forestille sig, at der på de mest lerede strækninger i høkforløbet kan blive en "badekar-virkning" i den rende, som nu er gravet. Så jeg vil foreslå to tiltag, der kan mindske den risiko.
På de mindst lerede stræk: Løsn jorden i bunden af planterenden mindst 20 cm ekstra i dybden. Lån evt en tretandet greb hos en anlægsgartner til formålet - med sådan et kraftigt redskab lettes arbejdet rigtig meget i forhold til at anvende en almindelig havegreb.
På de mest lerede stræk skal der gøres ekstra ud over at løsne bunden som beskrevet: Grav render på tværs af hækretningen et par meter ud fra planterenden med 3 - 5 meters afstand. Grav dem 70 - 80 cm dybe og fyld stenene, som I har samlet i resten af den opgravede jord, i bunden af renderne i et 30 cm tykt lag inden jorden lægges tilbage.
På den måde får I skabt små faskiner, som kan dræne bunden, så hækken ikke kommer til at soppe i vand (bøg tåler det ikke og vil mistrives eller dø).

Når fugtigheden i det opgravede er blevet mindre vil det være godt at fortsætte med at løsne og fjerne sten.
Jeg ville aldrig blande kompost ned i planterenden ! Køb i stedet for
nogle kubikmeter harpet (dvs siet) muldjord hos et firma I har tilllid til; eller vælg en anlægsgartner som leverandør.
Den harpede muld og det opgravede fra planterenden blandes godt inden plantning.
Jeres eget forslag - og Mogens Madsens råd - om at udskifte sandet fra planterenden ved vendepladsen med ler - og anvende sandet til indblanding i den mest lerede del af jorden er bestemt en god idé!

Har I (eller kan i skaffe) havekompost vil den blive anvendt allerbedst ved at blive lagt ud som en 5 - 7 cm fodpose omkring planterne. Det må gerne ske, så snart hækken er etableret. Formålene med at bruge komposten som overfladekompost er blandt andet:
Det begrænser tilslemning af de luftlommer og luftkanaler, som er i den løsnede og med muld blandede jord.
Komposten afgiver i roligt tempo (og opblandet med regnvand) mange af de stoffer, som planterne har brug for.
Overfladekompost begrænser ukrudtfremspiring og gør det meget let at fjerne det ukrudt, som alligevel vokser op (enten fordi det kan spire fra rodstumper, fordi frøspirerne er i stand til at overvinde den lidt større afstand op til lyset eller fordi der i komposten er frø klar til spiring).

Hvis I fremover vil gavne hækken med overfladekompost en gang om året vil den bedste plantningshøjde være et par cm under det niveau, som græsplænen vokser op fra.
Vær opmærksom på, at rodhalsen skal have samme placering i forhold til jordoverfladen som den havde, inden planterne blev leveret til Jer.

Flisdækning ville jeg afstå fra, fordi det ikke har næringsfrigivelse (enten meget begrænset (barkflis) eller tværtimod (træflis). En anden ulempe er ati området med god solsortebestand kan give meget bøvl ved græsslåning (mest hvis man klipper med cylinderklipper), fordi fuglene i deres fødesøgning spreder 20 - 40 cm ind over græsplænen.

I spørger til kompost fra genbrugsstationen....
Komposteret haveaffald fra genbrugsstationer er underlagt en lovbestemt kontrol. I de store miler hvor haveaffaldet komposteres udtages prøver, men det sker med måneders mellemrum. Analyserne af disse prøver er tilgængelige på genbrugsstationen eller i Teknisk forvaltning i kommunen.
Så om man har lyst til at anvede dette produkt, afhænger af graden af tillid til de mennesker, som afleverer haveaffald til kommunal kompostering. Hvis alle sorterer korrekt er alt jo i orden. Hvis ikke det sker, risikerer man som aftager plastaffald, gadeopfej, metalstumper, glassplinter som en del af indholdet i den kompost, som afhentes på genbrugsstationen....

Jeg ønsker Jer rigtig god arbejdslyst og tillykke med haven !

Med venlig hilsen fra
Lone

På vores lokale genbrugsstation er komposten som regel propfyldt med alverdens ukrudtsfrø (og blomsterfrø og grøntsagsfrø for den sags skyld). Jeg har fået alt fra ærter til pigæbler ind i haven den vej, de 2 gange jeg har prøvet.
Så jeg ville ikke turde bruge det, med mindre i kender nogen der plejer at hente på jeres lokale og som kan sige god for det.

MVH

Odense Kommunes kompost er super og indeholder kun komposteret plantemateriale fra have og park.

Kompost uden ukrudtsfrø er som tommelfingerregel hypotetisk :-D Meget få private kan/ gider den kunst
og ukrudtsfrø er der i al jord.

Hvis din/ jeres kommuner beskriver indholdet i komposten og i øvrigt analyserer forskriftsmæssigt, så er det før det første en god tanke at føre humus tilbage til jorden og for det andet er det et super jordforbedringsmiddel!

Er man meget forsigtig anlagt, så kan man nøjes med at bruge det i sin prydhave - det gør jeg ;-D

Hej alle sammen. Tusind tak for Jeres udførlige svar. Jeg har et tillægsspørgsmål til ovenstående, som jeg håber i kan være behjælpelige med. Den jord som jeg har gennemarbejdet og som er klar til at jeg kan sætte hækken i / fylde ned i renden er jo meget våd og tung nu ovenpå nogle dage med megen regn. Er det muligt at sætte hækken i det selvom jorden er meget våd - mindes at jeg har læst at det er vigtigt at jorden kommer godt ned omkring rødderne så man undgår luftlommer (Tænker at det kan svært nu når jorden klumber sammen og ikke er så porøs eller hvad tænker i?

Jeg ville helt sikkert vente til jorden var mere tør. Der kan laves uoprettelig skade med våd og ubekvem jord.
Jeg ville slå planterne i på et skyggefuldt sted i en bunke grus eller bekvem muldjord. Skulle det nå at blive forår inden der kan plantes, sker der intet ved det. Tværtimod.

Hej Lone.

Vil du ikke lige skære det ud i pap for os med din anbefaling omkring fodpose. Skal jeg tolke det som at de øverste 5-7 cm jord op til plantehøjden som de har været sat i ved planteskolen skal være ren kompost eller hvordan skal det forstås.?
Vi har desværre ikke adgang til havekompost, men har hørt godt om komposten fra Vejle genbrugstations, så tror vi satser og prøver det. Vil kompost fra genbrugsstationen have ligeså gavnlig effekt som havekompost som fodpose?

Hej M. Nielsen

Rodhalsen på træet er den let fortykkede overgang mellem rod og stamme. Der er tydelig forskel mellem rodens overflade og stammen overflade, så det er let at se hvor i forhold til jordoverfladen man skal plante. Det er vigtigt at rodhalsen befinder sig samme sted i forhold til jordniveau som før planten blev gravet op for at blive transporteret til et nyt voksested.

Så svaret på dit spørgsmål er: Der skal lægges jord til samme niveau, som i plantens tidligere situation på planteskolen - eller med andre ord - planten skal stå i samme dybde i jorden som den gjorde på det tidligere voksested.

Ovenpå jordoverfladen lægger man så "fodposen" eller overfladekomposten. "Fodposen" vil altså delvist dække rodhalsen, men da der jo er tale om et materiale, som ikke er kompakt (sådan som jord er) sker der ikke skade på planten.

At anvende overfladekompostering er en "speedet" proces svarende til, af hvad der sker i naturen, hvor blade, småkviste, visne urter, fugleklatter, frøkapsler og andet organisk materiale lægger sig i et tyndt lag ovenpå jorden. Der sker en langsom nedbrydning af dette porøse lag af kulstofholdigt materiale med hjælp fra bakterier, svampe og mange slags orm og insekter.

Kompost fra genbrugsstationerne kan være mere nedbrudt end havekompost - og er det ofte. Jo mere omsat komposten er, jo større er muligheden for at der frigives næringssalte til nedsivende regnvand i en mængde, der overstiger, hvad planten kan optage gennem rodsystemet. Det kan betyde, at planten får skader og også at der er risiko for nedsivning af næringssalte til grundvandet. Omfanget af skaderne er det svært at forudsige - og det er svært at vurdere om virkningen er forbigående eller permanent.
Men man kan vælge at tage udgangspunkt i de analyseresultater (for vandopløselige næringssalte) der er tilgængelige for kompostmaterialet fra genbrugsstationerne og så vælge et afpasset forsigtighedsprincip og for eksempel nøjes med at lægge et lag ud på 1 - 2 cm's tykkelse.

Vil man gardere sig bedst muligt mod svidnings- og nedsivningsproblemer anvender man havekompost som ikke er helt omsat. Det skal med andre ord være let at skelne mellem kviste, strå, blade i materialet. Der er lang omsætningstid, når halvomsat organisk materiale lægges ud som overfladekompost (flere år). Det betyder at der kun langsomt og over flere år frigives små mængder næringssalte.

Det allermindst risikofyldte er at udlægge ikke-omsat materiale - for eksempel barkflis, hø, visne blade og lignende. Altså en situation som er helt tæt på "naturens gang".

Svaret på dit sidste spørgsmål er altså:
For at opnå den maksimale maksimale gavnlige virkning (= langsom næringstilførsel, begrænset risiko for tilslemning og reduceret fordampning) og for at undgå uønskede virkninger (= nedsivning af næringssalte til grundvand eller svidningsskader) bør man anvende delvist omsat havekompost.

Er dette ikke muligt og vælger man så mere omsat materiale (med brunsort farve og ensartet struktur, hvor de enkelte bestanddele ikke kan skelnes klart) så kan man gøre det forsvarligt ved kun at udlægge et tyndt lag på 1 - 2 cm. Man får ikke den bedste beskyttelse mod tilslemning og fordampning - men det er bedre, end at jorden ligger udækket.

Jeg håber at have bidraget til at gøre dine valg lettere - selv om forklaringerne på disse biologiske processer er liiidt lange :-)

Med venlig hilsen fra
Lone

Endnu engang tak for svar.

Det bekymre os lidt hvis vi kan risikerer at lave skade på planterne med kompost fra genbrugsstationen, men vil samtidigt også gerne sikre os mod tilslemning og fordampning.
Vi overvejer om man kunne ligge 1-2cm overflade kompost med kompost fra genbrugsstationen og så ovenpå det ligge barkflis?
Giver det nogen mening at gøre det på denne måde - vi tænker at vi så sikre os mod tilslemning og fordampning ved denne metode og samtidigt for det lidt næring fra komposten til at kommer igang på.
Hvor tykt et lag barkflis skal man udlægge hvis vi ligger det ovenpå 1-2 cm kompost og hvor meget meget hvis vi vælger kun at benytte barkflis.