Skrevet af: Mark Nielsen, 6. november 2013 kl. 11.23
Jeg er ikke den med de mest grønne fingre og udplantede i sommers spanske margueritter i krukker.
De står faktisk rigtig flot, selv her i november.
Jeg orker ikke at tage stiklinger og ville høre om jeg ikke kan tage planterne med indenfor her i vinter. Regner med de dør udenfor når frosten sætter ind.
Håber meget at de kan overvintre i stuen.
/Mark
Skrevet af: René Wutborg, 7. november 2013 kl. 12.59
De planter, jeg købte, da jeg flyttede i hus tilbage i 2008 trives stadig i bedste velgående og er blevet nogle flotte store eksemplarer. Jeg tager dem ind i et frostfrit, lyst (m. vinduer) garagerum sammen med diverse knolde og andre frostfølsomme planter som f.eks. Citronverbena og Stevia. Om foråret bliver de plantet om og "studset".
Vh R. Wutborg
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 7. november 2013 kl. 17.36
hej
Jeg har altid betragtet spanske Margeritter (som Tyskerne faktisk kalder for "Bornholmere" :-) som sommerblomster, som blev kasserede om efteråret.
Det vil interessere mig om det virkelig er flerårige blomster.
Med venlig hilsen
Ingeborg
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.