Forum

Kirsebær eller Morel?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Mettekanel, 28. juni 2004 kl. 14.48

Hvad er forskellen mellem kirsebær og moreltræer? Jeg troede man kaldte dem til syltning for morel, og dem til direkte fortæring for kirsebær? Gammeldags folk kalder kirsebærtræerne for morel...? Synes forvirringen er total efterhånden! Kunne godt tænke mig en rigtig forklaring...?Har nogen mon den?

1 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Niels Chr. Rød, 30. juni 2004 kl. 23.18

Efter for nyligt at have købt et "morel" træ – er jeg også blevet nysgerig :D

Denne artikel, beskriver det udemærket.

www.nethave.dk/nethave/html/body_kirsebaer.html

og efter at have læst artikel, kan man bedere forstå hvorfor alle man spørger giver forskældige svar.

som jeg forstår artiklen:
Sødekirsbær, bruges som spisebær
Morel, er en forædlet form af sødekirsbær
Skyggemorel, er et surkirsbær til syltning

alt i alt, ser det ud til at jeg fik den rigtige sort med hjem fra plante skolen.

dog tror jeg at jeg på sigt skal have et træ mere for at hjælpe på bestøvningen

2 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Karin, 1. juli 2004 kl. 11.02

Politikens havebog giver en lidt anden forklaring :

"Kirsebær kalder man 2 frugtarter der afviger en del fra hinanden. På Øerne er det almindeligt, at ordet kirsebær kun forbindes med surkirsebær, hvorimod sødkirsebær stort set kun kendes under betegnelsen moreller. Det kan være lidt forvirrende ikke mindst da den i haven mest plantede sort Skyggemorel, hverken er et sødkirsebær eller en morel, men et surkirsebær!"

Jeg selv kalder alle de mørkerøde søde sorter for kirsebær – de sure for surkirsebær og de gule for moreller.

Iøvrigt har jeg for et par år siden købt 2 kirsebærtræer, der får store mørkerøde søde bær. Den ene "Dubbele Meikers" har vi nu allerede i over 1 uge kunnet høste pragtfulde modne bær fra – og det er vist temmeligt usædvanligt, ca 1 måned før man normalt kan høste kirsebær. Ulempen er at ca halvdelen af bærrene er revnede, men det synes jeg dog er til at leve med til gengæld for tidligheden.

MVH
Karin Petersen

3 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Flemming Thomassen, 11. september 2007 kl. 22.12

I Østjylland hvor jeg kommer fra, har vi altid kaldt sødkirsebærrene for moreller. I hvert tilfælde de gule. Røde sødkirsebær har vi kaldt for røde moreller.

Jeg ved ikke hvorfor der er opstået dette misforhold mellem de officielle betegnelser og de folkelige, og hvad historien bag ordene er.

I mit barndomshjem havde vi i øvrigt et meget stort træ med store helt gule moreller med en rigtig god smag. De havde meget tendens til at revne, men det gjorde dem kun endnu bedre og sødere. De var kun egnede il at spise lige fra træet og i munden.

Hvad kan det være for en sort. Jeg har ikke set den andre steder. Jeg har set andre gule moreller, men de har været noget mindre, og let gennemsigtige.

4 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens., 28. oktober 2007 kl. 17.47

Jeg har hørt at tyskerne kalder alle kirsebærtræer for morellen, og navnet er indført hertil på plante etiketten?

5 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Renate Hovald, 15. juli 2008 kl. 20.59

Ang. den tyske betegnelse for kirsebær: dér hedder alle søde kirsebær (gule, røde, sorte) for KIRSCHEN. De sure kirsebær hedder på tysk (SCHATTEN)MORELLEN.

6 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Flemming Thomassen, 18. juli 2008 kl. 10.20

Ja, så kan jeg se på ovenstående at de tyske betegnelser på kirsebær og moreller er lige modsat de folkelige danske. Men derfor kan de jo godt stamme derfra.

I øvrigt har jeg i et gammelt husmoderleksikon fra 40'erne set at de gule store moreller, beskrevet i mit indlæg ovenfor, skulle være en sort der hedder Elton.

Men er der andre der kender til disse? Eller er min families træ det eneste overlevende træ af denne sort?

7 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Jens, 9. maj 2009 kl. 21.02

Har købt et Kirsebærtræ i Tyskland(Hedelfinger/Dubbele Meikers) Prunus avium.

Er den selvbestøvende eller skal der et andet træ til?

Og er det et sød kirsebær.

mvh. Erik

8 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Schneider, 9. maj 2009 kl. 22.05

Der var du heldig...jeg har hørt at Hedelfinger skulle være noget nær det bedste. En gammel sort med kæmpe bær. MEN jeg tror ikke at den er selvbestøvende prøv at google den.

Hilsen Lone

9 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Villy Mougaard, Blomstergården, 9. maj 2009 kl. 22.41

Hedelfinger bestøves bedst, hvis der er en anden sort i nærheden. Det er et sødkirsebær.

10 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Liselotte, 2. juli 2009 kl. 0.32

Er der nogen der ved, hvor gammelt kan et morel-træ blive? Vi plantede vores træ for 26 år siden og nu er det desværre ved at gå ud.

11 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Flemming Thomassen, 2. juli 2009 kl. 21.40

Det gule "Elton" moreltræ på min broders gård er mindst 60 år gammelt, og meget stort, så det er svært at nå morellerne.

Men så gamle tror jeg normalt ikke de røde moreller (sødkirsebær) bliver. De flest af dem jeg har kendt til er gået ud når de har været en 25–35 år gamle, vurderet efter størrelsen. Men jeg kender ikke nogen statistik over det.

12 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Villy Mougaard, Blomstergården, 5. juli 2009 kl. 8.39

Til Flemming
Er du sikkert på navnet "Elton" på den gule morel du omtaler er rigtigt. Jeg er i gang med indsamling af gamle frugtsorter og kan ikke se denne sort tidligere skulle være indsamlet. Tror du det er muligt at der kan findes podekviste på træet da jeg er interesseret i at få den indlemmet i de officielle sortssamlinger. Du må gerne kontakte mig direkte.

13 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Flemming Thomassen, 6. juli 2009 kl. 21.29

Hej Villy
Jeg er ikke mere sikker på navnet, end at jeg har fundet det i et gammelt husmoderleksikon fra engang i 40, og beskrivelsen passer præcist på bærret. Store kraftige gule bær, som let revner.

Ud over min barndoms træ, som nu er på min brors gård, og det jeg har, som er en kvist derfra, podet på et fuglekirsebær, har jeg kun en eneste gang i mit liv set et tilsvarende træ, for måske 40 år siden. Så det er ikke en almindelig sort. Jeg har ikke tidligere kendt noget navn på det, før jeg fandt det for et par år siden i leksikonnet.

Jeg har set andre gule sorter, men det er små næsten gennemsigtige bær, som er helt anderledes.

Du er velkommen til at komme og se træet, og få en podekvist. Jeg har svaret dig direkte på din mailadresse, med min adresse og mail. Morellerne bliver modne her midt i juli.

Jeg har også set din hjemmeside. Den ser spændende ud.

14 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Inger Ahrenkiel, 12. juli 2009 kl. 12.51

Vi har et kirsebærtræ – kalder vi det – der har store næsten rødsorte bær, der smager vidunderlig sødt. Vi aner ikke hvor gammel det er; men nogle gamle naboer mener, det er fra ca. 1920. Det er stort og flot og fra gammel tid klippet i paraplyform.

For ca. 10 år siden begyndte det at se sølle ud. Færre blade og meget langt mellem bærene. Planteskolen sagde det havde fået en sygdom og burde fældes. Da det var havens pryd og sommerens skygge fik det alligevel lov at blive stående. Heldigvis; i år er der mange bær bristefærdig af saft og vi plukker omkap med regnen. Træet har, i de 22 år vi har boet her, båret mellem 1–130 kg. Der er blevet lavet saft og syltetøj i lange baner, selvom det ikke er et syltebær. Hvis nogen efter beskrivelsen skulle vide, hvilken sort det drejer sig om, vil vi meget gerne vide det. Det holder vel næppe evigt.

15 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Villy Mougaard, Blomstergården, 12. juli 2009 kl. 18.35

Til Inger Ahrenkiel
Det er meget svært at bestemme, hvilken sort det kan være ud fra en beskrivelse som denne. Jeg vil derfor anbefale dig at du får lavet et nyt træ af den gamle sort du har, før det er for sent. Se mere på www.gamlefrugtsorter.dk/planteskole.htm

16 af 16 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Flemming Thomassen, 18. juli 2009 kl. 23.30

Det træ med gule moreller vi har hedder ikke Elton, som jeg tidligere har skrevet her. Villy Mougaard, som er en af landet største eksperter på området, har set på det og fundet en mere udførlig beskrivelse af Elton. Så enten er det Dönisens Gule, eller en ikke navngivet sort. Det finder vi ud af i løbet af de kommende år.

Men i hvert tilfælde smager de dejligt, sødt og meget aromatisk krydret, så de er absolut værd at bevare for eftertiden. Vi går netop og spiser dem i disse dage.

Nyt svar til emnet »Kirsebær eller Morel?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Fri debat > Kirsebær eller Morel?

Søg:

Stψt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider